Jeg er egentlig ret rummelig på mange måder. Og overbærende. Men er også pisseintolerant over for irriterende mennesker.

Og så åbenbart over for folk i køsystemer af en eller anden art. Især folk, der skal

1) gennem security

2) ind i et fly

3) og folk, der stopper åndssvage steder (har så ikke noget med kø at gøre).

Optimer nu for helvede lidt, når du alligevel bare står der og venter i køen. Jeg får fnat, når du – først når vi er henne ved båndet – finder ud af, at du skal have jakken af og tømt kufferten og ud med væsker og ud med computer og af med dit Skagen-ur og i øvrigt brokke dig over det eller spørge højlydt til det undervejs. Hvis du er sådan en, der faktisk først fatter det, når du forsøger at gå igennem scanneren, så gider jeg slet ikke kommentere det.

Og i flyet. Fuck nu ind, altså. Få styr på, hvad der skal op, og hvad du skal have på sædet. Det er ikke et puslebord eller en anledning til at overveje, om du nu skal læse den ene eller anden ligegyldige svenske krimi, om du kommer til at fryse uden din mønstrede Desigual-frakke eller om du mon godt kan klare de 45 minutter uden sovemaske. Jakke på sæde, op med kuffert, ind med røv, ti stille. Stop med at lege sjov eller forsøge at konversere (“nå, jamen, så bliver jeg vist din nabo, lad os bede for det bedste” “nej, skal du OGSÅ til Aalborg” “ja, så er vi her igen” “ja, det er jo ikke ligefrem Mallorca, vi skal til, men vi bliver jo også alle ældre”). Det er et transportmiddel!

Og det sidste. Folk, der stopper. Midt. i. det. hele. På strøget – hov, jeg skal lige se noget her, så jeg stopper lige midt i det hele med mine 17 poser og paraply og 11 snottede unger og mine baskende vinger. Lige uden for biografen. Lige uden for toget (SERIØST? Har du ingen hjerne?).
Eller lige neden for rulletrappen. Sidste gang nogen gjorde det, sagde jeg relativt pænt, at det nok ikke var det smarteste sted at stille sig. Fik et “slap dog af, sure kælling” tilbage. Flegnede. Behøver ikke sige mere. Fandeme.