Oh ved, oh ak. Mit hoved sprænges. De danske tal volder mig besvær.
Halvtreds er jo ikke halvdelen af tres. Vi har ingen fjerds og ingen fems. Oh please, enlighten me, du allerkæreste orakel-Omveje.

Naturligvis. Her kommer svaret på det spørgsmål, du altid tænker over og glemmer igen og tænker over og glemmer igen.

1. Noget om opdeling

Hvor vi i dag deler alting i tiere, delte man tidligere mængder i blandt andet i 12 (dusin) og 20 (snes). Og her er det især de 20, man nu skal hæfte sig ved.

2. Noget om tres og firs

Tres og firs hed oprindelige tresindstyve og firsindstyve, som vi i dag kender det fra “for tresindstyvende gang”. Ordet ‘sinde’ betyder faktisk ‘gange’ – ligesom i “aldrig nogen sinde”.
Altså hedder tallene sådan, fordi det er ‘tre sinde tyve’ – tre gange tyve – og ‘fire sinde tyve’ – fire gange tyve.

3. Noget om halve

I gamle dage bruge man ud over begrebet ‘halvanden’, som vi også bruger i dag, også ‘halvtredje’ (2 1/2), ‘halvfjerde’ (3 1/2) og ‘halvfemte’ (4 1/2).
Derfor:

Tallet 50 er 2½ gange (halvtredje gang) tyve.
Altså: Halvtredsindstyve – eller som vi siger i dag: “Halvtreds”.

Tallet 70 er 3½ gange (halvfjerde gang) tyve.
Altså: Halvfjerdsindstyve – eller som vi siger i dag: “Halvfjerds”.

Tallet 90 4½ (halvfemte gang) tyve.
Altså: Halvfemsindstyve – eller som vi siger i dag: “Halvfems”.

Logikken virker ikke på fyrre og hundrede (som så skulle hedde ‘fems’), nej, men sådan er livet. Beklager.
Til gengæld forklarer det, hvorfor der er d i halvtreds og ikke i tres. Hurra.

Kilde: rette-ord.dk