Jeg har hele tiden tænkt, det var åndssvagt, at bloggere sagde undskyld for manglende indlæg. Er der ikke indlæg, er der jo bare ikke noget at læse. Og så må man vente på det næste. Så det gider jeg ikke. Jo, jo, jeg forstår godt, at det er sjovere med regelmæssige opdateringer, men jeg magter ikke selv folk, der “kigger ind” og lige “siger undskyld, men lige har travlt med at spise noget/skulle noget/tænke noget”. Og ofte opdager jeg altså ikke selv, at folk ikke har smidt indlæg ud i lang tid, for jeg følger jo ikke bare én blog. Nå. Nok. Om. Det. Inden det bliver en ikke-undskyldning.

Jeg har egentlig masser af noter på min indlægshuskeliste. Der står blandt andet “the cool people”, “købetrang”, “loyalitet”, “ham der ekspedienten”, “haglgevær” og “det der med at ville være spontan”. Så I kan jo bare selv forestille jer nogle indlæg ud fra det, ikke? Nej, løgn. De kommer. På et tidspunkt.

Men sagen er jo, at jeg pt. blogger for nogen. Ovre på www.skireporteren.dk. Og det trækker sgu lidt tænder ud at få styr på alt teknik, oplade fem aggregater, uploade ad to omgange fra lige så mange, transportere mig selv rundt, holde kontakt, holde aftaler og få ting til at lykkedes. For ikke at nævne både at være informativ, rimelig og også sjov. Svært med svært på. Og  sjov på. En masse.
Men jeg er ved at løbe det hele i gang, så det er lige der fokus findes i øjeblikket. Bortset fra lige nu, hvor det mest er på selvmedlidenhed og sygdom. På alpemåden. Jeg har prøvet at slå det ned med 12 timer søvn, en sæson af Homeland og en appelsin.

Jeg har hørt, at ét indlæg om året, der gik, er the shit. Så mon ikke jeg laver det på et tidspunkt. Og også noget om loyalitet og spontanitet og haglgeværet Nelson.

I mellemtiden kan man muntre sig lidt med videoen, der skaffede mig jobbet som skireporter.