- Jeg har ikke noget som helst imod, at vi tager Halloween til os. Men…
- Jeg magter ikke raslesituationen. Altså som i: Jeg magter slet ikke det der face to face-møde med en flok (fremmede) børn. Overhovedet.
- Det er alt for akavet. Mig i døren med små børn. Eller endnu værre: Halvstore børn.
- Det er faktisk lidt som at have en oppe i lejligheden, som skal købe noget af en. Bare hundrede gange mere akavet. Fordi det er børn. Og de fatter ikke sociale situationer. Og jeg fatter ikke sociale situationer med børn.
- Der er også alt for mange ting at forholde sig til. Hvor meget må de få? Hvad må de få? Skal man (partout) rose deres udklædning? Hvor lang tid tager den slags?
- Det er også lige gået op for mig, at jeg altid er alene hjemme den her dag. Altid. Så man aldrig kan sætte andre til at klare den der børnekonfrontation.
- Problemet er også på Vesterbro, at man sgu aldrig rigtig ved, om det er Halloween-udklædte på trick or treat eller andre spændende eksistenser…på deres helt særlige trick or treat.
- Nå, men jeg slukker lyset og sætter tv’et på lydløs (det er det alligevel halvdelen af tiden, mens jeg ser Stranger Things) og lader som om, jeg ikke findes. Hej hej.
pic: pinterest