fire ting om p7, skam, chorizo og at tænde en ovn

torsdag, december 1, 2016 1

I morges hørte jeg P7, som havde en musikstafet. Den startede med Fine Young Cannibals med She drives me crazy og fortsatte med Billy Ocean med Get outta my dreams, get into my car. Sådan burde enhver dag starte.

Jeg har ikke set det danske SKAM endnu. Kun ti sekunders teaser på Facebook. Og jeg har allerede konkluderet, at vi/DR/Danmark/nogen bare ikke er cool nok. Trods godt initiativ med input fra seerne selv i forhold til, hvad alle de faste norske vendinger skulle hedde, så viser teaseren allerede, at der er tekstet som en voksen. Fx er “Prøv lige at være cool” (på norsk, ass) blevet til “Hold hovedet koldt”. Sig det lige højt. Og forestil dig, du er 16. Nej, vel.

Jeg kan ikke finde ud af, om man skal tage den der hinde af en chorizo eller ej? Er det plastic? Eller tarm? Somebody enlighten me.

Kender I det der med at være så smart at tænde ovnen i god tid? Det er optur, når man husker det. Kender I så det der med, at graderne stadig står på nul? Knap så optur.

tænker på…

onsdag, november 30, 2016 2

giphy-1

…hvorfor ingen nogensinde har nævnt, hvor helt igennem elendig service og attitude de har hos Holly Golightly? Nej, jeg har aldrig været der før (men har fandenfileme hørt om butikken i ét væk – selv før jeg flyttede til Kbh), og ja, jeg baserer det hele på én oplevelse. Den var til gengæld også næsten Pretty Woman værdig, selv om jeg sgu da var klædt kluns svarende til beløbet for en mindre charterferie.

…om vi ikke lige kan blive enige om, at det er noget pis det der med, at Gubi eller Menu eller andre holder lagersalg og ikke “kan sige”, hvad der kommer til at være der – og så står de gudhjælpemig med en trykt flyer i døren med tegninger og priser af samtlige produkter. Så kunne man jo faktisk godt bare sige det, så jeg sparede en halv time ud på det yderste af Østerbros vejarbejdsbefængte kaj med cykel, jeans og støvler smurt ind i mudder. Og nej, det gav mig ikke lyst til at købe andet. Det gav mig bare lyst til at blive rasende.

…om vi så ikke også i samme ombæring aftalte, at lagersalg er fandeme noget med mindst 50 procent og mere end fem af de produkter, som de jo godt ved, alle kommer for? Ikke 30 procent og et par fesne stole?

…at jeg har en lille smule optur over, at Rick Astley spiller i koncerthuset næste år.

…at jeg til gengæld er ret ligeglad med Frank Ocean på Northside…men derimod pissegodt gad Erasure på Roskilde (hvad fanden laver de på Ros – kom nu til Skanderborg, hvor jeres fans er).

 

googling #19

lørdag, november 26, 2016 1

99__magnifying_glass____vii_by_salihagir

Tape Boy (ham her – det er plat…og sjovt)

Peter Lundin (skulle lige opdateres)

Hvor mange hedder Atlas (67)

Wake up light (burde man forsøge sig)

diktatorer (oh well…)

Michael Caine name (Maurice Micklewhite…men nu har han ændret det…fordi ingen troede på ham i lufthavnen)

Gbatokai (det hed han sgu også i virkeligheden)

Kan man fryse kartoffelmos (ja…men det går ud over konsistensen)

Phsteven (stadig sjovt)

Homeland season 5 (januar!)

Mathias Käki (ja…altså…jeg ved ikke)

komme i tanke (eller kommer i tanker….altså var spørgsmålet)

Sune Demant oprindeligt fra (altså ham fra Bagedysten…tror ikke, jeg fandt ud af det)

Spider become thousand spiders (not cool…her)

two month baby hair bouffant (fordi vi skulle vise ham til min veninde, der har fået en dreng med meget hår…muhahaha)

op på fars hat

Hodja fra Pjort

filet mignon

stegt som vildt (ja, hvad er kriterierne egentlig….laurbær, tyttebær, noget)

fodboldbane tønde land (én)

 

it’s Bwaak Fwiiiway

fredag, november 25, 2016 2

blkfrd

Jeg magter det ikke. Ikke fordi jeg er imod amerikanisering. Heller ikke fordi jeg er imod overforbrug. Men fordi jeg ikke kan styre alle de ting, man lige pludselig kan få med procenter. Så føles det jo pludseligt ikke så legitimt at shoppe længere – altså det er lidt sværere at lave den der “jamen, det er jo helt unikt, at det er på tilbud lige nu, og det kommer sikkert aldrig igen”. Og jeg kommer også bare til at ville have alt for meget. Og bliver alt for bange for at gå glip af noget. Og så kan jeg faktisk ikke lige overskue alle tilbuddene. Og så synes jeg faktisk også, at 20-30 procent er for fesent til Bwaak Fwiiiway. Og så fordi jeg lige har bestilt en ordre fra ASOS…og åbenlyst ikke har formået at bruge hjernen. Og så er Acne i øvrigt som sædvanlig nogle røvhuller, der leger Schweiz og ikke vil være med. Og man kan bare ikke rigtig gøre noget ved det.

Nå. Men. Måske. Hvis det ikke var, at jeg lige havde købt et jakkesæt fra Ganni (som jeg jo så kunne have fået endnu mere rabat på nu!). Og en frakke fra nué notes. Nårh ja, og en strik fra Lovechild. Så. Havde jeg nok overvejet:

  1. En niiice strik fra Wood Wood. 20 % (fesent!) på Andpants. Er også på Boozt i pixistørrelse.
  2. Jeg ville sådan ønske, at den her skjorte fra Samsøe Samsøe var mere slimfit og lidt kortere. For den er virkelig fin.
  3. Den her fra Ganni har jeg faktisk. Og er skideglad for den. 30 % hos YouHeShe.
  4. Ruskindsbørge fra Asos. Også småfesne 20%.
  5. Den her sofa. Velour, velour, mere velour. Fra Formel A.

PS. Had ikke på fotocollagen. Den stinker. Men you get the picture.

kinder, christian brøns og lortekanel

torsdag, november 24, 2016 4

skaermbillede-2016-11-23-kl-21-20-08

Nå, men i går kom min mand sgu hjem. Jeg troede først, han kom hjem i dag. Oh well, så kunne jeg desværre ikke nå at skifte sengetøj. Så må nogle andre nok gøre det. (Red. En trofast læser, aka min mor, har gjort mig opmærksom på, hvor meget den her indledning lyder som – og jeg citerer – starten på en trivialnovelle om utroskab. Og hvor han hun ret. Det er sgu en ny egenskab, jeg ikke vidste, jeg havde. Men det var altså ikke sådan ment. Det var bare, fordi jeg havde tænkt at gøre det…og ikke gad. Iggå.)

Han havde til gengæld 800 kg Kinder-chokolade med hjem. Yaaas.

Og vel hjemme fra det store fast food-land kunne jeg snildt spise ham af med to parisertoasts, fordi jeg jo ligesom ikke havde købt…noget som helst. Så alt er godt i reden.

Og i forhold til det der Kunder behøver vi jo ikke snakke om, at jeg selvfølgelig har erhvervet mig en Kinder-kalender. Og en Smarties. Og en Dumle. Kiggede også længe på den der med juleskum, men hvorfor fanden skal der være kanel i? Troede, vi havde talt om det der. Kanel i gifler, snurrer (eller hvad det hedder), snegle. Det er dét. Ikke mexicansk mad. Ikke juleskum. Ikke noget andet.

Dagen i går bød også på tandlægebesøg. Hurra. For. Det. Eller noget. Det var ekstremt pædagogisk og meget venlig (og ung) tandlæge, der startede med at sige “Hvordan går det så med dine tænder”, og hun synes på ingen måde, det var hverken sjovt eller kækt, at jeg sagde “Ja, det havde jeg jo tænkt mig, du skulle fortælle mig.” Til gengæld kørte dig Christian Brøns, Rasmus Seebach og Saybia på tandlægedamensradio, mens hun ivrigt fortalte mig om alle de ting, hun nu forsigtigt gjorde. Nænnede ikke at sige til damen, at jeg, før jeg blev 18, aldrig har været til tandlægen uden minimum ét hul.

I morgen skal vi til Luxembourg. Og drikke os fulde. Ohøj, hr. bæver.

tre ting: to tv-serier og en biks

torsdag, november 24, 2016 0

 

shame-last-lulu

Shameless
To af mine kolleger har lokket mig til at se Shameless på Netflix. Og jeg er hooked. Det er en af dem der, hvor man ikke rigtig kan forklare, hvorfor man hele tiden får lyst til at se et nyt afsnit. Men det gør man.

shameless


Last chance U
Her er vi så ude i en veninde, der overbeviser mig om, at jeg skal se Last chance U. En dokumentarserie på Netflix, der handler om et amerikansk fodboldhold med unge, der får en chance nummer to. Min veninde ser overhovedet ikke amerikansk fodbold, og det er nok meget sigende, for det behøver man heller ikke. Det er bare en skidegod doku. Og vi holder med Ollie, hvos nogen spørger.

26_4712995

 

i blame lulu
Vintage-biks på Østerbro. Jeg har egentlig kendt den længe, men bare aldrig rigtig gjort brug af den. Det har jeg så nu. Indeed. Og jeg er fan. Og flad.

img_1196

det der når…

onsdag, november 23, 2016 8

img_9976

…nogen efterlader en tom tallerken i køleskabet (især hvis der har været noget godt på den).

…der kun er varmt danskvand og varmt vand at børste tænder i, fordi man er nødt til at slukke for det kolde vand, fordi ens toilet løber.

…viceværten siger “hvor løber det hen”….gad vide, hvor mange gange han har sagt det.

…stadig at være pissefuckingirriteret over den nye låsefunktionsmekanisme i Apples opdatering. ARGH.

…man ser 10 things I hate about you igen og bare ser hele ens ungdom passere revy, inklusive to måneders sukkersyge, enorme Alcatel-mobiler og en endeløs fascination af dem, der spiller en del af soundtracket – blandt andet sangen oven på taget til sidst (Letters to Cleo).

…man egentlig godt kunne tænke sig sådan en oppustelig Hövding-cykelhjelm, men bare virkelig, virkelig godt kan lide at have halstørklæde på (famous last words).

triviatirsdag: hvorfor hedder det en and?

tirsdag, november 22, 2016 0

c46e5d06b33fe52652e09f9e8b1ca943

Hvorfor kalder man en usand historie for en and?

Godt spørgsmål. Åbenbart. Og der er flere bud på forklaring, ingen sikre dog.

  1. Et godt bud er følgende: Tidligere var det almindeligt i tyskland, at journalisterne skrev NT i manuskriptet, hvis de var usikre på, om historien var helt gennemprøvet (NT for non testatum/ikke bekræftet). Herefter skulle chefredaktøren så taget stilling til, om den skulle trykkes. Dette udviklede sig til, at man begyndte at sige “Das muss eine NT sein”, når man så noget i avisen, som virkede tvivlsomt. NT blev til Ente, altså and. Hvordan det så blev til and på dansk og canard på fransk, er straks sværere at forklare.
  2. Det foreslås også, at det er en kortere version af udtrykket “blaue Ente” – et fænomen, der ikke optræder så ofte, og som derfor blev brugt om ting, der virkede meget lidt sandsynlige.
  3. Ikke mindst er det muligt, at de tligefrem stammer fra fransk, canard, hvor man brugte udtrykket at “sælge en halv and” – lidt som at sælge katten i sækken.

 

 

jeg magter bare ikke rigtig…

mandag, november 21, 2016 2

img_1166

…folk, der siger 1-2, når man siger “to sekunder”.

…folk, der siger “det hedder AVOcado”, når man har sagt…netop avocado.

…folk i toget, der sidder og højlydt fører sig frem med super-valley-amerikaneraccent og så siger “if you look at the station shield….”. Det er fandeme ligesom den mest pinlige sportsjournalist ever, der lige kørte den ind med “the judge blew the flute”.

…folk, der arbejder i et hus fyldt med korrekturlæsere og skrivende mennesker, som så hænger den her seddel op.

jeg vil rigtig gerne bakke op, men…

onsdag, november 16, 2016 2
Members of the Butlins Social Club Ladies Football Team get ready for their match against Guys Football Club. From left to right, Margaret Holland, Doris Archer, Vera Holland and Ellen Evans. The game, in aid of National Savings Week is being played at the recreational ground in Wood Green, London, 29th October 1949. (Photo by Fred Morley/Hulton Archive/Getty Images)

Members of the Butlins Social Club Ladies Football Team get ready for their match against Guys Football Club. From left to right, Margaret Holland, Doris Archer, Vera Holland and Ellen Evans. The game, in aid of National Savings Week is being played at the recreational ground in Wood Green, London, 29th October 1949. (Photo by Fred Morley/Hulton Archive/Getty Images)

…for hede hule, hvor er det op ad bakke at være opbakkende (hæ, get it?) over for damefodbold på en aften som i aften. Blandet andet fordi:

  • damefodbold går simpelthen vanvittigt langsomt, når man sidder som tilskuer
  • der er helt hjernedødt koldt på stadion onsdag aften i Brøndby
  • man sidder foran seks hvinenden, råbende, fnisende, larmende, friendzoneudtryksbrugende, skrigende tweeners
  • det regner
  • man står i kø ien halv time for to tørre hapsdogs til 60 kroner
  • der er ikke mere fransk hotdog-dressing
  • de taber (eller i hvert fald sammenlagt)

Hold nu helt. Men hey, jeg købte en KitKat på vej hjem, så på en måde var det faktisk hele turen værd. Og ja, den er i køleren. For der er den bedst.