Viagra

den frygtelige frihed

fredag, september 4, 2020 2 2

Jeg har afleveret mit barn i vuggestue. Det følelsesregister, man gennemlever i den forbindelse, er en føljeton i sig selv. Og en harpe af store og små klichéer. Men jeg gik med følgende bemærkning fra pædagogen: ” Er du overrasket over, at hun ikke reagerer mere på, du går?”. Og næh, det er jeg faktisk ikke, og derfor gik jeg med nogenlunde ro i maven.

Det var selvfølgelig indtil Facebook læste mine tanker og spammede mig med syv-otte artikler fra Berlingske om, at vi afleverer vores børn alt for tidligt, at de er alene hele dagen, og at de får skældud og bliver sendt i skammekrogen. Tak. For. Det. I ved lige, hvad sådan en sentimental kaffedrikkende, hverdagslivsfrygtende, separationsangstramt ny mor har brug for.

Nå, men. Jeg har som sagt skovlet mit skønherlige afkom ind i tumleren og er gået ud ad døren og ned ad trappen.

Og så: Komplet frihed. Jeg kan gøre hvad som helst. Og jeg har lavet uendelige lister. Jeg skal læse Lykke-Per færdig, jeg skal skrive (her og i al almindelighed), jeg skal sidde i solen og drikke kaffe, jeg skal have massage og til frisøren og til negledame og til alt potentielt rekonstruktionsarbejde, der kan få mig til at ligne et menneske igen (kræver muligvis grønt metrohegn og påbud om arbejdshjelm), jeg skal børnesikre hjemmet, jeg skal fikse de åndssvage Ikea-kommoder (Malm, seriøst… de duer jo kun til Marie Kondo; et enkelt lille mas, og så falder de fra hinanden), jeg skal fikse huller med polyfilla, jeg skal planlægge min fremtid og realisere mig selv.

Og jeg gør… ingenting. Alle de muligheder. Jeg er handlingslammet.

Jeg har det som en nyudklækket student, der efter at have mindet os alle sammen om, hvor gamle vi er, ved at have holdt hornet i bund i en uge og flashet sin enellerandenfarvede hue med tre hak og fire streger, man ikke ved, hvad betyder, nu skal vælge mellem at vikle skildpadder ud af forbrugssamfundets vandremedaljon, sixpackplastikken, dyrke godsamvittighedskål og få lus på et børnehjem i Nepal eller ligge på sofaen og se film nr. 1-100 på IMDB (alle eksempler taget fra egen fortid, ha!).

Jeg går bogstaveligt talt rundt i cirkler på Vesterbro og kan ikke komme i tanke om en eneste café, hvor jeg kan sidde og skrive flere lister om, hvad jeg kan lave, næste gang jeg får frihed.

Og nu sidder jeg så her. Helt meta. Med et par ivrige gråspurve, der ligner nogle, der også forventer, at jeg udnytter min frihed. Eller også vil de bare have min bolle. Her sidder jeg og skriver om det. Hvilket næsten bare gør det mere gak. Indtil telefonen ringer, og jeg igen kaldes tilbage med hænderne på klapvognsstyret; låst, trygt og godt – uden alle de (fantastiske forbandede) muligheder.

mere om mundbind

tirsdag, august 25, 2020 0 2
  • Okay okay, jeg slog det hen og sagde, at folk lige måtte tage sig sammen. Hvor slemt kan det være?! Indrømmet, første gang jeg stiftede bekendtskab med det – på flyet fra Aalborg til Kbh – med en varmepude baby i bæresele og i 30 grader, var det forfærdeligt. Jeg fik vist også nævnt noget med at besvime, så damen bag mig tilbød mig en vifte.
  • Shit, man sveder med det på altså. min eneste trøst er, at alle andre også går rundt og er soaking wet i halvdelen af face.
  • Min næse klør/løber/kræver min opmærksomhed inde under sin lille trelagsdyne. Ikke skidesmart.
  • Jeg har det som om, jeg har solbriller på. Nok fordi man føler sig en anelse isoleret fra omverdenen. Og det gør altså, at jeg tror, jeg bare kan sidde og glo på folk. Sådan uhæmmet. Newsflash: Folk kan godt se dine øjne, når du har mundbind på.
  • Det er også sådan lidt spændende. Uh, har du husket mundbind (i øvrigt virkelig klamt navn… lyder som om nogen fribløder oralt… men igen, det er der også folk, der lyder, som om de gør)? Lidt som da man skulle testes for briller eller bøjle som barn. Man ville ikke rigtig have det, men det var på en måde også lidt skuffende, når man så ikke fik det.
  • Virkelig upraktisk med baby, der slet ikke fatter, hvad der foregår. Ingen smiler længere et stort flot tandsæt, man kan kopiere. Hvilket resulterer i, at baby febrilsk forsøger at flå det af – pænt ligeglad ned Brostrøms røreregler!
  • Faktisk også ret svært at aflæse andre mennesker, selvom de forsøger at smile med øjnene. Eller smize, som Tyra ville sige. Pludselig bliver man opmærksom på, hvor meget man bruger sit underskrift til at vise, om det er ok/ikke ok, at du stiller din cykel lige der/sidder på barnevognspladsen/taler alt for højt/pisser i skraldespanden (ok, det sidste tror jeg måske godt, vedkommende vidste ikke var ok – mundbind eller ej).
  • Jeg har åbenbart et lidt deformt mundbindface. Det ryger i hvert fald halvt op over øjnene, og det er et spørgsmål om tid, før jeg tager 20 trin med hovedet først. Men i det mindste skraber jeg så ikke underansigtet.
  • Der er pisseirriterende, når man har face id på telefonen. Pisse.
  • Det er jo bare helt common sense. Og føler mig sgu så ansvarlig med det på. Så let’s go💪🏼

noget om nordjysk

onsdag, august 5, 2020 0 5

Samtale:

-Hej, jeg skal bruge nogle langborde, og jeg tænkte, at forsamlingshuset havde nogle, jeg kunne leje?

-Mjah… (stilhed)

-Har de det?

-Hvor lange skal de være?

-Det ved jeg ikke lige. Der skal bare stå nogle ting på.

-Jeg tænker på, om det var bedre, du fik fat i Borgerforeningen. Deres borde er længere.

-Jamen, det er fint. Hvem er det så, jeg skal tale med?

-Ja (stilhed)… det’ ogs’ mæ’.

triviatirsdag: kan kakerlakker leve ni dage uden hoved?

tirsdag, august 4, 2020 0 0

I de der e-mailkædebreve, der florerede, dengang man stadig brugte ofir og var ganske ny på internettet, var der ofte sådan en eller anden random oplysning om, at kakerlakker kunne overleve ni dage uden sit hoved. Noget, man skulle have det helt vildt over og bruge som imponerende trivia i mange år fremover (and so we did), men jeg har aldrig faktatjekket det… så…

Kan kakerlakker leve ni dage uden sit hoved?

Ja, fandeme ja. Og mere til. Den kan faktisk leve en hel måned uden sit hoved 😱.

Kakerlakken trækker nemlig vejret gennem åndehuller i siden af kroppen, så den skal ikke bruge hovedet til den slags pjat. Men den skal dog bruge hovedet til at æde og drikke, og da den “kun” kan overleve en måneds tid uden vand, dør den altså til sidst af tørst uden sit hoved. Det er sgu også ret hardcore alligevel.

Fun fact I: En kakerlak kan tåle både lim, læder, sæbe og menneskehår uden at få ondt i maven. Det forklarer en rædselsfuld nat, jeg engang havde på Fiji (hvor billedet med krabben er fra), hvor en hulens masse kakerlakker indtog vores bambusstrandhytte om natten og havde en (meget lydt) fest – blandt andet med at gnave sig igennem et stofnet og en vakuumpakket plasticpose ind til en gang meget stærke wasabinødder!

Fun fact II: En hunkakerlak parrer sig én gang i livet. Resten af sit liv er hun drægtig.

hvad sker der med #4

søndag, juli 26, 2020 4 0

heic-format?
Altså det er jo pisseirriterende at skulle konvertere billeder fra telefonen for at bruge dem til …ja, noget som helst?! Skal man straffes for at vælge Apple – og er det egentlig ikke nok med indviklede høretelefoner?

vandskade?
Vi har haft vandskade i kælderen for tredje gang (shoot me!), og denne gang har vi ryddet ALT op. Det føltes tilfredsstillende og helt forfærdeligt på én gang. Vi fyldte en helt container med ting, som man jo ikke mangler, men som er et lille levet liv – 173 rosetter fra min ti(ish)-årige karriere på hesteryg (plus pokaler), dykkerudstyr, sækkevis af tøj, et Simpsons-ludo og ting, jeg har fortrængt. Det værste var alle papirbillederne – det var dem, det var gået hårdest ud over, og det eneste, der reelt slet ikke kan erstattes… nu står de i en kasse og er våde og venter på, jeg går dem alle igennem – lige fra 4.000 hestebilleder til sort-hvid-modella-billeder fra teenagetiden.

donutferskener?
Altså de smager jo sygt godt. Who would’ve known?

sæbebobler til 30 kroner?
Vi er enige om, at det er sæbevand, ikke?

folk, der ikke ringer tilbage?
Pisses me off.

David Nielsen?
Hvem skulle egentlig have troet, at 1000-på-rød-David med den perfekte dialekt var superligaens måske bedste træner?

favoritmix og topstarmix?
Og en stribe andre sløje chips- og slikblandinger? Det eneste gode, der er at sige om det, er, at jeg så spiser de færre kalorier (ha, som om).

teva-sandaler og køen foran Jørnæs Productions?
Jeg ved det godt. Det er mig, der er gammel og ikke normcore nok, og det er helt sikkert kampbehageligt. Men altså. Det er sgu da svært at finde ud af, hvad der er ‘jeg parkerer lige min elscooter foran Man hygger sig hos Tove’, og hvad der er ‘jeg parkerer lige min røv på Atelier September’!

vitaminpiller man skal tage ni om dagen
altså – jeg kan godt se, at det måske bliver én meget stor pille, men ni om dagen?

Har du læst de andre #hvad sker der med?

på hjernen #5

torsdag, juli 23, 2020 0 0
  • hjernedødt irriterende reklamer fra lendo.dk med mand, der “lider af primus optimus” – stop, blev der sagt.
  • de tre muslingeskaller i Demolition Man
  • fugle med arme… det er sjovt
  • radio soooooft… som vores transistor i kolonihaven står på – sjældent er der loopet så meget Daniel Bedingfield, Christopher og Savage Garden på så kort tid
  • Christophers ansigtsudtryk, da jeg mødte ham for nylig på løbetur (hans, ikke min) – det var et af de øjeblikke, hvor man kigger for længe for at komme i tanke om, hvor det nu er, man kender personen fra
  • “no keyword provided”, som er det Google Analytics siger til mig, når jeg forsøger at finde ud af, hvad I har søgt på for at finde mig, så jeg kan lave flere #omvejes veje er uransagelige – og jeg oooorker nærmest ikke finder ud af, hvor man pludselig ikke må vide det 🙄
  • min (nye) syvendedagsadventist-fysioterapeuts ansigtsudtryk (som jeg dog af gode grunde ikke kunne se), da han blottede min lænd på briksen og blev mødt af en tatoveret djævel (20-årige mig siger undskyld – pænt af dig, du ikke fortalte mig, at mine smerter var selvforskyldt)

Læs den sidste omgang af #på hjernen (der havde lidt et rodet format tidligere).

folk #4

onsdag, juli 15, 2020 2 1
  • sekretærtype, der belærer en om, at man altså nok lige skal starte på at lytte til sin telefonsvarer, for det er jo altså der, at lægen siger noget til en – big fat NO! Hvem lytter overhovedet til sin telefonsvarer?
  • folk, der råber af en, når man går den forkerte vej rundt om søerne – stop nu den skide ensretning!
  • folk, der med fråde om munden, i farverigt grillantræk og med krampagtige socialtics, der bare stadig ikke kan klare at identificere sig som “en af dem, der ikke krammer”, bedyrer, at der altså ikke er noget Corona i den her del af landet.
  • folk i kø langt ud på gaden til Bronuts. For helvede altså. Håber, ingen turister fatter, hvad det er, der sker på Vesterbrogade.
  • folk, der bruger “OK boomer” forkert eller bare er for gamle til det.
  • folk, der ikke lide af høfeber (snøft).
  • folk, der vil have mål, billeder på og 700 andre ting, når de skal købe en 4000 kroner-jakke til en halvtredser.
  • folk med sorte studenterhuer… altså det er flot, bevares, med fem A-niveau-fag (er det ikke sådan, det er?!). Men der er jo sorte huer allevegne? Er det i virkeligheden bare, fordi nogen synes, de er pænere?
    Og don’t get me started om alle de andre skøre huer. Jeg skal sgu snart bede om en hue for at stå op om morgenen. Det er faktisk en større præstation pt. end at blive student.

Fik du læst om andre folk, som er pisseirriterende, og som man elsker at hade?

triviatirsdag: jylland, sjælland og fyn

tirsdag, juli 14, 2020 0 0

Hvorfor hedder det Jylland, Sjælland og Fyn?

Jylland
Well, det er lidt fesent, for egentlig ved man bare, det betyder jydernes land. Jyder kommer muligvis af et gammelt ord for mænd.
Fun fact: Helt tilbage på oldengelsk Jylland det Gotland.

Sjælland
Sjæl referer enten til sæler eller til ordet sial, som betyder fure. Altså enten landet/området med sæler eller med furer.

Fyn
Det kommer fra ordet føn, som betyder dun eller fnug og er beslægtet med “at fyge”. Altså er det muligvis en reference til et vindomsust område.

Bornholm
Enten er det første led en afledning af borg, nemlig Borggrund, som øen oprindeligt blot hed, eller også af burgunder, som er en stammebetegnelse. Holm er, som vi kender det, nemlig en lille ø. Altså er det øen med borge (som dengang betød bakker) eller med burgundere.

Lolland
Lå betyder en rende ved kysten, og Låland, eller senere Lolland, er altså stedet med render ved kysten.
Fun fact: Den latinske betegnelse for Lolland er Lalandia, hvis nogen skulle tro, at navnet på badelandet bare var et sjovt ordspil.

Falster
En bøjning af et udsagnsord, der enten betyder at folde eller at skjule. Uden det helt forklarer stedangivelsen.

kilde: kristeligt dagblad

ting jeg ikke formår

tirsdag, juli 14, 2020 4 1
  • at drikke min kaffe færdig. Der står halve kaffekopper (og kander) overalt.
  • at rede mit hår bagpå. Men som min venindes datter siger: Det er jo alligevel kun andre, der kan se det.
  • at lade min computer op (så lad os se, hvor mange punkter jeg når).
  • at forstå den nye ferielovgivning (i dette liv).
  • at komme i tøjet, før der kommer håndværkere (nåmen, hej, kom da bare ind)
  • at hente alle de pakker, jeg bestiller hele tiden, når jeg endelig har to sekunder alene (hvis ammeshopping er et fænomen, så er “baby sover”-shopping vist også).
  • at pudse vinduer. Eller få andre til det. De er omtrent en halv kvadratmindre af en form for løbesod.
  • at tage backup af… alting?!
  • at forholde mig til, om jeg skal opsige fitnessmedlemsskab eller måske bare lette røven.
  • at tage stilling til pension, aktier, forsikringer og andet, der føles som noget, der står på de lyserøde sider i Børsen (gab).
  • at se følgende tv-serier færdige (måske nærmere “formår”): Mad Men (jeg kedede mig), Stranger Things sæson 3 (elskede ellers den serie, men nej), Papirhuset (gik bare i stå), Breaking Bad (prøvede virkelig), nyeste sæson af Homeland (øv, var ellers glad for din), Black Mirror, West World og alle dem, jeg har glemt.
  • at acceptere, at en kaffe på størrelse med et shot (☝️) koster 38 kroner. Altså jeg elsker København. Men det er jo fandeme bare kaffe.
  • at undgå at blive skideirriteret over, at ingen længere gider at spørge, om noget er stavet rigtigt. INGEN. Fødevareproducenter, kommunale vejskiltsproducenter, offentlige instanser… ingen. Gad vide, om man faktisk kunne skabe en stribe jobs, hvis man bare gad bruge folk til det, de kan – i stedet for selv at tro, man kan.
    Og P.S. Til alle med Corona-skilte: Det hedder “ad gangen”.
    Nå, men vi siger hej hej til hende den sure.

life hacks #1

fredag, juli 10, 2020 0 0

Copied
En af de apps, man ikke vidste, man manglede. Copied er bare en udklipsholder, og jeg har fx min lidt lange adresse stående der, en bunke faste hashtags til min for-hyggens-skyld-bolig-profil @ogandredigte og forskellige ting, jeg ofte skriver igen og igen. Nemmere end i noter, da det bare kræver et enkelt swipe for at kopiere. Find den her.

Skohorn
Det er oldschool, og man tænker, der er overflødigt, men det er jo så rart. Jeg bliver lidt glad, hver gang jeg husker at bruge det. Og er man preggers, er det et absolut must.

En pose og noget tungt
Hvis man – som jeg – er vild med koldskål og NATURLIGVIS er typen, der knuser sine kammerjunkere (og makroner, for det putter jeg også i – modsat min mand, der putter guf i), men virkelig ikke kan udstå at få klammo fingre, så er en plasticpose og noget tungt vejen frem (lyder lidt som vejen frem i et fængsel dog). Det virker uendeligt simpelt, og alligevel har jeg først fået idéen her 36 år inde i mit liv.

Magter man ikke at finde pose og hammer frem, så faldt jeg også over et gammelt tirsdagstip hos Sarah her.