Som kontrast til indlægget i går var der i weekenden et glimt af noget semirart i livet.

Nemlig når København viser sig fra sin bedste side. Som storby med ambitioner og fremsynethed og first mover-ness. Og som lilleby med fællesskab, small scale-hygge og græs mellem tæerne.

Nørrebroparken bød på pop-up restaurants (Restaurant Day), og Nomma havde dekoreret med mælkekasser beklædt med rød-hvid-ternede duge, og Cake A Lot serverede hjemmelavede romkugler i små rød-hvide slikposer, mens Kontrafon sørgede for fransk jazz og house fra den ombyggede Christianiacykel, børn i farveneutralt tøj løb i cirkler og en kvinde stod på hænder i flere timer.

Det er hipsterKøbenhavn at its best med tatoveringer uden betydning, hvid hud, djævlespil og store hatte. Men det er også bare NormCore i real life, før vi begyndte at kalde det noget så åndssvagt, hvor vi bare synes, det er rart at være ens og side om side i storbyen og blende ind og være ligegyldige og lytte og snakke og spise ting, som de var engang.

For os var det hjemmelavede sandwich, røde bær, cigaretter og rosé i litervis. Og da vi løftede tæppet efter mange timer, havde vi ligget oven i en hundelort. Det er fantastisk, som universet lige sørger for lidt perspektiv af og til.