nå, men jeg passer bare lige…

tirsdag, februar 21, 2017 2

min lungebetændelse og mit “når-lægen-siger-oooookay-jeg-tror-lige-vi-tjekker-dig-igen-infektionstal” sammen med Gæt og Grimasser, Rablende Reklamer, hele Harry Potter-serien, Band of Brothers, genudsendelser af Big Bang Theory, bland-selv-skål med Ipren, Panodil og poletter… oooog mit voksende liggesår.

Sååå. Vi ses på den anden side.

triviatirsdag: at gå fra snøvsen

tirsdag, februar 14, 2017 4

cscr_yag_aussenhuelle.indd

Jeg kan lige nå det i dag. Er ikke helt frisk, så triviatirsdag, jeg selv og alt muligt andet hænger i bremsen.

Hvorfor siger man at gå fra snøvsen, når man mister besindelsen?

Oprindeligt er snøvs et slangudtryk for det organ, man snøvser, altså snuser, med, det vil sige næsen eller snuden. Snøvsen eller snuden på en sæk er det øverste af sækken, lige over hvor den snøres sammen. Og hvis snoren glider af, så går sækken fra snøvsen, så den vælter, og indholdet ryder ud over det hele.

Udtrykket bruges altså på samme måde, hvor alt vælter ud foroven, så man ikke kan bruge sin fornuft mere.

5 ting jeg bare skal smide ud nu

mandag, februar 13, 2017 4


Sådan lidt i forlængelse af det der med jeansne (jeansne? jeansene? åh for helved’, cowboybukserne), så kiggede jeg lidt i mit tøjskab og konstaterede, at der var op til flere ting, som jeg bare skal erkende må lade livet:

  1. Hvad: Mørkeblå meganice buksedragt fra Rihanna by River Island købt Opening Ceremony i New York.
    Hvorfor: Fordi jeg ikke ligner Rihanna, og fordi jeg aldrig tager stilletter på til den, så jeg faktisk mere bare ligner det fjerde medlem af Faktisk – eller en mekaniker. Og så fordi to knapper er erstattet af sikkerhedsnåle, og jo, det kan man jo for fanden godt se.
  2. Hvad: Legogrøn kabelstrik købt i noget, jeg husker som Victoria’s Secret(??) for i hvert fald 17 år siden. Ubetinget et af de stykker tøj, der har trukket flest kommentarer.
    Hvorfor: Fordi den er 17 år gammel. Og fordi jeg på ingen måde vejer det samme som for 17 år siden.
  3. Hvad: Gennemsigtig hvid regnfrakke købt i et anfald af “hvis nu det regner” op til brylluppet.
    Hvorfor: Fordi det er noget billigt lort, man ikke kan ånde i. Og fordi jeg har en Rains. Og fordi det kun er virkelig lækre modellatyper, der kan pull off det der gennemsigtige på den fede måde.
  4. Hvad: Et par efterligning af Chloés Susanna-støvler købt på eBay, som er brækket midt over i sålen.
    Hvorfor: Fordi ingen skomager vil lave dem, og fordi de ligner plastic…oooog fordi jeg fik et par helt ægte rigtige af min mand i fødselsdagsgave. Hurra.
  5. Hvad: Samtlige Hugo Boss-boksershorts til piger, som var på mode for ret mange nogle år siden.¨
    Hvorfor: Fordi de er utroligt grimme og forvaskede og usexede og ruller under jeansne bukserne. (Men de er bare virkelige rare, når man fryser røven til fodbold)

mails fra landsbykonen aka min mor #3

torsdag, februar 9, 2017 2

(denne gang er der ikke noget særligt landsby over det, men jeg kan godt lide mailen)

Mig:
Hvordan tror du, det her var gået for os i sin tid?
http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/australsk-mor-fik-overraskelse-laereren-havde-lagt-uventet-seddel-i

Min mor:
Vi var blevet meldt til sundhedsmyndighederne – og en tvangsfjernelse ville være under overvejelse!!

 

Note: Fra jeg var helt lille til sidste dag i 3. g., havde jeg madpakke med. Smurt af min mor. Smurt nu så meget sagt, for jeg var vanvittig kræsen. Den bestod altid af noget “mad” – blandt klassikerne var en burgerbolle med hamburgerryg og slatten salat, revet råkost med citronsaft og rosiner, og helt i starten sneg der sig vist også en rugbrød med røde pølser flækket på langs ind, en lille Mathilde kakao og noget lækkert, som typisk var enten et stykke Dancake citronmåne, et stykke Dancake roulade eller et lille pose chips.

Thank god for 90’erne manglende blanden sig i den slags … og min dengang psykohøje forbrænding!

Den sidste dag i 3. g. lå der en pengeseddel og en seddel, hvor der stod “I dag slutter min 28 år lange karriere som madpakkesmører – og jeg har aldrig brudt mig om det. Køb noget lækkert.”. Ja, og så en Mathilde kakao. Bevares.

(Og nej, jeg var ikke 28+, da jeg blev student, men  jeg er den yngste af tre søskende).

16 ting jeg har lavet mens jeg var syg

onsdag, februar 8, 2017 4

  1. Set tredjesidste og næstsidste afsnit af Beverly. For første gang. Men hvornår fanden kommer sidste, som jeg heller aldrig har set?
  2. Skiftet side at ligge på på sofaen cirka 450 gange.
  3. Haft det varmt.
  4. Haft det koldt.
  5. Spist toast.
  6. Spist is.
  7. Drukket otte liter danskvand. Thank god for Sodastream.
  8. Forsøgt at købe en lejlighed.
  9. Set Den Store Strikkedyst. What the…? Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal sige. Altså…what?
  10. Forbandet den ultrakolde fodboldkamp lørdag morgen langt væk.
  11. Set G.I. Jane og haft lyst til at se den igen en time senere. Ja, I suck.
  12. Tjekket Instagram, Facebook, Bloglovin’ (still!) og Lamebook 600 gange.
  13. Konstateret, at det i virkeligheden er langt under ti procent af ens Facebookfeed, der kommer direkte fra venner og sider, man overhovedet har tilkendegivet, man er interesseret i.
  14. Konstateret, at det at se tv i to dage er lidt som at være med i Groundhog Day. Ud over tv-programmet er nyhedsudsendelserne også stort set ens. Ved ikke, om det er godt eller skidt.
  15. Beklaget mig højlydt, mens jeg har været alene hjemme.
  16. Hørt Kvinden med den tunge kuffert færdig. Problemet med de der spændende podcasts er, at slutningen har svært ved at leve op til resten. Ligesom Serial.

triviatirsdag: hvorfor hedder det super bowl?

tirsdag, februar 7, 2017 0

Som en del sikkert har erfaret, blev årets grand finale i amerikansk fodbold, Super Bowl, afholdt. I sig selv byder Super Bowl på en væld af sjove facts og rekorder, fx at amerikanerne den dag spiser 1,25 milliarder chicken wings og fire millioner kilo guacamole, en gennemsnitsreklame på 30 sekunder under SB koster omkring 20 millioner kroner, cirka 1,5 millioner mennesker melder sig syg mandagen efter (ud over de over ti millioner, der allerede har taget fri) og mange flere. Men. Dagens triviaspørgsmål handler slet ikke om dette, men om …

Hvorfor i alverden hedder det BOWL, når det handler om en finale i (amerikansk) fodbold?

Først og fremmest handler det om, hvordan bowl overhovedet kommer til at handle om fodbold:

Ordet bowl refererer jo til en skål af art, typisk noget rundt og dybt, der kan rumme væske eller mad, og det gjorde det helt fra start. Med tiden begyndte begrebet dog at udvides, så det også kunne dække over andre skålformede ting – det kunne fx være en lille naturlig dam.

Med i den udvidede definition af bowls kom også fodboldstadioner. Det første stadion, som fik form som en stor skål, var Yale Bowl, som blev bygget i 1914. Designet gjorde, at der kunne sidde nogen på alle sider af stadion, og man derfor kunne rumme flere tilskuere. Designet blev kopieret til Rose Bowl Stadium, hvor man afholdt Tournament of Roses Bowl, senere bare kaldet Rose Bowl.

Efter en rum tid begyndte man helt generel at referere til sportsbegivenheder, der blev afholdt i denne typer af stadion, som ‘bowls’. Den endelige kamp mellem de bedste i slutningen af sæsonen blev kaldt ‘bowl game’.

Dernæst handler det om Super Bowl specifikt, og det er faktisk ganske simpelt. Begrebet kommer fra  Lamar Hunt, som grundlagde the American Football League, og som ejer holdet Kansas City Chiefs. Idéen kom efter sigende, efter han havde leget med sin søn med favoritlegetøjet Super Ball. Han nævnte dog selv, at der nok skulle udvikles lidt mere på navnet, men det viste sig at være en bedre ørehænger end AFL-NFL Championshop Game, som var det egentlige offentlige navn.

syv par jeans og hvordan de i virkeligheden ser ud

lørdag, februar 4, 2017 6

I går gjorde jeg det, man ikke rigtig magter. Jeg gik ind i H&M på Amagertorv. Fuld af optimisme og med mission om at finde et par blå jeans. Eller cowboybukser, really.

Det er i øvrigt så længe siden, jeg har været der, at jeg blev til grin, da jeg ville hive mit Clubkort frem ved kassen. 17-årig måtte pænt forklare mig, at de “altså nu brugte en aaaaaapp…”.

Jeg synes, der var engang, vi nærmest lå i kø foran H&M, når der kom noget nyt. Nu…nu følger jeg lidt, at H&M på Amagertorv er blevet noget gøglerbazar a la frit valg for en halvtreller. Lidt som anden sal i Zara.

Nå, men jeg fandt jeansafdelingen. Trods det faktum, at den butik jo er absolut håbløs at finde rundt i. Don’t get it. Never has.

Og jeg hidbragte hele syv par bowser til det forjættede prøverum. Hvor man i øvrigt ligner en komplet idiot, når man tror, der er et spejl for enden, men der i virkeligheden bare er 400 lyserøde prøverum i en uendelig gang, så man er nødt til at storskridtliste-håndblafre-sidelæns for ikke at være en-af-dem-der-går-ind-i-et-spejl.

Syv par. I samme størrelse. Men det er i øvrigt – åbenbart – et vidt begreb i H&M. Altså størrelse.

Buks 1:
På papiret: Lyse, storhullede, brede jeans. Fede på hipstermåden.
På mig: Som om jeg var på vej i skole i 90’erne. Topklar til at blive mobbet for at at være megakikset.

Buks 2:
På papiret:: Classic skinnyjeans.
På mig: Fra siden lignede jeg en kegle. Altså ikke en kegle som i en idiot, men en omvendt opretstående trekantet kegle af lyseblå denim. Fede lår, ingen knæ, små ankler. Bare en stor kegleformet, blå blob.

Buks 3:
På papiret: Cropped med sådan lidt rebelsk optrevleri og kig til ankler.
På mig: Lige præcis så lange, at der ikke var en skid kig til ankler, men bare en fjollet, usyet kant lige over skoene. Og trykmærker på maven, da str. 38 pludselig blev ti cm mindre i livet.

Buks 4:
På papiret: Helt gennemfarvede blå i sådan en lækker Levi’a 501-agtig-stil.
På mig: Som en mor. I Beverlys Hills 90210. Med kæmpe røver.

Buks 5:
På papiret: Mom-jeans med enkelte strategisk placerede huller.
Gider ikke snakke om det. Kom aldrig over hofterne.

Buks 6:
På papiret: Skinny med stretch og regular waist.
På mig: Som en kandidat til at blive ny deltager Prinsesserne fra Blokken med flot stonewashed-agtigt slid på knæ og en god flot cameltoe. Og ekstra kødbadering på vej ud over den alt for stramme linning.

Buks 7:
På papiret: Høj talje. Perfekt indfarvet. Oooog sorte.
Perfekt. Dækker deller, er ikke blå, men sorte og som sædvanlig for lange. Købt.

Og dermed kom overhovedet ingen blå jeans med hjem. Men et par sorte til skuffen med ti par andre sorte.

jeg savner lidt #8

fredag, februar 3, 2017 0

Glæden ved en båndoptager, der selv kunne vende båndet.

Stiftblyanter.

Stine, Anders og Jeanette (men har lige opdaget, det er på Bonanza. Yay).

Dengang man var mere bekymret for, om man nogensinde blev mere end en a-skål, i forhold til nu hvor man er bekymret for, om man nogensinde kan lukke sine jeans.

Chokoladekurve. Ikke nøddekurve.

Varme i badeværelsesgulvet.

OBS mellem tv-udsendelser.

Da Trump bare var en rig mand med mærkeligt hår.

man kan da undre sig over …

torsdag, februar 2, 2017 2

… at folk ikke griner mere af, at jeg har husket at joke med, at det er speedwaykørerens fødselsdag i dag.

… at Gentofte Bibliotek kan booke Safran Foer, mens Skanderborg åbenbart kun kan booke Jakob Sveistrup og Beth Hart.

…. folk bliver ved med at sige Donald Trumph. Altså med f-lyd.

… at min telefon ikke snart fatter, at jeg ikke skal skrive vare, men at jeg altid skal skrive bare.

… at folk synes, det er for lækkert med et par breezere i toget.

… grissini og biscotti.