Viagra

hvad sker der med #4

søndag, juli 26, 2020 4 0

heic-format?
Altså det er jo pisseirriterende at skulle konvertere billeder fra telefonen for at bruge dem til …ja, noget som helst?! Skal man straffes for at vælge Apple – og er det egentlig ikke nok med indviklede høretelefoner?

vandskade?
Vi har haft vandskade i kælderen for tredje gang (shoot me!), og denne gang har vi ryddet ALT op. Det føltes tilfredsstillende og helt forfærdeligt på én gang. Vi fyldte en helt container med ting, som man jo ikke mangler, men som er et lille levet liv – 173 rosetter fra min ti(ish)-årige karriere på hesteryg (plus pokaler), dykkerudstyr, sækkevis af tøj, et Simpsons-ludo og ting, jeg har fortrængt. Det værste var alle papirbillederne – det var dem, det var gået hårdest ud over, og det eneste, der reelt slet ikke kan erstattes… nu står de i en kasse og er våde og venter på, jeg går dem alle igennem – lige fra 4.000 hestebilleder til sort-hvid-modella-billeder fra teenagetiden.

donutferskener?
Altså de smager jo sygt godt. Who would’ve known?

sæbebobler til 30 kroner?
Vi er enige om, at det er sæbevand, ikke?

folk, der ikke ringer tilbage?
Pisses me off.

David Nielsen?
Hvem skulle egentlig have troet, at 1000-på-rød-David med den perfekte dialekt var superligaens måske bedste træner?

favoritmix og topstarmix?
Og en stribe andre sløje chips- og slikblandinger? Det eneste gode, der er at sige om det, er, at jeg så spiser de færre kalorier (ha, som om).

teva-sandaler og køen foran Jørnæs Productions?
Jeg ved det godt. Det er mig, der er gammel og ikke normcore nok, og det er helt sikkert kampbehageligt. Men altså. Det er sgu da svært at finde ud af, hvad der er ‘jeg parkerer lige min elscooter foran Man hygger sig hos Tove’, og hvad der er ‘jeg parkerer lige min røv på Atelier September’!

vitaminpiller man skal tage ni om dagen
altså – jeg kan godt se, at det måske bliver én meget stor pille, men ni om dagen?

Har du læst de andre #hvad sker der med?

4 Comments
  • Tine
    august 4, 2020

    Jeg har egentlig meget at sige til det meste (forfærdeligt med dine billeder!), men altoverskyggende er DAVID NIELSEN? Superligaens BEDSTE træner? Jeg er begyndt at holde mere af ham, men tilgiver ham nok aldrig, at han gav Allan Gaarde en knytnæve til træning. Og 1000 på rød vil altså for evigt og altid være Jimmy Nielsen i min bog. Men ham har jeg selvfølgelig også opkaldt min kat efter.

    • Omveje
      august 4, 2020

      Han bliver aldrig min favorit, men det er svært at bestride resultaterne. Haha, jeg kan ikke huske det med Gaarde – til gengæld har jeg hørt skøre anekdoter om ham (altså David Nielsen) fra hans ungdomstræning. Noget med en ørefetisch. Og du har helt ret i 100 på rød – jeg kunne bare ikke huske, hvad det var for et tilnavn, David Nielsen fik, da Jimmy Nielsen blev til Casino-Jimmy (fik han overhovedet et?), for han var jo partner-in-crime. Så det var en kunstnerisk frihed for forståelsens skyld :-)

      • Tine
        august 5, 2020

        Bestemt – det er flotte resultater. Og han er sådan én, der er god at have på (eller som træner for) sit hold – og interessant for andre at have i Superligaen. Lidt samme følelse som med Glen Riddersholm.. Jeg kan heller ikke huske, om David fik et specifikt navn? Og ja, selvfølgelig, den kunstneriske frihed er bestemt godtaget – jeg griber bare hver en (efterhånden sjælden) chance for at snakke om Jimmy Nielsen. :)

        • Omveje
          august 6, 2020

          Det er også rimelig awesome med en Jimmy Nielsen-kat!

Skriv et svar til Tine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *