Så er jeg såmænd i Alperne. Oh yes. Og startede flot med en tur på afterskiing. Bare uden skiing. Med chartreuse og citronsnaps, bekendelser, scenedans ungrejs-style, en hund på baren og whatnot. Og vågnede…lad os bare sige…efter de første to serverede måltider i går. Men bonding skal der til. Uden pis.

Men jeg tog revanche i dag og troppede op til stroppetur med guiderne kl. 7.30 i morges. Iført skiundertøj og AirMax. Var overmodig og ville ikke stå tilbage, så satte i rask løb. Det gik opad. Meget. Og ilt er ikke noget, vi gør i. Så jeg døde et sted undervejs. Sådan på den rigtig flotte måde.

Alpe d’Huez er i øvrigt pæn og fin og med smukt vattæppe af skyer for fødderne. Og med danske flag og “Rolf er ren” hele vejen opad bjerget. Og lukket. Komplet lukket. Undtagen natklubberne, that is.

Lifterne holder stille, og alle guider står og kigger og drømmende på dem, mens de lærer om førstehjælp og får profileret sig selv som dominerende, social eller idémager. Eller måske bare UngRejse-partyguide, pæn pige med et yolo-sabbatår inden studierne, nørd med vigtige opgaver to do, I-go-baggy og just-lovable.

Inden så længe kommer der også fuld drøn på skireporteren.dk. Der skal lige lidt mere kød på. Men det bliver godt. Det der kød.