årets første sejr vs. generel gammelhed

torsdag, august 25, 2016 2

12932871_10153630662988877_9138540892536233512_n

Der er hul på fodboldsæsonen, og i dag vandt vi vores første (trænings)kamp. Jeg har optur over, at jeg har optur over det. Knap så optur over, at jeg ikke lige kan finde et bedre udtryk end det.

Men helt alvorligt, så er det fandeme fedt, at man trods fremskreden alder, giftermål, forfremmelse og snakke om pension, børn og MU-samtaler stadig kan finde ud af at være oppe og køre over en sejr. I en ligegyldig fodboldkamp. For den bliver jo overhovedet ikke ligegyldig. Og alle er lige. Det er til at brække sig over, men det er sgu rigtigt. Holdsport er fedt. Prøv det. Glem crossfit for en stund. Tilbage til foreningerne. Hold fanen højt. Eller noget i den dur.

I dag undrede jeg mig igen over, hvor meget lort der egentlig bliver sagt på sådan en bane. Og igen håbede jeg ikke, der var nogen med dårlig selvtillid, der spænede rundt og fik pres over at få tilråb som “du er HELT HELT alene” eller “Pas på ryggen”. Det var her, jeg sidst funderede over fjollede råb fra grønsværen.

Noget, jeg til gengæld har mindre optur over, er, i hvor høj grad min krop forsøger at fortælle mig, at jeg er pissegammel. Og at jeg ikke kan holde en måneds fuldstændig motionsfri og fylde den med kilovis af past, gammeldags isvafler og mors schnitzel. Og så bare møde op til én træning og derefter tro, jeg kan spille 90 minutter kamp.

Derfor har jeg nu ondt i

  • begge lår (kun front, i morgen helt sikkert både front og bag)
  • skinneben (hej skinnebensbetændelse, du har ikke været savnet)
  • fødderne (har vabler overalt)
  • brystet (tak for albue i brystet, fodbolddametype)
  • armene (ingen anelse hvorfor)
  • ryggen (fordi jeg er gammel)

og er ved at acceptere det faktum, at jeg 1) skal bruge en halv time på rent fysisk at komme ud af sengen i morgen, og 2) jeg ikke kan gå. Mere. Nogensinde. Agtigt.

 

PS. Værdsæt lige det lidet flatterende billede!

andre tanker fra ol i rio

onsdag, august 24, 2016 4

synchronized-swimming-face

Det her interview med Viktor Bromer tager prisen som det mest kiksede interview. Bevares, lad os kalde det en adrenalinrus fra en elitesportudøver. Eller lad os kalde det lidt det samme, som når en Paradise-deltager skal forsøge at formulere en holdning til livet.

Brydning. Nej. Reglerne er virkelig fjollede, og det ser virkelig fjollet ud. Bare nej.

BMX. Okay, I get it, hvis man skal lave tricks. Men det er da virkelig skørt at køre om kap på en alt for lille cykel. Det er som at se voksne hjule rundt på trehjulede i et væddeløb af en brandert.

Emma. Viktor. Simone. Omg, vores ol-deltagere har børnenavne. Jeg er gammel.

At ødelægge den præstation, man har kæmpet for i noget, der ligner firs år, fordi ens lille bitte diller er i vejen. Det er fandeme dumt. Og sjovt.

Hvis jeg selv skulle stille op i en ol-disciplin, frit valg, ville jeg klart vælge en, hvor medaljerne afgøres med det samme. Det er sgu for trist, at ens største fejring (måske) er, når man klarer semifinalen. For vinder man så ikke guld, så er det kun et nederlag. Og ikke sølv.

Hvis jeg havde helt frit valg, ville jeg nok vælge atletik. Højdespring eller trespring eller 100 meter eller noget. Men det ville nok være mere realistisk, at det var en ikke særlig blæret sport. Dressur formodentlig.

Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor løbere (og tennisspillere og badmintonspillere ) løber med øreringe og halskæder og alt muligt ral. Lige meget hvor meget det måtte betyde for dem, så må det da være sygt irriterende. Og i en eller anden promille øge vindmodstand, eller hvad ved jeg.

Synkronsvømning. Yes. Jeg er vild med det. Så håbløst. Så fantastisk.

Ol er et smorgasbord af lookalikes. Tag bare Mikkel Hansen vs. Chewbacca, Jannick Green vs. Peter Quinn fra Homeland, Mads Christiansen vs. Rasmus Seebach og Lasse Norman Hansen vs. Søren Poppe (ok, med lidt god vilje ikke).



pic2chpq
PicMonkey Collage

 

tilbage til tilbage igen

tirsdag, august 23, 2016 4

Skærmbillede 2016-08-22 kl. 21.26.52

Jeg fik en rigtig sød mail fra en læser. En rigtig læser. Meget syret oplevelse og også ret awesome oplevelse. Hun skrev, hun håbede, jeg vendte tilbage – at hun godt vidste, at det at miste sin far og så holde bryllup kort tid efter nok godt kunne slå en lidt ud af kurs på hver sin måde. Men at hun alligevel håbede, jeg fik lyst til at komme tilbage.

Og hun har ret. Det har slået mig ud af kurs. Kursen er nok endda lagt helt om. Det går ikke bare over. Og det er meget at skulle rumme både at mangle sådan helt ind til benet og så holde sit livs fest. Men det har vi gjort, og det er dejligt. Der skal også nok komme mere om det. Det lover jeg. Både det ene og andet. Hvis nogen gider høre det.

Men hun havde jo også ret i, at jeg gerne ville tilbage. Tilbage til at skrive lidt hverdagsnoter og røvere fra tid til anden. Så her er jeg. I et forsøg på det. Listerne og betragtningerne er jo ikke gået væk siden sidst, men de kan føles lidt hule, så indimellem kommer der måske også nogle lidt tungere betragtninger. Måske.

Nårh ja, og så er min veninde gået på barsel og keder sig. Så hun hepper også fra sidelinjen på bloggen. Det er da hyggeligt.

PS. Det lader til, at nogen tog det her indlæg ret bogstaveligt. No need. Det var bare observationer. Ingen bliver korsfæstes, tænkt dårligt om eller hyttet på venneskrotpladsen, hvis de siger noget dumt, eller ikke ved, hvad de skal sige. For fanden, jeg ved heller ikke, hvad man skal sige. Det er jo pointen. Vi ved ikke, hvad vi skal sige. Og sådan er det.

tanker fra håndboldfinalen

mandag, august 22, 2016 4

IMG_0815

“Gud, hvor ligner Henrik Møllgaard en, vi kaldte Flotte-Per i gymnasiet.”

“Skyyyyyd!”

“Mikkel Hansen er da sådan en sjov, bred lille en.” (google google) “okay, han er 196 cm….”

“Skyyyyd!”

“Gad vide, om de franske trøjer er lavet til at se gennemsvedte ud konstant?”

“Hahahaha, hvem elsker ikke Nyegaard, når han siger ‘ja, du har sat din pla’e i ho’et på ham – det’ derfor du ska’ u’…’?”

“Kom nuuuuu!”

“Nej, nej, det går ikke. De smider det væk. Det går aldrig. Det er håbløst.”

“Jo, jo, jo, vi gør det. Vi er for sindssyge.”

“Nej, du taber vi det hele.”

“Hahahaha, Jesper Nøddesbo hedder Brian til mellemnavn.”

“Åh gud, det her billede….nej, bare nej, altså bevares, det er da pæne mænd, men det bliver sgu for underligt det der….altså tænk sig, hvis man fjernede vandet…så er det bare to brødre…sammen…nøgne…og hvor er deres hænder egentlig…”

“Juhuuuuuuuuu….”

“Hulk….”

“Græd nu for fanden lige altså.”

“Hold nu kæft, Gudmundsson har fået en stram dragt på!”

“Hvorfor fanden er det ikke Frede, der skal give medaljer og awkward-kramme?”

“Okay, Mikkel Hansen, vær lige lidt glad, din røvbanan.”

“Av av av, journalistdame….stop stop stop, dit crush på Nøddesbo er pinligt, og dit interview er…pinligt.”

“Shit, Lars Christiansen, gør noget…dit hår er på flugt fra dig…det er en halv Voldborg…beregn ny rute.”

“Skål for fanden.”

om at vejret er en utilregnelig kælling og appen der mangler

søndag, august 21, 2016 2

IMG_0811

Lige nu sidder jeg på Le Kaff på Halmtorvet og drikker deres ismocha (det hedder den altså hos dem). Blendet chokoladeis og kaffe, og vi kalder det kaffe og ikke is. Det er en løgn, jeg forstår. Jeg sidder i lange, sorte jeans og sort t-shirt og sorte sneakers. Og her er jo psykopatvarmt. Hvorfor er der INGEN, der fortæller mig sådan noget?

Det er altid sådan noget med:

1) Jeg kigger på yr og ud af vinduet.

2) Det ser ok ud. Folk har ikke jakker på, og jeg kan ane noget sol squeeze sig igennem hist og her.

3) Jeg går ned ad trapperne fra fjerde sal i optimistshorts og top og shades.

4) Det pisser ned og blæser en ond sidevind tre minutter efter.

eller

1) Jeg kigger på yr og ud af vinduet.

2) Det ser sådan lidt lala ud. Folk har jakker på. Der virker gråt. Ingen er ude i gården.

3) Jeg går ned ad trapperne fra fjerde sal i lange bukser, strik og jakke.

4) Alle folk er ude på caféerne (derfor er de ikke i gården) i sommerkjoler, solen hamrer ned, og alle ved det – undtagen mig.

Jeg savner den der app, hvor man tager et billede af sin påklædning hver dag, og så matcher appen den op mod vejret, og så kan man om aftenen rate, om det var for varmt eller koldt. Når man har gjort det nok gange, har man til sidst en statistik, der kan vise dig, hvilken påklædning der passer til hvilket vejr for lige dig. Det er sgu da genialt.

Sådan en “Godmorgen, Louise – i dag skal du nok overveje lange bukser, men en t-shirt og en jakke er til gengæld fint – hvad med den der nye grå, du har købt?”

(Okay, sidstnævnte er vist version 2.0 – Clueless-style, men you get the picture).

Hvem går i gang? Bare stik mig 15%, så er det jeres! Eller en ismocha. Det er også ok. Her er nemlig stadig pissevarmt.

når jeg bliver konge #7

fredag, august 19, 2016 2

tumblr_lyc1n5W2ue1r3zynvo1_500

Skal kød fandeme til at komme i nogle fornuftige pakkemængder – altså to mennesker bliver jo ikke mæt af 280 g kylling, men vi skal jo heller ikke bruge 600 g (og ja, jeg kan bare gå til slagter, men de er allesammen halal og har kun kylling på frost, og ja, jeg kan lade være med at spise kød til fordel for miljøet, men jeg kan virkelig godt lidt kød, igås…også miljøet, men rigtig meget kød)

Skal man have små simple morgenmadsbikse, der står som et lille tårn hen over cykelstien, hvor man betaler forud, så man ikke skal af cyklen, men bare får sin Louise Special smidt i kurven hver morgen.

Kan vi godt stadig have græsk-romersk brydning på OL-programmet, men det bliver altså ikke transmitteret på tv. Beklager.

 

 

forstår ikke rigtig…

torsdag, august 18, 2016 0

IMG_0607

…hvordan jeg seriøst kan få ondt i røven af at cykle efter tre ugers pause?

…hvordan man kan glæde sig psykomeget til Rom og panini, og så er alle dem, man får, 9/10 (kedeligt) brød? (til gengæld har jeg nu min egen paninimaskine)

…hvad fanden pointen er med at indføre (skidesmarte, i øvrigt) check-in-automater og bagagelabeludskrivning og såkaldt ‘bagdrop’, når du så alligevel står i fucking samme kø som dem, der gør på den gammeldags måde (og alligevel skal vise pas og have papirboardingpas)? Jamen, så stik mig dog et transportbånd, jeg kan smide mit lort på. Tak. Det var bare det.

andre observationer fra første dag efter ferien

onsdag, august 17, 2016 0

Screen Shot 2016-08-17 at 10.43.07

Der findes også roadkill på Vesterbro. I hvert fald cyklede jeg i går over en død rotte på vejen. Lækkert.

Det er en virkelig dårlig idé at køre hjem før en aftale, hvor man har en time til at spise 10 mini-Rittersport og falde savlende i søvn på sofaen.

Hold kæft, hvor jeg er bare pissetræt i det hele taget.

Jeg bliver stadig fascineret af de der på-hovedet-malere på Facebook.

Det er stadig irriterende, når folk kalder noget for et “skriv”.

En konsulenttype i BT anbefaler, at man “Gør opmærksom på, at [man] er ferieramt. Måske endda med et lille flag eller en hat, så andre ved, at du ikke kan tage imod nye opgaver lige nu.” Stik mig den hat. Nu.

Det er som om alle de steder, man flytter fra, blomstrer op. Kender I det? I går kørte jeg igennem mit gamle hood på Rantzausgade, hvor der for tre år siden var én café, og en brødbiks og en bodega til nøds forsøgte at klemme sig igennem gadens tunge skygger. Nu vælter det ud med café det ene og andet, og folk sidder ude og mæsker sig i surdej og øko-øl. Hvad fanden altså.

Bliver stadig en smule arrig, når jeg cykler forbi det sted på Stefansgade, hvor min venindes kæreste og jeg skulle have haft toastbar (vi bød sgu på lortet), og der nu ligger et eller andet fesent og ligegyldigt-agtigt. Og det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke rigtig har gidet og se, om det er noget fedt, der har åbnet. Overhovedet.

12 ting, jeg har lavet på første arbejdsdag efter ferien

tirsdag, august 16, 2016 5

IMG_0790
Revet 25 dage ud af min Maren-kalender.

Set ud som om, jeg havde sindssygt travlt.

Fortalt om min nyfundne passion for banecykling.

Brugt tyve minutter på en Instagram-opdatering.

Tjekket, hvornår jeg har ferie igen.

Tagget mig selv i billeder fra brylluppet (må man sige det højt, egentligt?).

Ignoreret 20-30 mails.

Udsat alle opgaver til i morgen. Og i overmorgen.

Kigget ud af vinduet.

Ventet på, at det var frokosttid.

Ventet på, at kaffebilen kom.

Overvejet, om det var for tidligt at gå hjem kl. 12.30.

hørt i tiger og andre gode steder i dag

onsdag, juli 13, 2016 0

tumblr_mapiv5RIC21ry5fl3o1_500

Med stor entusiasme fra kvinde i Tiger:
“Det er sådan en butik, der hedder Extreme Fashion, og de har tøj, der ligner Desigual, men bare meget billigere”
(Jeg er enlightened! Har på meget arrogant vis længe undret mig over, hvem f** det egentlig er, der shopper i de der butikker, der hedder ting som Extreme Fashion…og well, det er dem, der gerne vil have Desigual…bare billigere)

Da jeg stod og klaskede Dankortet ind i siden på automaten (fordi jeg fejlagtigt troede, den havde touchfunktion) og ekspedienten forsigtig tog det og stak det i enden af automaten med formodning om, jeg var komplet idiot:
“….(stilhed)…..(overbærenhed)….”

Fra dreng på trappen i WunderWear:
“Så sidder jeg bare her, mor, og så skal du bare bruge al den tid, du gider, indtil du er færdig, og jeg venter bare.”
(Sådan, knægt…du har fundet vejen til succes)