Viagra

5 ting, der bogstavelig talt skete i mit hoved i går

lørdag, april 30, 2016 0 0

 

giphy-2

  1. Gør mig klar om morgenen, lægger mascara, tager skraldeposen i hånden, går ned ad trappen og konstaterer, at jeg ikke har linser i.
  2. Har et virkeligt ømt øje, er sikker på, jeg har fået et bygkorn, kommer på arbejde, kigger i spejlet og konstaterer, jeg simpelthen bare har fået en bums, en vaskeægte filipens, lige i øjenkrog. Toplækkert.
  3. Vågner i øvrigt også med en form for kultur af teenagehudtilstand på hele underansigtet. Hurra for 30’erne.
  4. Står i kø i en lille time hos piercingsted sammen med unge piger, deres mødre, deres veninder, deres fædre, piercernes rygerpauser og en ekspedient med så dyb en stemme og skægstubbe, at jeg bruger al ventetiden på at gennemskue, om hun i virkeligheden ikke startede livet som dame og i stedet bare har kompenseret med makeup, pink hår og 400 huller i ansigtet.
  5. Kommer ind til piercingdame for at konstatere, at ja, hul i øret har – i løbet et par fucking uger – lukket sig på begge sider, men piercingdame kan da lige lave en ‘udvidelse’, hvilket foregår med en lang metaldims, der skal flås igennem. Det gør pænt meget mere ondt end at få lavet en ny og samler da heldigvis også både ømhed og blodrester på samme måde som en ny. Så hurra for det.

No Comments Yet.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *