Drukket rigtig meget gin.
Frosset en hel del.
Blevet underholdt af en musikspillende sigøjnervogn.
Gået forbi køen til Anne Franks Hus pænt mange gange og været virkelig glad for ikke selv at stå i den.
Opgivet at tømmermændsopkaste på et toilet, fordi der simpelthen var så lidt plads, at man blev så sammenkrøllet,at det var fysisk umuligt. På en måde ret smart.
Spist vafler med fried chicken og pocherede æg og hollandaise og pancakes med sirup og et skud whiskey. I en stor pløre. Plus Bloody Mary. Fremragende koncept.
Købt en ny robot til samlingen. Og navngivet den Piet.
Sovet for åbent vindue. Med to plusgrader udenfor.
Været i samtlige Episode-butikker i Amsterdam.
Konstateret – endnu en gang – at det virkelig er en effektiv slankekur at sidde tæt på kinesere, der spiser. Ikke mindst, hvis de får suppe, østers og hummer. Jeg håber næsten, de tænker det samme om os.
Diskuteret, hvor mange år der skal gå, før det bedre “kan betale sig” med en kvinde på arbejdspladsen trods barsel i forhold til en fyrs brugte arbejdstid på toilettet.
Fået ondt i armen af airhockey. Vel at mærke efter to spil.
Funderet over, at hollændere er lange i ansigtet.
Grinet over, at man ikke behøver en ringklokke, men bare råber “ze dingelingsch”.
Diskuteret, hvilken hund man ville være.
januar 15, 2018
Haha, det lyder til, at du har haft en dejlig weekend her i Amsterdam. Er ret vild med, at du har funderet over hollændernes lange ansigter. Det har jeg aldrig selv tænkt over :P Og et lille tip, hvis du skal herned igen engang; du kan springe over den lange kø til Anne Franks Hus, hvis du bestiller billetterne hjemmefra. Så har du maks. 30 sekunder i kø (:
januar 15, 2018
Det tror jeg faktisk nok, jeg har læst et sted. Men tak stadig! Turen var knap så kulturel …undtagen på området for udforskning af barer og lignende :-)
marts 21, 2018
Den der morgenmad lyder fantastisk (elsker kombinationen af sødt og salt – og alkohol). Kan du huske navn på stedet? Skal til Amsterdam i foråret (forhåbentlig), så jeg MÅ deromkring!
marts 21, 2018
Altså den på billedet? Yes, det er G’s. http://www.reallyniceplace.com/