Jeg kan ikke udstå piger, der mener, vi skal bonde. Sådan instant fortrolighed og uh-hvor-er-vi-bare-i-samme-båd eller jeg-hvisker-lige-noget-til-dig. Jeg H A D E R det. Det er så mærkeligt at tage for givet, at vi skal stå og knytte en eller anden form for bånd, kun fordi vi er samme køn. Som halvdelen af resten af verden. For med din Seebach-jeg-former-hjerte-med-mine-fingre-tendens, din mangel på evne til at kunne replikker fra Blinkende Lygter, din yndlingsrestaurant Riz-Raz og dit ønske om, at vi to bare skal ud og have nogle shots, fordi det godt kan være lidt hårdt at være sådan ene pige indimellem, er vi bare ikke i nærheden af at knytte noget som helst, der ikke er næver, mellem os.
Og det er ikke for at være hård eller drenget eller på tværs. Det er bare pisse-irriterende, at den antagelser finder grobund i en meget letkøbt anretning af køn og alkohol.
Så nu siger jeg det bare. Vi skal ikke danse. Og vi skal slet ikke kramme. Og vi skal på ingen måde på toilettet sammen. Og du skal ikke dele nogen hemmeligheder med mig, for jeg stikker dig sikkert i ryggen senere.
I’m just not one of those.
Når jeg så gerne vil være venner med en, jeg synes, der er sej, eller har et fedt job, ja, det er en helt anden historie. Med langt færre principper og mindre selvrespekt.
Leave a Reply