En ny iPhone-skærm, efter jeg første aften tabte den ud af baglommen og ned på stengulvet.

Et par Ray-Bans, efter at jeg havde dem siddende i lommen, tabte dem, opdagede det halvandet minut senere og derefter bandede alle grådige lorteturister og/eller griske kulørte kraniumsælgere langt væk.

En ny piercing. Troede jeg. Eftersom min ungdomstalisman af en læbegennemboring voksede sammen på fire timer efter en fodboldkamp, troede jeg også, det var slut med denne, da jeg måtte tage den ud i 14 dage. Men hey, der er åbenbart forskel på valg af placering. Hurra for det.

En meget rar top fra Samsøe. Den er nu væsentligt mindre rar. Min gamle klassekammerat, nemlig hende her, hvor jeg købte, sagde godt nok noget om at (ikke) at vaske den, nu hvor jeg tænker over det. Men. Ja.

En meget fin blå nederdel. En af de meget få nederdele, jeg ejer. Der stod godt nok inden i, at man ikke måtte vaske den. Men hvad fanden, det var viscose og noget andet, og der stod ‘shrinkage max 2 %’. Nu glæder jeg mig til, at lyseblå nederdele, hvor foret hænger udenfor, bliver in i børneverdenen. For så passer den nok min snart treårige niece.

Ansigtet. Et par gange. Når jeg skulle finde skolespansk frem. Når jeg skulle fortælle om, hvor koldt det var i Danmark, og folkene, man talte med, så kom fra Iowa/Winnipeg/andre steder med langt over 400% mere sne end i Danmark.

Selvrespekt. Når der konsekvent røg to af caipirinhaer på bordet, kun på grund af af nogens hårfarve. Når andre bestilte mariachi-sang til bordet.

Lysten til guacamole. Bare i en rum tid.

Pæne lægge uden myggestik.

En tyver til en dåse Jakabov til en af de mange mange hunde, der holdt os med selskab.

Tålmodigheden over for Sudoku (no can do!).

Min genvundne dykkerjomfruelighed efter syv år. I speedbåden på vej ud kom jeg først i tanke om det der med, at man skulle huske at udligne trykket under vandet. Det var muligvis ikke en særlig forsvarlig manøvre. Men det lykkedes, og der var rokker, skilder, hummere og yndlingskuglefisk.