Viagra

5 ting jeg bare skal smide ud nu

mandag, februar 13, 2017 4 0


Sådan lidt i forlængelse af det der med jeansne (jeansne? jeansene? åh for helved’, cowboybukserne), så kiggede jeg lidt i mit tøjskab og konstaterede, at der var op til flere ting, som jeg bare skal erkende må lade livet:

  1. Hvad: Mørkeblå meganice buksedragt fra Rihanna by River Island købt Opening Ceremony i New York.
    Hvorfor: Fordi jeg ikke ligner Rihanna, og fordi jeg aldrig tager stilletter på til den, så jeg faktisk mere bare ligner det fjerde medlem af Faktisk – eller en mekaniker. Og så fordi to knapper er erstattet af sikkerhedsnåle, og jo, det kan man jo for fanden godt se.
  2. Hvad: Legogrøn kabelstrik købt i noget, jeg husker som Victoria’s Secret(??) for i hvert fald 17 år siden. Ubetinget et af de stykker tøj, der har trukket flest kommentarer.
    Hvorfor: Fordi den er 17 år gammel. Og fordi jeg på ingen måde vejer det samme som for 17 år siden.
  3. Hvad: Gennemsigtig hvid regnfrakke købt i et anfald af “hvis nu det regner” op til brylluppet.
    Hvorfor: Fordi det er noget billigt lort, man ikke kan ånde i. Og fordi jeg har en Rains. Og fordi det kun er virkelig lækre modellatyper, der kan pull off det der gennemsigtige på den fede måde.
  4. Hvad: Et par efterligning af Chloés Susanna-støvler købt på eBay, som er brækket midt over i sålen.
    Hvorfor: Fordi ingen skomager vil lave dem, og fordi de ligner plastic…oooog fordi jeg fik et par helt ægte rigtige af min mand i fødselsdagsgave. Hurra.
  5. Hvad: Samtlige Hugo Boss-boksershorts til piger, som var på mode for ret mange nogle år siden.¨
    Hvorfor: Fordi de er utroligt grimme og forvaskede og usexede og ruller under jeansne bukserne. (Men de er bare virkelige rare, når man fryser røven til fodbold)

fem pointer fra en gulvslebet tilværelse

fredag, september 16, 2016 0 0

 

img_0925

Man føler sig lidt ung og bohemeagtig igen, når man bor på seks kvadratmeter i sit køkken. Pt. sidder jeg fx på en stol foran ovnen med computeren i skødet. Burde måske være endnu mere boheme og sætte mig på gulvet med en notesblok og nogle kulblyanter.

Man kan med god samvittighed se Landmand søger kærlighed-maraton, da der ligesom ikke rigtig er andet at lave (jeg er alene hjemme). Det er stadig sygt pinligt. Siger det bare.

Man er næsten nødt til at spise take away. Altså bortset fra jeg har fået en fucking tre-måltider-til-to-mennesker-Aarstidernekasse leveret. Hej, se mig, jeg har slet ikke lyst til indisk (heller ikke selvom karryduften forfulgte mig hele vejen fra Bindia på Østerbro, langs søerne og til Vesterbro). Jeg vil meget hellere lave fiskesuppe. Fra bunden. Til mig selv. Og spise den samme sted, som jeg lavede den. Hvor jeg så også ser tv. Og sover.

En af de bedste ting, jeg gjorde i går, var at registrere, at gulvmanden havde taget routeren ud og stillet den i den anden ende af den stue, han skulle lave. Tror sgu, jeg var flyttet ind på Mændenes Hjem, hvis jeg både skulle sove i mit køkken og undvære internet.

Det der med at sove i gulvhøjde er bare noget, der var superfedt lige efter gym. Sådan med citater på væggen og sådan. Nu er det mere bare….lavt. Og uncomfy.