Et bryllup skal holdes. I Reservatet. Altså Nordjylland. Hvilket er fantastisk. Helt fantastisk.

Men. Når man nu er i gang, sker der det, at der er nogle ting, man gerne vil have på sin måde. Nogle ting, man forestiller sig. Ser for sig. Og der sætter udvalget i Reservatet altså bare nogle begrænsninger. Alle fordomme bliver til virkelighed. Æstetikkens højborg folder sig ud.

Her er fx nogenlunde, hvad jeg forestiller mig:

• Et hvidt enkelt telt
• Et flot stort lyst trægulv
• Hvide stole, helst skalstole (altså ikke Wegner for fa’n…bare Biva eller så’n)
• Pæne hvide havestole til haven
• Enkle højborde, der ikke gør meget væsen af sig
• Hvide, ensfarvede duge
• Hvide, ensfarvede servietter
• Hvide, enkle tallerkner
• Enkelt bestik og service generelt
• Diskrete lysestager, vaser og den slags

Her er nogenlunde, hvad jeg kan få:

• Telt med røde striber. Eller sorte. Eller store reklamer.
• Plasticgulv. Forklædt som marmor. Yes.
• Sorte aulastole i plastic, eventuelt med rød hynde, eller “banquet”-stol, der mest minder om noget, man sidder på færgen mellem Aarhus og Odden. Eller guldstol med rødt velourbetræk.
• Klapstole, man ikke kan sidde på, eller havestole, der braser sammen + minder om en stor campingfest.
• Højbord med et stel, der ligner en reservedel fra en rollator.
• Hvid dug med små fikse, glinsende mønstre. Eventuelt med multifarvet løber.
• Hvide servietter med små fikse, glinsende mønstre. Eller limegrønne. Eller røde. Eller med kronhjort.
• Tallerkner med så meget schwung, at selv Biedermeier ville bede dem om at slappe af.
• Kandelabre på tre meter (“så man kan kigge under”) med opsats på toppen til blomster, hvor den katolske kirke nok havde sagt stop.
• Gyldent bestik, enorme gyldne dækketallerkner, limegrønne kaffekander, krummelurlige sovsekander og glasvaser pustet af den lokale glaspusterklub.

Det er godt, det er kærligheden, det handler om. Jo. Igås.