Viagra

3 ting folk siger

mandag, november 17, 2014 2 0

Skærmbillede 2014-11-17 kl. 16.14.57

Folk på Trendsales eller Den Blå Avis, eller hvor jeg nu begiver mig hen for at komme af med den der storblomstrede neoprensweater med reflekser, der var på mode i to dage, som spørger: “Hvad svarer M til?”
Altså. Jamen. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Altså du er med på at, medium er en størrelse. Størrelsen i dette stykke tøj faktisk. Så det svarer til…en medium! Jeg skal sgu da ikke kunne sige dig, om dette tøjfirma ville angive det som en 36 eller 38 eller #€§, hvis de arbejde med et andet størrelsessystem.
Det svarer lidt til at spørge Ida Davidsen om, hvad en æggemad svarer til!

 
Folk, der siger hasselbagte kartofler. Jeg håber, I falder på cykel og får styret i øjet. Ej okay. Men I skal fandeme holde op. Hasselbackkartofler. Eller eventuelt hasselbalchkartofler. Fandeme ikke bagt med hassel. Don’t hassel the hoff.

 
Folk, der ellers staver og skriver fint, som insisterer på at skrive “udemærket”. Er det for meget D:A:D eller?

2 Comments
  • Anne
    november 17, 2014

    A-Men! Og folk der konsekvent skriver kondolere istedet for kondolerer. Er seriøst bange for, det snart bliver en accepteret stavemåde. Og man kan jo ikke helt tillade sig at svine folks manglende brug af nutids-r i en Facebook-tråd der drejer sig om et dødsfald…

    • Omveje
      november 21, 2014

      Folk skal faktisk holde helt op med at både kondolere og kondolerer på Facebook. Og andre steder. Og prøve med noget andet. Eventuelt noget, der er kongruens- og idiotsikret.

Skriv et svar til Anne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *