Viagra

Når man sgu da bare gerne vil have noget hvidt…

torsdag, maj 12, 2016 4 0

IMG_0035

Et bryllup skal holdes. I Reservatet. Altså Nordjylland. Hvilket er fantastisk. Helt fantastisk.

Men. Når man nu er i gang, sker der det, at der er nogle ting, man gerne vil have på sin måde. Nogle ting, man forestiller sig. Ser for sig. Og der sætter udvalget i Reservatet altså bare nogle begrænsninger. Alle fordomme bliver til virkelighed. Æstetikkens højborg folder sig ud.

Her er fx nogenlunde, hvad jeg forestiller mig:

  • Et hvidt enkelt telt
  • Et flot stort lyst trægulv
  • Hvide stole, helst skalstole (altså ikke Wegner for fa’n…bare Biva eller så’n)
  • Pæne hvide havestole til haven
  • Enkle højborde, der ikke gør meget væsen af sig
  • Hvide, ensfarvede duge
  • Hvide, ensfarvede servietter
  • Hvide, enkle tallerkner
  • Enkelt bestik og service generelt
  • Diskrete lysestager, vaser og den slags

Her er nogenlunde, hvad jeg kan få:

  • Telt med røde striber. Eller sorte. Eller store reklamer.
  • Plasticgulv. Forklædt som marmor. Yes.
  • Sorte aulastole i plastic, eventuelt med rød hynde, eller “banquet”-stol, der mest minder om noget, man sidder på færgen mellem Aarhus og Odden. Eller guldstol med rødt velourbetræk.
  • Klapstole, man ikke kan sidde på, eller havestole, der braser sammen + minder om en stor campingfest.
  • Højbord med et stel, der ligner en reservedel fra en rollator.
  • Hvid dug med små fikse, glinsende mønstre. Eventuelt med multifarvet løber.
  • Hvide servietter med små fikse, glinsende mønstre. Eller limegrønne. Eller røde. Eller med kronhjort.
  • Tallerkner med så meget schwung, at selv Biedermeier ville bede dem om at slappe af.
  • Kandelabre på tre meter (“så man kan kigge under”) med opsats på toppen til blomster, hvor den katolske kirke nok havde sagt stop.
  • Gyldent bestik, enorme gyldne dækketallerkner, limegrønne kaffekander, krummelurlige sovsekander og glasvaser pustet af den lokale glaspusterklub.

Det er godt, det er kærligheden, det handler om. Jo. Igås.

4 Comments
  • Den Sure
    maj 12, 2016

    – Tag teltet med de sorte striber. Hvis man ikke kan få hvid, må man tage sort
    – Platicgulvet forklædt som marmor skider du på. Det er bare et gulv, ingen ser det.
    – De sorte aulastole laver du en pinterest på: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/da/aa/67/daaa67d4a745322b186a6daa7d21bb3e.jpg (du er jo god til at google) og så køber I billige hynder i sort i IKEA/JYSK/Føtex eller DIY’er nogle sorte skjulere.
    – Havestolene har jeg ikke lige noget fix på – er der ikke nogen der kan låne jer nogle?
    – Højbordet skal bare have en lang dug så man ikke kan se stellet
    – De hvide duge køber du som metervare i STOF2000
    – Servietterne er fra IKEA, de er pæne og hvide (eller hov? skulle det være stofservietter? I så fald så jeg en eller anden smart DIY – igen, Google er din ven)
    – Tallerkener – ja nu ved jeg jo ikke hvor mange hundrede det drejer sig om, men måske må I leve med dem. Kan det gøres til det kitschede element?
    – Tænker det samme om kandelabre og gyldne tallerkener
    – Termokander er billige som skidt, også bare i sort. Eller lån nogen på arbejdet? Er de ikke bare sorte og hvide? Det er de på mit.
    – Ellers er søstrene grenes leveringsdygtige i billige, nuttede vaser og lysestager (altså synes jeg)

    Undskyld hvis du ikke ville have løsningsforslag, men ihhh jeg elsker sådan noget.

    • Omveje
      maj 12, 2016

      Jeg er vild med det. Både dine løsningsforslag og din (ikke spor sure?!) optimisme. Bevares, nu er det hele jo også sat lidt på spidsen. Selvfølgelig kan noget af det lade sig gøre, og selvfølgelig kan man leve med langt det meste. Det er bare en sjov observation, at limegrøn og gyldne krummelurer slår igennem, jo længere man kommer mod Nord (og Vest?).
      Pissegod idé med DIY, IKEA og ja, Søstrene Grene og deres børnearbejdere er din ven. Havde godt luret på det. Resten skider vi på. Som du siger. Tak!

  • A+K/VenterPaaVinBlog
    maj 12, 2016

    Åh, limegrønne kaffekander – hvem der bare kunne få dem udraderet. Tit kan man låne en røvfuld sorte med hjem over weekenden, hvis man fx arbejder på kontor. Da min kæreste holdt fest sidst, smed vi 100 kr efter fede drinksglas og et par karafler i klart glas i den lokale genbrug :D

    Anyways; håber du får et brag af en fest – bobler i glasset og kærlighed vinder altid og lækre sko, konfetti og hvide duge hjælper også!

    – A

    • Omveje
      maj 16, 2016

      Gode ideer. Og tak! Du har heeeelt ret! Men lidt brok må der til!

Skriv et svar til A+K/VenterPaaVinBlog Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *