Viagra

Semiudråbstegn

torsdag, august 19, 2021 7 0

Jeg nævnte det kort, og I vil have mere, vil I. Det forstår jeg godt, for det lyder jo som et enestående stykke skriftudstyr, som har gået og manglet helt uden at vide det.

En bekendt sendte det til mig. Vi kommunikerer som oftes kun, når nogle bifalder semikolon, ligesom vi selv gør, eller når nogen skriver dimension frem for dimission. Vores venskab er baseret på ren had og ren kærlighed til ting, og det er utrolig smukt.

Jeg måtte lige have hende til at finde det frem til mig igen, for google kunne ikke hjælpe, da “semiudråbstegn” var min egen benævnelse. I virkeligheden er der tale om et “udråbskomma”, og det stammer fra 1992.

Tanken var, at det kunne tilføje begejstring eller spænding midt i en sætning, fx “Verden er løbet tør for romkugler [udråbskomma] men bare rolig, vi bager bare nogle flere.”

Det slog aldrig rigtig igennem, og patentet udløb i 1995.

Jeg synes, vi skal overveje, om vi skal give den et skud mere, men under navnet semiudråbstegn. Jeg tror, det er der, det går galt. Semi kender vi; det kan vi lide. Udråbskomma. Ikke lækkert.

Demo? Facebookgruppe? March? T-shirts? Fælles-tattoo? Er I med?

7 Comments
  • Tine
    august 19, 2021

    Jeg er med! Jeg vidste slet ikke, hvor meget jeg manglede semiudråbstegnet i mit liv!

    • Omveje
      august 20, 2021

      YES!

  • Jens
    august 23, 2021

    Sultestrejke (,!/) indtil magthaverne omfavner den nye grammatiske virkelighed…

  • Charlotte (Uglemor)
    august 29, 2021

    Et semiudråbstegn(!,) genialt! Det må vi have indført. Har det en ASCII-kode eller hvordan skriver man det?

    • Omveje
      august 30, 2021

      Jeg ved ikke, om man kan…!

      • Charlotte (Uglemor)
        august 30, 2021

        Man kan ved at skrive ! og , uden mellemrum, markere det som en blok og så sætte tengnafstanden til 0. Men det er en lidt bøvlet måde at gøre det på!
        Vi må pudse en computrenørd på sagen.

        • Charlotte (Uglemor)
          august 30, 2021

          Og nu vi er ved det, skal vi da også have et spørgekomma/semispørgsmålstegn – det er for eksempel nyttigt i spørgense opremsninger.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *