Hvorfor klør det ?
(altså sådan på helt almindelige steder på en helt almindelig dag, e’ å’)
“Om vinteren tørrer overhuden ud og laver revner, som klør.”
“Når man bliver ældre, bliver huden dårligere til at opretholde vandbalancen, så der klør man også mere, fordi huden er tør.”
“Tøjet sidder forkert eller er af et materiale, som irriterer.”
Der er en masse forskellige bud på, hvad der er umiddelbar årsag til kløen. Men det er jo ikke rigtig noget svar på, hvorfor de her ting gør, at man finder anledning til lige præcis at kradse sig i huden. Den revner, jo jo, men hvorfor betyder det, at man skal kradse i den?
Man ved det simplethen ikke helt. Man ved, at det er noget med, at nervecellerne bliver stimuleret. Blandt andet af det stof, som bliver udskilt som reaktion som insektbid. Så klør vi for at fjerne synderen eller for at erstatte kløen med let smerte – beskeden om smerte følger nemlig stort set samme nervebane som kløe.
For et par år siden fandt amerikanske forskere ud af, at vi endda måske har særlige nerveceller for kløe. Hvis det holder stik, taler det for, at kløe har en mere betydningsfuld rolle i forhold til overlevelse og ikke blot et biprodukt af smerte.
Nogle siger endda, at kløe er en mekanisme skabt af evolutionen, der skal holde uønskede ting væk fra huden.
Bonus: “Hvorfor klør det?” var blandt de ti mest googlede spørgsmål i 2013.
pic: IG @daaseallan
Leave a Reply