to ting hvor jeg manglede google som barn

lørdag, september 30, 2017 0

Jeg kan ret tydeligt huske, at der var to ord, da jeg var omkring 11 år, som jeg gerne ville vide, hvad gik ud på. Men jeg turde ikke rigtig spørge, fordi jeg havde en fornemmelse af, at det godt kunne være noget frækt.

Der kunne jeg godt have brugt Google.

Det var:

Undercut

&

Det hvide snit

 

Oh well, når man tænker over det, kunne det jo egentlig meget vel være frækt.

jeg, en sneakersidiot

torsdag, september 28, 2017 4

Jeg købte lyserøde Gazelle. Jeg brugte dem. Efter tre gange er de grå og grimme og med stride ruskindsbørster.

Jeg købte grønne Gazelle. Efter et halvt år ligner de noget, der hører til i en håndboldhal.

Jeg købte svindedyre mintfarvede Acne. Jeg fik at vide, jeg skulle tage gummistøvler på til teamworkdag. Men ha, jeg kendte da godt location, og en smule regnvådt græs skulle ikke hindre mig i at at være tjekket. Men det skulle til gengæld ti cm mudder og øspisregn. Jeg har nu skjoldede, udtrådte, mudder-i-syninger befængte (stadig svindyre) Acne.

Jeg købte hvide Tiger of Sweden. Jeg manglede virkelig et par hvide. Det er de ikke længere. De er fire måneder gamle, udtrådte og fyldt med slidmærker og pletter.

Jeg købte nye Arkk Cophagen. Igen i hvide. For jeg manglede virkelig. Jeg jokede på arbejde med, at de kun ville holde to dage. Efter to dage var de med i hundeparken, og en hund gik henover dem firs tusind gange. Jeg skyndte mig hjem og kunne ikke finde sneakersrens. Jeg brugte en grydesvamp. Nu er de mintgrønne af grydesvampen.

Jeg, en sneakersidiot.

ting jeg har tænkt over på det sidste

mandag, september 25, 2017 0

At det var virkelig underligt at møde en dværg på cykelstien. *Indsæt alle forbehold for fornærmelse*. Det har jeg bare aldrig nogensinde set før. Men heller ikke tænkt på, at jeg ikke havde set.

At det er sjovt, at jeg som tyveårig, nylig hjemmefraflyttet kollegianer, synes, det var ret vildt det der med sådan at komme hjem fra studie og være fuld på en helt almindelig hverdag og bare falde i søvn, uden der overhovedet var mørkt. Og nu, 13 år efter, synes jeg, det er ret vildt (men lidt for normalt) at være lidt småfuld på en hverdagsaften og skulle op på alvorligt voksenjob dagen efter.

At ejendomsmæglere har besluttet sig for at kalde Nørrebro ved Sankt Hans Torv for Københavns Marais-kvarter. Slap lige af, ikke.

At det er omtrent lige så dumt, som at der var nogen der foreslog at kalde mit hjemstavnsområde for Cold Provence som en pendant til Cold Hawaii. For helved’. Stop nu.

 

nå, men superfed røvflasherdag

søndag, september 24, 2017 0

Nå, men det er jo altid meget hyggeligt det der med at være på arbejde en hel lang fredag i jeans og ned-i-bukserne-trøje, og når man så kommer hjem, og ens veninde kommer, og man åbner en flaske vin, siger hun: Hey, du har hul i dine bukser. Sådan lige på røven. Nærmere bestemt lige der, hvor trussen ikke sidder, men stadig på det, man absolut vil specificere som røv. Super.

Nå, men ingen problem. Jeg har heldigvis et par fuldstændig magen til. Bare uden hul. Dem tager jeg på. Så kan vi drikke mere vin. Og gå ud i byen og drikke øl og rafle også.

Nå, men så er det jo også altid fedt at sidde i byen og rafle og drikke øl og pludselig registrere, at dine bukser er revnet big time i skridtet, og der egentlig bare vælter kød ud.

Nå, men … godnat.

4 ting jeg godt kunne bruge ved kassen i netto

torsdag, september 21, 2017 0

En eller anden form for snack, som var mere eller mindre kaloriefri. Må evt. gerne smage ligesom salte bilar, Kinder Maxi eller guldkaramel. Faktisk er det ikke bare ved kassen. Det er mere sådan i mit liv.

Sådan en elastikblækspruttefætter til tier. For så kunne jeg faktisk have haft otte magasiner, en pose madvarer og en kasse med sneakers på min cykel uden at ligne en retardo, der aldrig havde cyklet før og måtte holde fem meter fra krydset for at få plads nok til at komme op på cyklen.

At kassemedarbejderen helt af sig selv kunne se logikken i at køre posen igennem først. N-e-v-e-r-e-n-d-i-n-g story.’

En mulighed for at stoppe det der rullebånd. Eller måske lidt flere kanaler end to. Man får jo sygt stress af at skulle speedpakke sine ting og betale midt i det hele og stille alle sine andre ting et sted, mens hindbær, toiletpapir, mælk og 8 kroners ting fra den skøre slikhylde ligger og ruller ind over hinanden.

triviatirsdag: binge-watching

tirsdag, september 19, 2017 2

Hvorfor hedder det binge-watching, når man ser ti episoder af en tv-serie i træk?

Jeg kender ikke ordet og tænkte derfor på, om det var et nyt ord, der var opstået, præcis til beskrivelsen af netop det at se en masse tv-serieafsnit efter hinanden. Måske er der andre, som mig, der heller ikke vidste (og sikkert en masse, der godt vidste), at ordet faktisk er gammelt og generelt beskriver et overforbrug af noget, gerne i forbindelse med indtagelse af noget.

Ordet er helt tilbage fra 1854, og oprindeligt knyttede det sig til at drikke sig spritstiv, binge drinking, men i 1930’erne begyndte det også at dække over andre ude-af-kontrol-handlinger, fx at spise, tage stoffer eller shoppe (fx spending binge).

I 1990’erne begyndte man at bruge det om at se tv i forbindelse med dvd-bokse og tv-marathoner (ja, jeg ved godt, det er uden h, men det er virkelig ikke pænt), og i 2013 tog det så virkelig fart, da Netflix begyndte at smide hele sæsoner ud af seriefavoritter.

Det er stadig en anelse usikkert, hvad der egentlig skal til, for at man kan kalde det binge-wathching. I 2014 lavede Netflix en undersøgelse, hvor 74 procent af deltagerne definerede det som “at se 2-6 episoder af samme tv-serie i træk” (eller i ” in one sitting”).

Men det varierer og kan fx også sagtens dække over at have set 120 episoder af noget på fire uger.

Bonus: Binge kan også betyde en fest.

BonusBonus: Collins English Dictionary valgte binge-watch som årets ord i 2015.

 

når jeg bliver konge #13

mandag, september 18, 2017 0

… sætter vi alt ind på at udvikle en (helt sund og uskadelig) pille, der gør, at man taber sig de første fem kg, når man har styret sit kalorieindtag og motioneret i en hel uge. Det manglede sgu bare.

… får man udleveret en startpakke med online backup ved fødslen, hvor alle garantier, kvitteringer, billeder og andre vigtige ting i ens liv bare helt automatisk findes, uden man skal tage stilling til noget som helst.

… kommer der lige en rød advarselstrekant op, når Landmand søger kærlighed bliver så pinligt, at man bliver nødt til at slukke for lyden.

… går man altså kl. 14.00 om fredagen og møder kl. 10.00 om mandagen. Uanset hvad.

 

har virkelig aldrig været fan af gruppearbejde

søndag, september 17, 2017 2

Det er jo lidt sådan noget, man ikke må sige, fordi det er så smart at løfte i flok. Og det er det sgu da også. Altså jeg er jo heller ikke modstander af, at man er flere om at få noget til at lykkes eller af at uddelegere opgaver i en gruppe.

Men det der arrangerede teamwork, man altid bliver tvunget ud i til arbejdsarrangementer, hvor man skal tæske rundt til poster og løse ting i fælleskab – det duer jeg ikke rigtig til. Det gjorde jeg i øvrigt heller ikke i folkeskolen, når man sad der 4 mand lav med emnet “Belgien”, og ingen sagde noget (indtil man lavede det hele selv, fordi man var alt for stræberisk til at overlade sin faglige stolthed til andre … helt sikkert meningen med den øvelse).

Det, der sker, er:

  1. Ingen tør rigtig tage teten i frygt for at virke dominerende, bestemmende eller direkte diktatorisk.
  2. Derfor kommer man ingen vegne, men står og vender og drejer skattekortet, eller hvad det nu er for noget gøgl, man har fået udstukket, uden at lægge plan.
  3. Folk bliver undskyldninger for sig selv: ‘Måske kan det være, at det kunne tænkes, man måske kunne gå til post 1 og så post 2, men altså jeg ved det ikke, jeg vil ikke bestemme, det er bare et forslag.’
  4. Ingen vil tage ansvar for et svar på en opgave, for hvis det nu er forkert, så rammer det jo hele gruppen, og så er det jo faktisk bedre at stå og træde hinanden over tæerne, indtil tiden løber ud.
  5. Man må ikke kommentere på den, der er dårlig til at føre kort, selvom vedkommende har ført en syv km i den forkerte retning, fordi nu tog de jo noget ansvar, som man ikke selv tog, og så er det jo i hvert fald mere, end man selv gjorde, og så kan man ikke tillade sig at kommentere på det.
  6. Det må ikke være for ambitiøst. Man skal ikke vinde. Det er jo ikke det, det handler om. Og vi opgaver os bare at løse den der kluddermutter-knude i fællesskab, for det tager altså lang tid. Og der er også kø til det.
  7. Halvdelen melder sig bare ud i forsøget på ikke at virke enten kommanderende eller sygeligt udglattende.
  8. Til sidst tager nogen endelig ordet og tager en beslutning. Eventuelt fordi noget tålmodighed er løbet tør. Og nogen er ved at blive en anelse indebrændt, selvom nogen godt ved, at det ikke er det, der er meningen. Og kan høre sig selv virke skideanstrengende og kommanderende. Og melder sig så ud for ikke at blive stemplet for evigt.

Hey, er der nogen ledige pladser på Robinson?

tre ting der (også) undrer mig

lørdag, september 16, 2017 2

Hvorfor vælger alle Voice Junior-deltagerne Wafande? Altså jeg har ikke noget imod Wafande. Men hvornår er han blevet så populær?

Hvad fanden er der med de der Netflix-ikoner, når man logger ind? Altså hvorfor skal det være sådan en 90’er-smiley?

Hvem fanden har gået rundt i en kæmpebrandert og navngivet mødelokaler rundt omkring på arbejdspladser? Cassiopeia, Mødepulven, Lille grøn? What?

 

sådan en dag

fredag, september 15, 2017 6

…hvor jeg bare gerne vil snakke med min far.

…og fortælle ham, at det er noget lortevejr.

…men godt for kantarellerne.

…og om alle de gode ting, der sker.

…og alle de dårlige.

…og sige til ham, han skal holde op med at råbe af Natasja Crone på tv.

…selvom jeg også synes, hun er irriterende.

…og så alligevel sige, det er ok, så længe han er der.

…og bede ham fortælle den der historie med sportsvognen på trappestenen af kollegiet igen.

…og sige, at jeg kørte forbi kollegiet, og det ser fint ud.

…og køre ned efter en vappeis.

…og spørge, om vi ikke skal tage den tur til Venedig, og vi behøver ikke se noget som helst.

Sådan en dag er det i dag. Og en hel del andre dage. Folk, der siger, at man holder op med at sørge, har ikke ret. Det bliver bare en del af en.