Viagra

8 ting jeg ikke forstår

torsdag, maj 11, 2017 2 0

…den her illustration i et DSB-tog??

…hvorfor Aerosmith, som jeg stadig elsker højt, selvom det ikke er noget, man praler med (længere), har valgt at kalde deres afskedstur for AeroVederci Baby? Arhmen, for fanden da. Det er altså nok til, at jeg ikke kommer.

…hvorfor det pludselig generede mig, at jeg hverken vidste, hvad rønnebær eller selvmål hedder på engelsk?

…hvor mange gange de der videoer med finske teenagepiger, der konkurrerer på kæpheste, skal dukke op i mit feed? Og helt ærligt, hvis vi ‘hestepiger’ ikke var stemplet i forvejen, så er vi sgu da nu (eller tager de der kæphestepiger mon faldet for os?)

…hvor genialt det er, at det der med at ryste sin iPhone som fortrydknap faktisk virker.

…hvorfor folk i teateret har så meget behov for at grine, selv når det er skidealvorligt? Det er så anstrengt at være alvorlige sammen, at alle venter på et comic relief. Og så tager de hvad som helst. Også når det er meningen, det skal være tragisk.

…hvorfor det ikke kan lykkes mig at finde svar til en triviatirsdag på, hvorfor man bliver en haj til noget, hvorfor man er en ørn til noget, og hvorfor noget gør nas?

…at det i dag er 20 (TYVE!) år siden, jeg blev konfirmeret. I Sisters-kjole. Og med fake Dr. Martin på Blå Mandag. Jæs.

Der findes flere ting, jeg ikke forstår blandt andet her, her og her. Ja, der er åbenbart en del.

5 ting jeg ikke forstår

torsdag, juni 30, 2016 2 0

IMG_0382

…hvorfor ingen kaffebarer har åbent efter 22. Ikke engang Starbucks på Hovedbanen. Det er altså ikke alle mennesker, der ligger vågne hele natten efter en teske koffein. Nogle af kunne bare godt bruge en iskaffe. Kl. 23.

…hvorfor det er så svært at finde ud af, om man kan passe sko? Er det bare pissesvært, eller er det, fordi man har fået indoktrineret som barn, at man virkelig skal være helt helt sikker på, at man kan passe dem?

…hvorfor der altid er lys i kælderen, når jeg skal derned? Jeg har endnu ikke fundet ud af, om det er, fordi det tænder, når man tænder det i trappeopgangen, eller om der bor nogen dernede, jeg ikke har opdaget. Sidstnævnte er primært den tanke, der melder sig, når man lister ind mellem alle de aflåste Mænd der hader kvinder-agtige bure.

…hvordan det kan tage så psyko lang tid at lave en tv-serie, når man ser den på to dage (ja, er lige blevet færdig med Orange is the New Black)?

…hvorfor min far ikke skal være med til mit bryllup …eller mit liv?