Viagra

på en søndag kan man godt…

søndag, marts 26, 2017 2 0

…sove længe

…for så at se lidt tv

…for igen at tage en lur

…indtil nogen prikker til ens dårlige samvittighed om, at man skal ud i det gode vejr

…og man vælter ud i sollyset

…hvor folk i hobetal lemminger rundt om søerne

…og sidder på trappesten med latter og cafe latter

…og smider trøjen for at nyde de mindst 14 grader

…og lufter dyner ud af vinduerne en masse

…mens man køber sig en kaffe

…og nogen brokker sig over, at de såkaldte baristaer ikke laver en rigtig cortado

…men nogen alligevel ikke vil vente på en ny

…og man selv får lyst til gammeldags isvaffel

…og vader 48 km ned af Frederiksberg Allé

…i storhedsnaivitet og hyperoptimisme

…for at konstatere, at der står 30 mennesker i kø til samme idé

…så man køber sig en Daim-is i kiosken

…til 33 kroner

…den tager vi lige igen: til 33 kroner

…og vader tilbage gennem barnevogne og andres samtaler om crossfit og start-ups

…og noterer sig de seje løver, der gaber over nedløbsrørene

…men bliver for selvbevidst til at tage et billede

…og snørkler sig ind i en ny gade

…og tænker på, om man kunne bo der

…og tænker på, hvem der bor på alle de kviste og tagetager med guitarspil og bedeflag

…og et kort øjeblik forestiller sig det hele lidt mere bohemet end det er

…og køber jordbær til overpris forført at solskinnet

…og fortæller nogen, hvor Onkel Dannys Plads er

…og tænker på, at LEGO burde investere i bygningen på billedet (ser I det?)

…og går hjem igen

…ind i mørket

…med lys fra skærme

…og kunne alligevel godt have overskuet den kø for en rigtig vaffel.

2 Comments
  • Skalotteløg
    marts 26, 2017

    33?! Den kostede sguda 20 kroner lige før?? Har de i det mindste gjort den bedre, så??

    • Omveje
      marts 26, 2017

      Er det ikke vanvittigt? Nej, den var ikke bedre, men dog heller ikke blevet mindre som alle andre is.

Skriv et svar til Omveje Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *