Viagra

et madmarked, jeg ikke magtede

søndag, april 10, 2016 4 0

Solen skinner, råbte min kæreste, inden han smækkede døren i og skred på travbanen for at spille formuen op. Eller noget i den dur. Okay, okay, jeg forstår et hint. Stå op, og gå ud i verden. Kan sgu godt lidt være et projekt søndag formiddag. Især når man har siddet ni timer på en altan og drukket rødvin i nat.

Nårh ja, men heldigvis bor vi da lige rundt om hjørnet fra Kødbyen, hvor sommerens madmarked igen er åbnet. Så om ikke andet kunne jeg da lige daffe derover og få noget mad og en kaffe, tænkte jeg. Jeg forsøgte også at lokke forskellige folk med mig. Men de var allesammen ret meget sådan her. Som i: Ingen svarede. Og den, der gjorde, kunne ikke.

IMG_9955

(og nu får jeg sikkert en sms, når dette indlæg er udgivet, fra folk, jeg ikke har sendt sms, men altså…ja…jeg opgav et sted undervejs)

Jeg kan da heldigvis sagtens selv flashe ankler, finde bomberjakken frem og putte solbrille på min øjn’ (det er vel Vesterbro) og entrere Kødbyens parkeringsplads. Men. Så var det, jeg kom derover.

Jeg elskede madmarkedet sidste år. Perfekt sted at sidde og drikke rosé. Og det er det måske også stadig. Og måske var det bare, fordi det er nyåbnet, og alle gerne vil have en lillebitte fornemmelse af sommer. Men hold nu kæft, hvor var det sgu lidt…ja, faktisk lidt….uudholdeligt. Ja, og det var det sgu også allerede lidt sidste år. Altså for det første er der sindssvagt mange mennesker på den parkeringsplads, så man står i kigkø hele vejen rundt og kan slet ikke overskue at nyde konceptet og tage indtryk og information ind. Man skal hele tiden holde sig til og holde øje, og halvdelen af boderne kan man ikke rigtig komme hen til.

Og så er der noget andet. Vi skal altså lige passe på, at vi ikke lukke os om os selv. Ligesom mediemennesker nogle gange gør noget, som mest er for mediemennesker, så gør smarte mennesker det også. Madmarkedet er på alle måder proppet til randen med tophuer, kort pandehår, runde solbriller og barnevogne ført af fuldskægge i fire lag sort, og boderne har lidt taget samme drejning med iskaffe brygget i 18 timer og rigatoni tilberedt i udhulet ost.

Bevares, jeg synes, det er fedt, når der er noget spændende og anderledes og udfordrende. Men vi skal også bare lige huske at have plads til en helt almindelig kradser og mor og far fra Jylland og i den dur. For når selv jeg, som bor her, vender om i det sekund, jeg har bestilt “una quesadilla, por favor” i tacovognen (løgn, sagde jeg overhovedet ikke – mere WON KÆSADILA PLIS), så er det måske også lidt pres for tante Jette. Eller også opdager hun det slet ikke. Eller også er jeg bare søndagstræt og skal bare lukke røven og slå mig ned og drikke noget mere rosé, hvilket havde gjort det her indlæg en del kortere.

4 Comments
  • A+K/VenterPaaVn
    april 11, 2016

    Vin er svaret på alt uoverskueligt; håber du fandt noget rosé af den kolde slags!
    Vi har iøvrigt linket til dig på bloggen idag; håber det er ok (;
    Glædelig søndag i øvrigt

    – A

  • Omveje
    april 11, 2016

    Du har ret. Det er svaret på alt.
    Og tusind tak for de fine ord. Håber, I havde en dejlig weekend.

  • maja
    april 11, 2016

    Åh jeg elsker det her indlæg! Jeg havde det på præcis samme måde, da jeg svingede forbi sidste år – men generelt også bare, når jeg er steder der er sådan sindssygt hippe, på københavner måden forstås.. Jeg bliver ultra opmærksom på mig selv og synes lidt jeg kommer til at gå med et skilt, hvor der står “HA, SE MIG, JEG PASSER OVERHOVEDET IKKE IND HER”. De problemer synes jeg aldrig at have på amager Hæ ;)

    • Omveje
      april 11, 2016

      Det er lige præcis det, jeg mener. Uanset hvor meget jeg elsker det, så er jeg bare ikke med i hulen, når jeg står der, og alle kan se, at jeg ikke aner, hvad jeg har gang i. Sjovt egentlig, at man stadig får det sådan.

Skriv et svar til maja Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *