Viagra

elleve tanker fra vm

torsdag, juni 28, 2018 0 0

1. Shit, hvor er det sindssygt irriterende at være helt klar i kantinen på arbejde med landsholdstrøje to halstørkæder og det hele, og når man så lige skal snappe til sin veninde, at man drikker Budweiser (som respons på hendes Nordic), så tikker der lige et 1-0 ind til Danmark på Forza … og så kan man så løfte hovedet og se det ske på skærmen. Voldsomt antiklimaks. Fik aldrig jublet i den kamp.

2. Trøjer. Hvordan blev Nigerias hjemmebanetrøje udsolgt? Udebane er da meget flottere? Frankrigs er forresten også pæn.

3. Apropos ovenstående … er vi så ikke ovre det her niveau, Elle? Helt ærligt?! Så forklar dog et par ting eller som minimum byd ind med et par sætninger, piger OG drenge, der gerne vil snakke med, kan sige.

4. Og apropos ovenstående igen: Mette Marie har startet en lavine af kvinder ovre på Instagram, der lige dropper en kommentar om Andreas Christensen som defensiv midt. Det er hylemorsomt. Og også interessant, hvor utroligt mange kvinder der ved 23-tiden onsdag aften opholder sig i præcis samme stilling i sofaen – med siden til sofaen og knæene oppe med blikket mod manden, som til gengæld har retning mod tv’et.

5. Og så lige en kommentar mere til det. Eller faktisk et godt råd. Hvis, d’damer (og herrer) vil lyde overbevisende, så skal I lade være med at indlede med enten “Der da Danmark spillede, ikke….” eller “Der i Danmarkskampen…”, hvilket der er helt usandsynligt mange, der gør. Det er meget lidt overbevisende. Men ret sjovt.

6. Irans indkast. Arhmen for fa’n. Først varmer han op og beder adskillige gange mod himlen og bruger så ræddi ræddi mange af de absolut døende sekunder i kampen (hvor de bare skal score et enkelt mål) på, hvad der åbenbart skal være et flikflakindkast. Sådan går det så ikke helt.

7. Det var ikke helt ulig det her:

8. DR har drukket for mange fodboldfadøl. Eller bare blevet meget jyske. Et sted “helt henne i overtiden”. Senere kommer de dog tættere på med “dybt inde i overtiden”.

9. Iniesta. Fantastisk fodboldspiller. Gammel mand. Det er vi da alle enige om, ikke? Og så er manden fandenfuckme yngre end mig! Fem måneder. Arhmen, har man aldrig fred længere.

10. Folk, der siger offstruction. Fordi de engang har sagt Opside i stedet for offside og nu hyperkorrigerer til offstruction. Stop nu bare.

11. En hel måned, hvor det er ok, at folk siger “fremadrettet”. For det er jo lige præcis dér, det ord hører til. Om fremadrettede afleveringer eller spil. Ikke om noget, der bare kan erstattes med “fremover”. Så en hel måned, hvor jeg er knap så vred som ellers. Hurra.

 

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *