Viagra

de der gamle cd’er

torsdag, november 6, 2014 14 0

foto-11

Det er efterhånden en rum tid siden, jeg besluttede at hive cd’erne ud af indretningen. Dengang røg de ned i en kasse. Som så stadig var en del af indretningen. Vi brugte dem jo aldrig mere. Og da den gamle cd’afspiller afgik ved døden, fik vi ikke en ny. Nu er alting jo digitalt og kører over computeren eller telefonen.

For nylig solgte jeg så kassen. Derfor står cd’erne nu i en IKEA-pose midt på gulvet. Cheap Kamagra From Online Pharmacy https://www.hksurgeon.com/kamagra/, best price kamagra jelly.

Og hvad så, tænker du? Hyt dem dog ud.

Ja. Det er vel også det, det ender med. For gennem Spotify har jeg jo adgang til alt (bortset fra Taylor Swift, men det klarer jeg nok). Det er hurtigere og lettere og billigere. Hvad er problemet?

Problemet er hverken, at jeg ikke bryder mig om at smide funktionelle ting ud, at de har kostet i omegnen af en trilliard, eller at jeg er i tvivl om, om de får en revival.

Problemet er, at de der cd’er nede i IKEA-posen – de er jo mit liv. De er jo fra de sene barndomsår med eftermiddage og weekender ved ponyen med Smølfehits og Aqua i højtaleren, fra busture til Sverige med tyggegummi og  konfirmationsgaven discmanen ved sin side med Suedes Coming Up i rotationer, fysikafleveringer med Fool’s Garden, teltture med Tæskeholdet, gymnasiet med Red Hot Chili Peppers i det store frikvarter, den første kæreste med Wired Up, Limp Bizkit og System of a Down, skiture med P.O.D og Pink, grineflip med Gramsespektrum, følsomme øjeblikke til en julefrokost til Drops of Jupiter, indforståede danse på den lokale bar til EyeQ, Shania Twain og Alanis Morrisette, sprogrejse til Brighton med tårer til Cat Stevens, arbejdet i stalden i USA til soundtracket til Rent og til Not Another Teen Movie, brænde sin første cd med 14 Weird Al Yankovich-numre, et Farlige Fredag og to Mew-numre, stå i kø til Robbie-billetter, mens man hører Robbie, cykle ned ad Paludan Müllers Vej efter U2’s nye album, alene på kollegieværelset med Millencolling, Less Than Jake og Madcaddies, en aften i baren med Amy Diamond, White Snake og Cotton Eye Joe, en tæt dans til George Michael eller Joshua Kadison, en julefrokost med dans på bordene til Jul i Angora og Mariah Carey, en aften ved spisebordet med unifolket til Take That og Johnny Madsen, en søndag i sengen til Aerosmith, en gave med Kashmirs musik og illustration, en boks med Larsens samlede, lidt af alt, en helt sæk kun med minder, oplevelser og levede øjeblikke.

Smider man bare det ud? Må man godt det?

14 Comments
  • Julie
    november 6, 2014

    Jeg kan heller ikke… Men har til gengæld stadig en funktionsdygtig afspiller. Men med eller uden, er jeg nødt til at beholde dem, jeg ved ikke hvad der skal ændre sig, før det ændrer sig.

    • Omveje
      november 11, 2014

      Kan bare ikke helt afgøre, om det er bare er en pose med nostalgi, og om minderne rent faktisk forsvinder med de fysiske cd’er (burde de jo ikke).

  • Alt og Ingenting
    november 6, 2014

    Hvor er det bare fint skrevet! Nu sidder jeg jo her og forsøger at huske alle mine gamle cd’er og mine minder med dem (jeg tror desværre at de er røget ud for mange år siden). Og jeg har endda lige så sent som for en halv time siden forfattet et indlæg fyldt med Spice Girls-minder ;)

    • Omveje
      november 11, 2014

      De dukker op engang imellem. Det er jo det gode. Om man har dem eller ej. Men der er også mange, der går tabt. Indlægget er faktisk skrevet frit fra hukommelsen, uden jeg kunne se mine cd’er, og det var jo faktisk meget sjovt – sådan at prøve at visualisere den gamle cd-rack, og hvad discman’en diskede(!) op med. Hvis jeg sidder foran dem, kan jeg lave en helt historie om hver eneste, tror jeg.

  • Skalotteløg
    november 6, 2014

    Absolut nej! Jeg har fx skiftet computer et par gange, og hver gang forsvinder der musik fra mit iTunes-bibliotek. Omvendt glemmer jeg altid de gamle sange, når jeg surfer Spotify…
    Det er meget bedre at have det på cd, som man så kan lægge ind på computeren ;)
    Jeg er fx lidt ked af, at jeg ikke har gemt flere cd’er nu, hvor jeg skal føde. Der er kun en old school ghettoblaster på fødestuen, mobiler er slut-forbudt! Og kan ikke lige finde mine små højttalere, så min iPod er heller ikke meget værd… (Hvem vil ikikke gerne føde til Smølfehits og Aqua?)
    Så lad være, med mindre du altså ikke har hverken loft, kælder eller plads andre steder ;)

    • Omveje
      november 11, 2014

      I hear you. Problemet er nemlig, at når man sidder foran Spotify, kan man INTET huske. Hverken nyt eller gammelt. Men jeg kommer bare aldrig til at lægge dem ind på computeren. Men løsningen var måske at lave spillelister i Spotify ud fra bunken.
      Men du har ret – indtil for nylig havde vi også altid cd’er med på Skanderborg, sommerhusture og den slags. Og ja – jeg tænker, at fødsel til smølferne må få det hele til at gå lidt hurtigere! Eller måske Jamie Walters, som kan lyde som om, han lider med dig?

  • matilde
    november 6, 2014

    Jeg har også stadig alle de gamle skiver stående … tænkte hvis du mest gemmer dem på grund af minderne hvad så med bare at gemme coverne og skille dig af med skiver og æsker … måske man kunne lave en fed collage eller noget med de særlige mindeværdige covers :-)

    • Omveje
      november 11, 2014

      Ikke nogen dårlig idé. På en eller anden måde skal man jo både huske minderne og huske at høre det, man engang hørte (som forsvinder i det, man sidder foran en computeren – der kan man åbenbart intet huske fra sit tidligere lytteunivers…overhovedet).

  • Tine
    november 6, 2014

    Åh, et dejligt indlæg! Men nej, du skal endelig ikke smide dem ud, de er jo en del af dig! Herhjemme hører vi efterhånden kun vinyler eller musik fra computeren, men jeg nænner ikke at skille mig af med cd’erne. Har altid haft mange (tror min kæreste og jeg har omkring et par tusinde, men med mange dubletter), men solgte en god stak af de pinlige, da jeg flyttede hjemmefra. Det har jeg virkelig fortrudt! Og uh, Coming Up… <3

    • Omveje
      november 11, 2014

      Coming Up er fantastisk. Stadig. Og jeg fik det sammen med en rød Noa Noa-taske i konfirmationsgave – apropos pinlig! Blandt pinlige er der både smølfer, Diskofil, 20 heavy fra kassen, uendeligt mange mix-albums og Mix-albums (fra bladet) og jeg ved ikke, hvor mange hjemmebrændte.
      Men det er præcis dilemmaet – de er jo en del af mig, men de har bare slet ikke samme klasse som vinyler. Måske får de det en dag?

  • Julie
    november 7, 2014

    Svaret er nej. Det er den slags, kælderrum er til. Vi har et par flyttekasser cd’er stående i vores. Og så meget børnetøj og legetøj, at det er umuligt at komme ind, fordi jeg er for sentimental til at smide mine børns gamle yndlings-dit-og-dat ud. Såeh…måske du bare skal se bort fra råd om den slags fra min side. Men tak for a walk down memory lane som tog mig tilbage til alle de der cd’er. Og mindede mig om, at minderne stadig er der, selv om cd’erne ikke er (hvilket jo kunne være et argument for, de godt kan ryge ud. Egentlig).

    • Omveje
      november 11, 2014

      Ja, det er jo præcis der, den bliver svær. Minderne bør jo kunne stå alene. Det er også tanken om altid at slæbe “bagage” med sig rundt (ja, det er sgu sådan en lidt moderne tanke om at frigøre sig fra sine materielle ting, men altså…!). Men nu du siger det, så kan jeg da også godt savne mine gamle My Little Pony!

  • Carina
    november 8, 2014

    Jeg er alt for nostalgisk anlagt, så nej, de skal virkelig ikke smides ud! I stedet bør du købe dig en cd/dvd afspiller, og lytte til de gamle cd’er :D Det er i hvert fald det jeg har gjort, og det er jeg vældig tilfreds med :)

    • Omveje
      november 11, 2014

      Men får du dem rent faktisk sat på? Sådan ned i i cd-afspilleren og trykke play-agtigt?

Skriv et svar til matilde Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *