Den anden dag kom jeg til at tænke på, hvorfor det hedder pæredansk?

I den forbindelse tænkte jeg ikke på, at det jo faktisk også hedder fx pærelet og pærefuld.

Men det gør det jo. Og fortidens store forfattere som Andersen Nexø, Oehlenschlæger, Grundtvig, H. C. Andersen og Heiberg har da også været forbi begge udtryk.

Det har dog intet med frugt at gøre. Det er et forstærkende udtryk ligesom smadder-, skide- og ærke-. Og rav- bliver også nævnt. Den findes dog vist ikke helt i min voksbular. Måske i ravruskende. Men ellers ikke.

Og må man lige her indskyde, hvor fedt et ord smadder er. Det tager vi en anden gang.

Men man regner altså med at pære er en omskrivning af det latinske pure, som – lidt som på engelsk – betyder ren eller komplet.

kilde: k.dk