UNGE har tusinder ærinder i stedet for at være til koncert. De skal sladre, opklare, hole øje, sms’e, snappe, hente ting og i det hele taget gå ud og ind fra dansegulvet i ét væk.

GAMLE har virkelig langt henad vejen mistet rytmen og knipser helt aparte ude af takt.

UNGE er tit lidt for seje/kejtede/awesome/umodne/cool/uhvilende i sig selv til at danse.

GAMLE er bare vilde med jydefingrene/morfingrene (de på skift mod scenen pegende pegefingre, de bevæges som stempler frem og tilbage)

UNGE bliver lidt for bevidst over sig selv, når de hujer eller klapper og fortryder straks.

GAMLE tror, de er unge igen og klapper og hujer og pifter som sindssyge.

UNGE ligner, som min veninde sagde, mig i 6. klasse: mavebluse og bæltetaske

GAMLE er mere til en praktisk sko og den lille pisseirriterende rygsæk, der sidder i snudeskaftet på os andre, når vi forsøger at komme til vores øl.

MIG? Jeg er bare en midtimellem bittersur, småirritabel pessimisttype, as you can see.
Og til koncert, bevares. Som om der nu skulle være noget i vejen med det.