Jeg har aldrig haft et problem med, at mine forældre var ældre. Altid undret mig over, hvorfor folk så det som et issue.
Glædet mig over, hvad de i stedet forældre kunne give en. Hvad vi kunne dele.
Så fandt jeg ud af, de ikke lever for evigt. Dér, derimod, fandtes det uforståelige, det uacceptable, det uendeligt umulige. Uigenkaldeligt uoverleveligt.
Uanset alder. På dem og mig.
maj 5, 2014
Du rører mig!
maj 5, 2014
Tak for en dejlig kommentar. På trods af et ikke dejligt emne.
maj 5, 2014
Det er den værste erkendelse i verden (måske næstefter, at børn i princippet også kan dø). Godt den kun kommer i glimt for en benægter som mig.
maj 5, 2014
Når erkendelse overvinder benægtelsen er livet på ingen måde rart.