“Men hvorfor pudser du ikke bare næse?”
(Fordi jeg fucking ikke kan…trække vejret…eller puste ud…eller være til!)
“Jamen, der er da slet ikke noget græs i nærheden…haha”
(Nej, det er sgu da også rigtigt, jamen, så holder jeg da lige op med at snøfte og klø i ganen og gispe efter vejret og klø i øjnene – jeg havde da bare glemt at tjekke, havde jeg)
“Har du ikke fået sådan en indsprøjtning?”
(Nej, jeg har ej. For det bider ikke på mig, det stads)
“Er du forkølet?”
(Neeeeej!)
“Prosit, prosit, prosit, prosit….ej, nu må du da lige…hihi”
(Det er meget sødt af dig, men det gør det på INGEN måde sjovere at have dit kommentarspor kørende til at gøre opmærksom på, hvor meget jeg rent faktisk nyser)
“Du ser da lidt træt ud”
(Tak. Det er jeg også. Af dig. Og af livet om sommeren)
juli 5, 2015
Årh ha! Jeg både elsker og hader den her liste, fordi jeg kender den så godt :D
Jeg har noget helårssnue, hvorfor jeg altid (som i hver evig eneste dag) kan snotter en lille smule og altid kan pudse næse. Selvfølgelig er nogle dage værre end andre, men jeg hader når folk som kender mig godt spørger “Er du forkølet?” – nej, ikke mere end jeg plejer!
Og folk som gør det til deres mission i livet at SKULLE sige prosit, hver gang man nyser. Tak for omtanken, men hold nu kæft..
juli 27, 2015
I hear you. Så meget. Amen to us.