Jeg er nogenlunde ovenpå igen, men hold kæft, hvor bliver man desperat af at forsøge at sidde ret op og og sove, fordi man hele tiden hoster sine lunger op bag fortænderne. Og man bliver også en anelse træt af den der Groundhog-agtige fornemmelse, når man tænder tv’et og ser, at de stadig sender Judge Deed (ikke at forveksle med Judge Dredd med Stallone, that is) og Bones. For man har ikke rigtig overskud til at tage stilling til at åbne noget Netflix eller HBO og rent faktisk starte på noget.
Således har jeg her i anden omgang:
- Set et miskmask på forskellige kanaler af Criminal Minds, Bones, NCIS, CSI, Person of Interest, Law and Order, Cold Case, og hvad der ellers havde en flig af krimi eller læge.
- Fundet et par enkelt afsnit af Scrubs (på Comedy Central) og været helt glad. Holder stadig.
- Set det gamle Gæt & Grimasser med Arne Lundemann og Johnny Reimar. De var sgu bare classy dengang.
- Ser Rablende Reklamer. Det var fedt. Engang. Det er det lidt stadig. Men kun lidt.
- Set hele Band of Brothers igen. Verdens bedste krigstv-serie.
- Googlet alle personerne i Band of Brothers for at se, hvad der har lavet, og hvor gamle de blev, og om Captain Winters talte til deres begravelse. Der er stadig nogle få i live, skulle jeg hilse at sige.
- Overvejet, om man i virkeligheden kunne få sig et (møgirriterende) job som fuldtidsretter af hans og sin over for tv-værter, radioværter og webjournalister.
- Set viiirkelig meget Big Bang Theory.
- Gået heftigt til buffeten af antibiotika, tre slags smertestillende, to slags Gajol, Poletter, Halls og Domino. Ummenum. Af og til afbrudt af frossen parisertoast.
- Været ved lægen og observeret mødre, der har haft barsel for længe og har alt for stort et behov til at konstantsnakke med deres fire måneder gamle børn i åbent forum, og observeret fædre med halvstore døtre, der rigtig gerne vil fælleslege sådan lige midt i ventelokalet. Og prist mig lykkelig over, jeg trods alt bare kunne sidde og hoste i fred.
Og så må det også være nok sygdom for denne gang. Tak.
februar 26, 2017
Den slags skal man virkelig værdsætte! Altså, at være børnefri i venteværelset, that is. Når det så er sagt, så tror jeg – når du en gang er kommet ud på ‘den anden side’ – at du kan takke dine parisertoasts for dit almene ve og vel – det er vejen frem; jeg er stensikker i min sag! ❤️
februar 26, 2017
Jeg tror generelt, jeg skal takke parisertoasts som grundlaget for min eksistens!
februar 27, 2017
❤️