…må kameraproducenter, tv-producenter og den slags ikke laver underlinjer og subbrands, man skal forholde sig til, så man selv skal sætte sig ind i, om ens behov er mest det og det eller det og det. De må starte ved A og slutte ved Z og bare hele tiden lave bedre og dermed dyrere ting, og så vurderer man bare, hvor meget man vil bruge, og så er den ikke længere.
…har man ikke sløjd og billedkunst i skolen, men sådan et fag, hvor man lærer at sætte en lampe op, bore et hul i væggen (og regne ud, hvilken væg det er, og hvilket bor der skal bruges), fikse en opvasker, ordne et toilet, der løber/stopper/spasser ud og andre ting, som er en anelse mere brugbare end bordskånere og askebægere.
…bliver vi fandeme lige helt enige om, hvad der er Europa, og hvad der ikke er.
…må man godt bruge sådan en taske på hjul, selvom man er under 60. For jeg tænker sgu da, de er ret smarte?
…kan man få måltidskasser, hvor man må sætte kryds ved “uden kål, løg, syltede ting og andre klammerter”.