Viagra

triviatirsdag: karbonader vs. krebinetter

tirsdag, juli 11, 2017 2 0

For nylig var vi forbi nogle gode venner og fik krebinetter. Eller karbonader. Hvem ved? For …

Hvad er forskellen på karbonader og krebinetter?

Og ja, lad mig bare sige med det samme, at der ikke lader til at være et endeligt svar på det. Det er temmelig holdningspræget.

Nogle mener, at forskellen ligger i, hvor i landet du er fra. Lidt ligesom regnbueis vs. trefarvet. Eller thebirkes vs. københavnerbirkes. Karbonaderne skulle således høre til Jylland, og krebinetterne til resten. Eller omvendt, mener andre(!).

De fleste er enige om, at begge dele  består af en blanding af kalv og flæsk, men ikke alle, for nogle holder på, at karbonaden er rent svin (hello oxymoron).

Nogle mener, det er en krebinet, når farsen røres op på forhånd (gerne med udblødte brødkrummer), mens karbonaden bare er en paneret hakkebøf. Af gris. Eller halvt gris.

Nogle mener, at krebinet bare er en lidt pænere benævnelse for nøjagtig det samme som karbonade.

Nogle igen mener, at krebinetter paneres i mel, hvor en karbonade godt kan få hele den jyske tur, altså mælk, æg, mel og rasp.

Okay, men hvad er så rigtigt?

Well, godt spørgsmål. Jeg hælder lidt til forklaring tre med et efterslæb af nummer et. Altså at krebinetter er en fars, der er rørt op og derefter paneret og stegt, hvor en karbonade bare er formet, paneret og steget. Sådan ser jeg dem også for mig. Karbonaden lidt mere grov og enkel, krebinetten fin og “rørt”.

Problemet er så bare, at folk ikke har kunnet finde rundt i det, og at visse egne af landet faktisk kun spiser den ene slags, men kalder det det andet, og derfor er navneforvirringen total. Fx skulle det være ganske sjældent, at man spiser krebinetter (hvis vi holder os til ovenstående) på Fyn, men man kalder dem det til gengæld rask væk.

 

Bonus: 

Karbonade kommer fra carbon og henviser til noget, der er lavet over kul.

Krebinet (hvor er det egentlig sjældent, man siger det i ental) kommer ikke overraskende fra fransk og henviser til det fedtnet, man stegte/steger dem i.

triviatirsdag: gamle ole

tirsdag, juni 13, 2017 0 0

Hvorfor siger man Gamle Ole i banko (eller er det nu bingo)?

Det kommer åbenbart fra tysk, hvor man om en 90-årig sagde “de olde Mann”. Det udtryk stammer fra et særligt tallotteri, som man afskaffede ved lov i 1851. Her blev der trukket tal ud i København, Altona og i Wandsbek uden for Hamburg, og i sidstnævnte begyndte man altså at kalde det højeste tal, nr. 90, for “de olde Mann. På dansk blev det så meget fint til Gamle Ole.

 

triviatirsdag: firetoget

onsdag, juni 7, 2017 1 0

Hvorfor “kommer man ind med firetoget”?

Ja, hvorfor siger man, at nogen lige er kommet ind med firetoget, hvis de ikke er så kløgtige eller er lidt naive. Jeg er med på, at det handler om jyden, der har forvildet sig ind til storbyen, men hvorfor skulle dem med firetoget være specielt dumme?

Det handler åbenbart om, at der er i gamle dage gik et tog fra Fredericia, som kom til København hver dag klokken fire. Og passagererne på det tog var mest unge tjenestepiger og håndværkersvende-to-be, og de havde ry for at være lidt naive, generte og uerfarne.

 

Og og og har I glemt, hvorfor det hedder pinse, så er det her, svaret kan findes.

triviatirsdag: høstblomst

tirsdag, maj 30, 2017 0 0

 

Hvorfor er det lige, at det ikke rager mig en høstblomst?

Altså hvor kommer udtrykket fra?

Og det er faktisk ikke helt klart.

Men selve høstblomsten er jo ikke en bestemt blomsterart. Man kan måske oversætte benævnelsen til  alle de blomster, der blomstrer ved høsttid. Sådan er det i hvert fald blevet brugt i 1700-tallet, men bliver det ikke længere.

Selve udtrykket hænger dog formentlig sammen med en anden høstblomst. Siden 1909 er der nemlig solgt en kunstig høstblomst af ståltråd og pergament på noget kaldet Høstblomstdagen. Denne dag er sat i scener af to læger, der gik forrest i udryddelsen af tuberkulose og fandt på at sælge blomsten til det gode formål. Idéen med Høstblomstdagen kommer fra Sverige, så i virkeligheden er der ikke tale om høst, men om efterår.

Hvordan det så er blevet til, at det ikke rager en en høstblomst, er uklart. Noget tyder dog på, at det først er opstået i 1970’erne. Og det hænger muligvis sammen med det faktum, at det er en falsk, uægte blomst. Ganske ligesom noget kan rage en en papand.

Med tiden er dette så også blev til en (strå)hat, en bønne…ja, og sikkert mange andre lokale variationer.

kilde:k.dk

 

triviatirsdag: salatfad

tirsdag, maj 23, 2017 2 0

Hvorfor bliver politiets fangetransport kaldt et salatfad?

Der findes åbenbart tre forskellige forklaringer på det.

  1. I 1880(!) skulle en urostifter af en art have siddet i den – dengang grønmalede – fangetransport og sagt om betjentene: “Fordi vognen er grøn som et salatfad, behøver d’herrer da ikke at være sure som eddike.” Denne bemærkning skulle på en eller anden måde have fundet vej til en journalist, der så brugte udtrykket i Politiken i 1887.
  2. En anden forklaring går på, at de grønne vogne, som også indtil 1911 blev trukket af heste, lignede de vogne, man kørte salat til markedet med.
  3. Den sidste forklaring er vist nok den, flest støtter sig op af. Måske fordi den er ret præcis. Den siger, at ordet stammer fra det franske panier á salade  – en salatslynge i stål. Altså et lille bur, hvor man kan blive godt og grundigt rystet rundt. Uanset om man er fange eller salat.

Jeg tror også, jeg er mest til treeren. Hvis jeg skal vælge.

kilde:dr.dk
pic: hvadhvemhvor.dk

triviatirsdag: ulvetime

tirsdag, maj 16, 2017 0 0

Jeg undrede mig over, hvorfor man kalder tidspunktet der om eftermiddagen, hvor børnene hyler i Brugsen, for ulvetimen?

Og min undren er måske ikke så mærkelig, for ulvetime har to betydninger.

Den ene stammer i hvert fald tilbage fra 1968 og handler om tiden mellem nat og dag. Det undrer mig ikke så meget. Jeg havde dog troet, at det nærmere var mellem dag og nat og stammede fra noget med varulve. Men ifølge Sproget.dk stammer det fra Igmar Bergmans film Vargtimen (Ulvetimen), hvor han selv i 1968 har sagt ‘Det er timen mellem nat og gry, det er tiden, hvor de fleste mennesker dør, hvor søvnen er dybest, hvor mareridtene er livagtigst’.

Den anden betydning er netop det her med ungerne. Eller i parforholdet lige efter arbejde, for den sags skyld. Det er et konflikttidspunkt i hvert fald. Som regel om det tidspunkt lige før aftensmad, hvor forældre og børn kommer hjem fra arbejde og institution. Det har man første gang registreret 1983. Men hvorfor det har fået den betydning, er ikke rigtig klart. Måske er det lidt 1:1, ligesom med bjørnetjeneste, at man tænker, at ulve er nogle glubske, trælse nogen, så ulvetimen er en tid med sådan nogle typer. Måske.

kilde: sproget.dk

triviatirsdag: pæredansk, pærelet, pærefuld…

tirsdag, maj 9, 2017 0 0

Den anden dag kom jeg til at tænke på, hvorfor det hedder pæredansk?

I den forbindelse tænkte jeg ikke på, at det jo faktisk også hedder fx pærelet og pærefuld.

Men det gør det jo. Og fortidens store forfattere som Andersen Nexø, Oehlenschlæger, Grundtvig, H. C. Andersen og Heiberg har da også været forbi begge udtryk.

Det har dog intet med frugt at gøre. Det er et forstærkende udtryk ligesom smadder-, skide- og ærke-. Og rav- bliver også nævnt. Den findes dog vist ikke helt i min voksbular. Måske i ravruskende. Men ellers ikke.

Og må man lige her indskyde, hvor fedt et ord smadder er. Det tager vi en anden gang.

Men man regner altså med at pære er en omskrivning af det latinske pure, som – lidt som på engelsk – betyder ren eller komplet.

kilde: k.dk

triviatirsdag: koøje

tirsdag, maj 2, 2017 0 1

Hvorfor hedder et vindue på et skib et koøje?

Et koøje er vinduet på et skib, som altid er rundt. Den runde form har noget at gøre med den form, hvor glas er stærkest. Svaret på navnet er til gengæld lidt mere usikkert. Men vi er ude i, at det er, fordi det har en vis lighed med netop en kos øje, og når et skib sejler gennem natten med lysende prikker i form af vinduer, kan det godt lignende en ko, eller et andet dyr, på marken med lysende øjne i natten.

På engelsk har man tidligere kaldt det bull’s eye, men kalder det i dag porthole. Bull’s eye er også det, man kalder pletten på en skydeskive, og i gamle dage har skibet jo også været noget af en skydeskive, og det var da i den grad bull’s eye, hvis det lykkedes at ramme gennem vinduerne.

Bonus: Et lommeur, et udslået æg og en blomst kaldes også koøje, ligesom det kan bruges som tillægsord, altså at være koøjet. Og det er ikke specielt fedt.

kilde: k.dk

triviatirsdag: plat eller krone?

tirsdag, april 25, 2017 0 0

Hvorfor hedder det plat eller krone?

Ja, kronen giver jo ret meget sig selv, når man snakker om plat eller krone på en mønt – det er den side, hvor den kongelige – og altså kronen, er afbilledet. Plat derimod er den anden side. Den flade eller almindelige side, der ikke er (eller i hvert fald ikke var ) præget, og det er faktisk lige præcis flad og almindelig ting, som plat (også) betyder. Det kender vi fra blandt andet plat som i banal, plattysk, som var et let forståeligt sprog, et plateau, som er en flade, og selv det italienske piazza, som betyder plads, er udledt derad. Ja, og platantræer har også navnet fra deres store flade blade, for at det ikke skal være løgn.

triviatirsdag: sæbeøje

tirsdag, april 18, 2017 0 0

Hvorfor hedder det et sæbeøje, når nogen har fået et blåt øje?

Et bud er, at det stammer fra et gammel husråd, hvor man skulle smøre blød sæbe bag øret for at fjerne hævelse fra et blåt øje. Et andet går den helt modsatte retning og foreslår, at det måske er, fordi af et rødt, forslået øje til dels ligner udseendet, man får, hvis man ved en fejl får sæbe i øjet.