magter ikke helt mig selv, når…

onsdag, april 13, 2016 0

tumblr_lk0ehogydp1qcq0wz

…jeg sætter kurs mod indre by for at købe sko, brinteroverilte og benskinner og kommer hjem med en grå t-shirt…som jeg i øvrigt også iført under min shopping…how groundbreaking

…jeg bliver helt vildt glad for, at der er kommet en ny mail…indtil jeg kommer i tanke om, at jeg lige har sendt en mail til mig selv…

…jeg snakker med en ekspedient, som har vildt tørre læber og derfor bliver ved med at pille ved dem og skjule dem delvist med hånden, hvilket får mig til at kopiere adfærden, hvilket får ekspedienten til at blive opmærksom på sine læber og intensivere sin pillen/skjulen, hvilket får mig til….oh well, you get it…

…jeg – på grund af den der såkaldte migræne – pludselig begynder at mærke bump i mit hoved, jeg aldrig har mærket før, indtil min læge fortæller mig, at det altså er inde i hovedet, det foregår, hvis der er noget galt, og uden på skallen….jaja, godt ord igen…

…jeg udvikler teenagebumser i face en masse…når der nu ikke er en eneste, der så meget som gider at se ens sygesikringbevis mere (har det ellers altid med….)

…jeg sender min telefon til reparation på grund af smadret frontskærm og låner en ny…som jeg så også taber….

…jeg lader kaffekoppen stå på sofaen sammen med computeren og rejser sig mig, så den vælter, opdager det syv minutter senere og nu har en sofa med flot dip-dye-kaffemønster…

 

triviatirsdag: aprilsnar

tirsdag, april 12, 2016 0

giphy

Ja, den skulle have været på lidt tidligere, men her kommer den så.

Hvorfor hedder det aprilsnar?

Altså for det første er aprilsnaren den, der bliver narret, og ikke det, man lyver om. I hvert fald hvis det skal være helt rigtigt.

Én teori siger, at det at narre april stammer fra slutningen af 1500-tallet, hvor man indførte en ny kalender i Frankrig. Man havde dog allerede 20 år før flyttet årets begyndelse fra påske til 2. janaur, og derfor blev det skik at ‘narre’ folk omkring marts/april ved at ønske dem godt nytår. Nogle ville simpelthen bare ikke omstille sig til det nye koncept, og de blev for sjov kaldt poissons d’avril.

Det er dog bare en teori, og den forklarer ikke, hvor protestantiske og anglikanske lande også narrer hinanden 1. april – endda før deres overgang til en nye kalender.

Bonus: I Norden er der også en skik om at narre hinanden 1. maj, og man bliver således ‘majkat’.

BonusBonus: I Kina er aprilsnar forbudt.

16 ting, man vender på altanen lørdag aften

mandag, april 11, 2016 0

Skærmbillede 2016-04-10 kl. 21.54.22

Sko. Blandt andet dem her, dem her og dem her.

Hvordan man har det med fællesøkonomi, og hvad der ville ske, hvis man engang gik fra hinanden.

Sidste gang nogen var fulde. Og blev enige om, de ville få smukke børn/låste sig inde/trak op i kjolen/fik overtalt andre til, at sådan noget som børn var en vildt god idé for derefter at erklære sig pissetræt af børn og bryllupper og hellere vil drikke sig i hegnet/ikke rigtig troede på dinosaurerne/råbte meget højt.

Familie. Død. Værdier. Alle de tunge ting.

Lyskæde på altanen eller ej.

Kunststyrelsen og hvad deres opgave er (oh yes, we went there).

Hvordan man laver teglsten.

Lamper. Især dem her.

Frederik Lentz.

At skrive en bog, der bliver oversat til adskillige sprog og lavet til en film.

Hvem det mon var, der sang Enya nede på vejen.

Huspriser.

Ikke at måtte købe flere udstoppede fugle.

Hvor en sofa kan stå.

Om børn, der hedder Niels, Hans, Lulu og Cecilaya.

Hvem der henter den næste pakke smøger.

 

 

 

 

et madmarked, jeg ikke magtede

søndag, april 10, 2016 4

Solen skinner, råbte min kæreste, inden han smækkede døren i og skred på travbanen for at spille formuen op. Eller noget i den dur. Okay, okay, jeg forstår et hint. Stå op, og gå ud i verden. Kan sgu godt lidt være et projekt søndag formiddag. Især når man har siddet ni timer på en altan og drukket rødvin i nat.

Nårh ja, men heldigvis bor vi da lige rundt om hjørnet fra Kødbyen, hvor sommerens madmarked igen er åbnet. Så om ikke andet kunne jeg da lige daffe derover og få noget mad og en kaffe, tænkte jeg. Jeg forsøgte også at lokke forskellige folk med mig. Men de var allesammen ret meget sådan her. Som i: Ingen svarede. Og den, der gjorde, kunne ikke.

IMG_9955

(og nu får jeg sikkert en sms, når dette indlæg er udgivet, fra folk, jeg ikke har sendt sms, men altså…ja…jeg opgav et sted undervejs)

Jeg kan da heldigvis sagtens selv flashe ankler, finde bomberjakken frem og putte solbrille på min øjn’ (det er vel Vesterbro) og entrere Kødbyens parkeringsplads. Men. Så var det, jeg kom derover.

Jeg elskede madmarkedet sidste år. Perfekt sted at sidde og drikke rosé. Og det er det måske også stadig. Og måske var det bare, fordi det er nyåbnet, og alle gerne vil have en lillebitte fornemmelse af sommer. Men hold nu kæft, hvor var det sgu lidt…ja, faktisk lidt….uudholdeligt. Ja, og det var det sgu også allerede lidt sidste år. Altså for det første er der sindssvagt mange mennesker på den parkeringsplads, så man står i kigkø hele vejen rundt og kan slet ikke overskue at nyde konceptet og tage indtryk og information ind. Man skal hele tiden holde sig til og holde øje, og halvdelen af boderne kan man ikke rigtig komme hen til.

Og så er der noget andet. Vi skal altså lige passe på, at vi ikke lukke os om os selv. Ligesom mediemennesker nogle gange gør noget, som mest er for mediemennesker, så gør smarte mennesker det også. Madmarkedet er på alle måder proppet til randen med tophuer, kort pandehår, runde solbriller og barnevogne ført af fuldskægge i fire lag sort, og boderne har lidt taget samme drejning med iskaffe brygget i 18 timer og rigatoni tilberedt i udhulet ost.

Bevares, jeg synes, det er fedt, når der er noget spændende og anderledes og udfordrende. Men vi skal også bare lige huske at have plads til en helt almindelig kradser og mor og far fra Jylland og i den dur. For når selv jeg, som bor her, vender om i det sekund, jeg har bestilt “una quesadilla, por favor” i tacovognen (løgn, sagde jeg overhovedet ikke – mere WON KÆSADILA PLIS), så er det måske også lidt pres for tante Jette. Eller også opdager hun det slet ikke. Eller også er jeg bare søndagstræt og skal bare lukke røven og slå mig ned og drikke noget mere rosé, hvilket havde gjort det her indlæg en del kortere.

brudstykker #14: internettet

fredag, april 8, 2016 0

 

 

Var nødt til at klukke bare en lille smule (plat, jaja) over, at lige netop denne reklame dukkede op over fru Langes blog.

IMG_9920

Hvad foregår der med billedet? I don’t get it.

IMG_9927

Igen…hvad foregår der med billedet? Altså har de været spritstive over på DR (måske er det derfor, nogen er blevet smidt til Aalleren?)

IMG_9928

Så har jeg gået og været irriteret over, at Facebook er så grammatisk ukorrekt. For “Dig og [en eller anden] har liket….” gør bare ikke nogen klogere overhovedet. Ja ja, bare send mig den her artikel. Du er ikke den første. 

IMG_9925

Og så sendte min veninde mig denne sms midt i en arbejdsdag, og mit liv blev lidt rarere.

IMG_9931

Helle for ikke at være den…

torsdag, april 7, 2016 2

fugleklat-07

…der skal ringe rundt til folk i ‘freakshowet’ i X-Factor. Eller i det hele taget caste folk til noget, man gerne vil udstille dem i. Jeg ville ikke være god til det. ‘Eh, det er bare fordi…vi synes jo, du var helt vildt god, ikke…med den der flotte rap til dit barnebarn….kunne du tænker dig at komme i tv?’

…der skal tørre den gigantiske fuglelort af vores stuevindue (vi bor på fjerde sal).

…der nogensinde skal i sådan et kaninkostume på en paintballbane.

…der ligger og sover på Ramasjang.

…der bliver tvunget til at blive fodterapeut.

triviatirsdag: hvad er sølvfisk?

tirsdag, april 5, 2016 3


611a1f24e8034991ba0ae1eb344153e5
611a1f24e8034991ba0ae1eb344153e5

Hvad er sølvfisk egentlig?

Well, det er et virkeligt gammelt og primitivt insekt, som kom på land for 400 mio. år siden. Måske et af de første. Det er, derfor den stadig er vingeløs. Og i øvrigt ikke har forandret sig ret meget.

Og er de klammo eller?

Ja, jo, lidt. Som nu insekter kan være. Men de er ikke på badeværelserne, fordi der er beskidt. De er der, fordi der er varmt. Ud over den almindelige sølvfisk findes også en ovnfisk. Yesyes. De spiser skæl. Og toiletpapir. Blandt andet. Namnam. Alt med stivelse i faktisk. De er ikke så påvirkede af det der LCHF. Not funny, I know.

De gør ikke noget. Med mindre der er mange, og de går ombord i køkkenskab eller bøger. Men det sker ikke så tit. De har dog af og til ødelagt både frimærke- og bogsamlinger og fotoalbummer.

Bonus: Når parringslegen er ovre, lægger hannen en pakke sæd på gulvet, som hunnen så samler op. Sådan.

 

 

Det der lasergame…

mandag, april 4, 2016 0

DSC03020

…var ikke lasergame. Men paintball. Og hvorfor jeg ikke havde gættet det, ved jeg ikke.

Det er næsten lige så slemt. Kun bedre, fordi der ikke er mørkt. Tænkte jeg i hvert fald. Men det var faktisk helt ok. Jeg har hverken fået PTSD (undskyld, det joker man ikke med, og alligevel gjorde jeg det), haft angstsved eller smidt med maske og gevær og forladt matriklen på hysterisk vis. Men det handler nok mest om, at jeg 1) var helt smadret efter høvdingebold og 2)var sådan en snipertype, der ikke rigtig risikerede noget og derfor heller ikke rigtig blev ramt. Men derfor kan man altså godt få lidt pres.

Apropos høvdingebold. Jeg hader og elsker det. Det er jo en topfed leg. Men jeg kan ikke kaste. Eller gribe. Jeg er født med luffer. Hver eneste gang, man får tiltusket sig det der bløddyr af en bold – fordi man gider fandeme heller ikke hver en af de der, der bare hopper rundt uden nogensinde at røre bolden – tænker man, at nu giver man den alt, hvad man har. Og i fødderne selvfølgelig, det ved alle. Så nærmest kuglestøder man lortet i en blød bue ned i favnen på en eller anden. Mens alle ser det. For det er jo det, høvdingebold kan. Og så kan man ellers traske ned og fedte rundt med høvdingen. Som som regel altid er en, der faktisk kan kaste.

Men altså jeg overlevede. Båd klamme indersideolierede dragter, følelsen at af være den dårlige/langsomme/luffekastende type og de blå Ceres Royal, der blev disket op med.

Oh well. Man kan altså sagtens runde de 30 (og lidt til), og stadig fremkalde de der usle selvudslettende forsvarsformidlende folkeskolefornemmelse. Også selvom folk altid tænker, man ikke er typen, der har haft dem. For det er man.

er ok nede over…

fredag, april 1, 2016 4

IMG_9883

…Netflixs tekster…seriøst, hvordan kan de lave så mange fejl?

…1. april. Det er et lortekoncept. Hader at være skeptisk en hel dag. Fordi det jo er så meget anderledes, end jeg plejer. Eller.

…at fancy påskeæg altid skal være fyldt chokolade, når man hellere bare vil have det kæmpeæg af palmin, hvor der var spændt en lille gul kylling fast til.

…at mine arbejdsdage pt. strækker sig på den anden side af ti timer for at indhente to dages febervildelse og opkast før påske. For det var jo en fest.

…at jeg mangler 3 mikroliter maling til min karm, og malingmanden påstår, jeg kun kan få en spand til 250 kroner.

…at jeg bare kan mærke, at de der helligdage, der kommer nu her, lige pludselig er væk, uden man opdagede det.

…at jeg ikke ved, hvad det er, jeg skal på lørdag, og jeg er sikker på, det er lasergame, som jeg så igen er sikker på, jeg hader helt vildt meget.

syv ting jeg lærte i påsken

torsdag, marts 31, 2016 0

Skærmbillede 2016-03-30 kl. 22.19.24

Af en eller anden grund er påskeudstilling også lig med, at folk resolut skal lave noget med kyllinger. Kyllinger i stof, kyllinger i glas, kyllinger i bildæk. Hvem fanden gider egentlig have kyllinger stående året rundt?

Når det så er sagt, synes jeg, det er ret hyggeligt, at mine forældre stadig har påskepynt fremme. Jeg elsker at tjekke, om julepyntet står eller hænger, hvor det plejer. Jeg er ikke helt så nazi omkring påske, men jeg synes, det er tophyggeligt.

Oppe i Reservatet tager haren det ret bogstaveligt og kom på besøg hele tre gange. Altså den ægte af slagsen, som ikke medbringer chokoladeæg. Eller nogen æg overhovedet. Det var i øvrigt til stor frustration for hunden, der var ved at gø havedøren ihjel.

Man bliver aldrig for gammel til påskeæg. Og det bedste er uden tvivl papægget med bland selv-slik. Men det bliver ikke dårligere af at blive flankeret af et chokoladeæg. Et af dem, hvor man brækker stykker af og “kommer til” brække små stykker ned i og lader som om, man glemmer dem, så man senere kan blive positivt overrasket over de små stykker.

Jeg kan godt lide lam. Men er til gengæld også helt okay med, at der også godt må komme andre ting på påskefrokostbordet. For eksempel røget dyrekølle og røræg. Det må faktisk altid komme på bordet.

Genbrugsfund er ikke en ting mere. Ligesom afbudsrejser. Genbrugscentralerne er skrammel, og er det ikke skrammel, er det skidedyrt. Fyren herover poserede stolt på en af slagsen, og det affødte en shitstorm (okay, to kommentarer) i mit Instafeed om, at jeg ikke måtte købe flere udstoppede fugle til hytten. Besked modtaget.

Det er virkelig svært at opdrive cachaça-rom. I hvert fald på en lørdag. Efter klokken fire. Men til gengæld kan man faktisk lave en hæderlig Caipirinha uden. Så who cares.