Og så var det dengang, vi levede småt. Sådan rigtig oprigtigt. Og satte en ære i det. Med spilleautomaten, hånden i væggen, det lysende bogstav, det talende ur, redningskransen og alle minderne fra fortid og fremtid. Med Moder Natur, der gjorde sit bedste for at puste ind gennem de lukkede vinduer. Klokkerne fra kirken og de manglende klokker fra De Døves Kirke. Fondueaftener, taleaftener og skærmaftener. Og naboens barn, der altid græd. Og aldrig rent, aldrig plads, men altid rart. Altid meget hjem. Altid med en lille skærende fornemmelse af petroleumsduften, som man med tiden kom til at holde af.

Og på taget stod der: Life if a cunt. Fuck it.