1. I morges kunne jeg ikke huske, hvor min cykel var. Og den var ikke i gården. Kom frem til, at jeg sidst brugte den fredag den 28. juli – dagen før første feriedag. Kort tid inden jeg kom til at fejre første feriedags komme med lidt for mange gin og tonic. Jeg ved stadig ikke, hvor den er.

2. Jeg løste cykelproblemet ved at gå ind i et tog, der kørte den stikmodsatte retning.

3. Jeg havde glemt, hvad min nye kollega hed. Helt alvorligt.

4. Jeg har stort set ikke lavet andet end at sidde og printe ting ud i dag. Nu er printeren gået i udu og har sat mig i en slags karantæne. Kun mig, vel og mærket.

5. Jeg er sulten. Og træt. Og har lyst til øl og smøger.

6. Jeg kunne simpelthen ikke regne ud, hvad det var, der fyldte på arbejdscomputer. Har så åbenbart aldrig tømt skralderen, skal det vise sig. Der lå kun 60 gb.

7. ….? No signal.

Der findes også roadkill på Vesterbro. I hvert fald cyklede jeg i går over en død rotte på vejen. Lækkert.

Det er en virkelig dårlig idé at køre hjem før en aftale, hvor man har en time til at spise 10 mini-Rittersport og falde savlende i søvn på sofaen.

Hold kæft, hvor jeg er bare pissetræt i det hele taget.

Jeg bliver stadig fascineret af de der på-hovedet-malere på Facebook.

Det er stadig irriterende, når folk kalder noget for et “skriv”.

En konsulenttype i BT anbefaler, at man “Gør opmærksom på, at [man] er ferieramt. Måske endda med et lille flag eller en hat, så andre ved, at du ikke kan tage imod nye opgaver lige nu.” Stik mig den hat. Nu.

Det er som om alle de steder, man flytter fra, blomstrer op. Kender I det? I går kørte jeg igennem mit gamle hood på Rantzausgade, hvor der for tre år siden var én café, og en brødbiks og en bodega til nøds forsøgte at klemme sig igennem gadens tunge skygger. Nu vælter det ud med café det ene og andet, og folk sidder ude og mæsker sig i surdej og øko-øl. Hvad fanden altså.

Bliver stadig en smule arrig, når jeg cykler forbi det sted på Stefansgade, hvor min venindes kæreste og jeg skulle have haft toastbar (vi bød sgu på lortet), og der nu ligger et eller andet fesent og ligegyldigt-agtigt. Og det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke rigtig har gidet og se, om det er noget fedt, der har åbnet. Overhovedet.