Viagra

piger, damer, skøger

onsdag, april 22, 2015 4 0

Skærmbillede 2015-04-21 kl. 23.34.29

(ja, det er sikkert forkert bøjet, men jeg gider ikke slå det op, og you get the picture…og mine latintimer ligger langt tilbage, og nogen fik i øvrigt lov at låne mine noter og fik så en karakter højere end mig, og ja, jeg var lidt bitter, og ja, jeg taler til dig JK…)

Nu var der på et tidspunkt nogen, der talte om, at vi manglede et navn til det kvindelige kønsorgan. De gav nogle mulighed, stemte og endte med “gina”. Okay så. Godt.

Det er måske også rigtigt nok, men jeg tænker måske lidt, at vi bare i det hele taget mangler et navn til os med to x-kromosomer. Altså:

Piger: Børn…eller potentielt kvinder i 40-50’erne på kollegatur eller til Tupperwareparty, som tænker, det er helt ok at sige, de er ude med “pigerne” af en eller anden uransagelig årsag, der får det at lyde til, de sidder og fletter hinandens hår (gør de det?)

Tøser: Tweens. Eller den endnu værre version af ovenstående. “Jeg var ude med tøserne”. Undskyld, jeg skal lige kaste op. Nej, vent, der er noget værre…tøzzer…! *barf*

Kvinder: Lyder bare meget…feministisk (som jo åbenbart er en slags skældsord disse dage). Eller i hvert fald meget kønsligt. Sådan modsat mand-agtigt.

Damer: Lyder gammelt. Eller småsexistisk/forsøger-at-være-sjov-agtig på den der “det må jeg ikke for damen”-måde. Eller hvis man selv var ude med “damerne”. Aaarh. Ikke helt, vel.

Koner: Har potentiale. Men er jo bare ikke helt…rigtigt, vel.

Skøger: Prøver for meget at være sjov. På den der debutant i Monopolet-agtige måde.

Kællinger: Narh.

En god lakmusprøve er at forsøge at få det til at virke med “-netværk”. Jeg er nemlig med i sådan et….ja, hvad – kvindenetværk (ja, vi render rundt med blehatte og brænder bh’er), damenetværk (vi har store hatte på og fundraiser), pigenetværk (vi er til teselskab med vores bamser), tøsenetværk (skyd mig)….?

 

4 Comments
  • Skalotteløg
    april 22, 2015

    Åh, så enig. Det er pisse irriterende. Er nu 30 og har fået et barn. Så ‘pige’ er ikke helt dækkende længere, men føler mig heller ikke som ‘damen’. Formåede at blive kaldt begge dele (af nogen på omkring 40) på en uge .
    Måske skal vi opfinde et helt nyt ord, eller bare tilbage til ‘frøken’.

    • Omveje
      april 22, 2015

      Det er underligt, hvorfor sproget ikke selv har udviklet er ord. Det plejer det sgu da være ret god til?!

  • Tine
    april 23, 2015

    Igen sætter du ord på noget, som jeg har tænkt meget over den sidste tid. Jeg er lige fyldt tredive, storhader ordet ‘dame’, men er virkelig heller ikke vild med ‘kvinde’ eller ‘pige’ netop pga. de ting, du skriver – det er dog mindre slemt end dame. Jeg tænker, at det er ok, hvis jeg er en pige et par år endnu.

    • Omveje
      april 23, 2015

      Jeg er glad for, jeg kan hjælpe:-)
      Alle kender jo det der med, om man bliver kaldt dame eller pige i køen. Men det er ligesom én ting, tænker jeg, som vi måske godt kan leve med – at der er et navnløst hul, når det gælder børn.
      Men det der med, at man ikke engang ved, hvad man skal kalde sig selv og sine veninder (selv dét lyder sgu sådan lidt…). Jeg kan mærke, jeg får lidt tics, hver gang jeg siger, jeg har været i et “kvindenetværk”. Men ja, jeg hælder nok også til damer, hvis jeg tiltaler veninderne. Det holder bare ikke på alle planer.

Skriv et svar til Omveje Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *