(Ja, ja, jeg ved godt, bøtten alligevel er tom, men altså…når man trænger)

1. For helvede, hvor fik jeg bare lyst til Minimuh på vej hjem fra byen i fredags. Jeg købte først en lørdag, men it was heaven.
2. Mac ‘n’ cheese. Jeg elsker Mac ‘n’ cheese. Og så alligevel. For der er sjældent nogen, der kan lave det, uden det bliver vammelt og for meget. Fik en på Retour Steak for nylig. Også vammel.
3. Skumfiduser er egentlig sjældent noget, jeg får særlig lyst til. Men den der skimfidus-emoji got the best of me. Fedt at blive sulten af emojis. Heldigvis var Netto mand(?) for en gang påskeskum. Og der røg også lige en tarvelig påskehare i kurven – mælkechokolade fyldt med e-numre er fantastisk. Og og og for første gang nærmest nogensinde fandt jeg saltlakridsudgaven af Bilar. De lå helt for sig selv. Tror måske nærmest, nogen har haft dem med ind i Netto og efterladt dem. Men hvad fanden, stregkoden virkede, og jeg var happy camper. Hvorfor er de ikke fast inventar i 7-11?
4. Bülow. Jeg har vist nævnt det før: Vi har Bülow i kantinen. Og nogle gange føler man bare, at ens arbejdsdag kræver noget Bülow. Så jeg faldt for den nye påskeudgave. Og føj for en mukkert, ja, undskyld, men den er fandeme bare dårlig. Ellers temmelig ufejlbarlige Bülow (okay, kaffeversionen er heller ikke min yndling) har taget noget mørk chokolade med en mystisk konsistens og drysset med passions…ja, passionsdrys. Det smager overhovedet ikke godt. Hvilket jeg selvfølgelig skrev til Bülow i håb om at være deres store åbenbaring og blive kompenseret med 20 dåser af den udgåede Easter-udgave, som smager rockergodt. Men nej. Jeg gik godt nok et svar. Men mest sådan et Jeg hører, hvad du siger-svar. Hrmpf.