Jeg nævnte det kort, og I vil have mere, vil I. Det forstår jeg godt, for det lyder jo som et enestående stykke skriftudstyr, som har gået og manglet helt uden at vide det.

En bekendt sendte det til mig. Vi kommunikerer som oftes kun, når nogle bifalder semikolon, ligesom vi selv gør, eller når nogen skriver dimension frem for dimission. Vores venskab er baseret på ren had og ren kærlighed til ting, og det er utrolig smukt.

Jeg måtte lige have hende til at finde det frem til mig igen, for google kunne ikke hjælpe, da “semiudråbstegn” var min egen benævnelse. I virkeligheden er der tale om et “udråbskomma”, og det stammer fra 1992.

Tanken var, at det kunne tilføje begejstring eller spænding midt i en sætning, fx “Verden er løbet tør for romkugler [udråbskomma] men bare rolig, vi bager bare nogle flere.”

Det slog aldrig rigtig igennem, og patentet udløb i 1995.

Jeg synes, vi skal overveje, om vi skal give den et skud mere, men under navnet semiudråbstegn. Jeg tror, det er der, det går galt. Semi kender vi; det kan vi lide. Udråbskomma. Ikke lækkert.

Demo? Facebookgruppe? March? T-shirts? Fælles-tattoo? Er I med?