Vi gik på TrykBar og overvejede, om det var 10’ernes Krasnapolsky. Men det var det nok ikke. I bakspejlet. Men alligevel måtte man gerne ryge 40 smøger, man kunne klikke halvvejs, og dem bagved var fra Mandag Morgen, og længere bagved sad en fra et eller andet talentprogram.
Vi snakkede om job og folk og tøj og motion og analyser og andre og lidt mere om fremtiden en gang til og det tøjsalg, vi lige havde været på, hvor vi havde købt en eller anden stylists aflagte blazer og pillet lidt ved Uffe Buchardts ting.
Vi bestilte shawarma og tog den med på bar og drak nogle flere øl, inden vi cyklede hje gennem grafittimalere og Toybox fra Griffenfeldtsgade og den der følelse af København.
Leave a Reply