Viagra

kan vi lige snakke lidt om…

onsdag, juni 24, 2015 2 0

tumblr_mcgve2qfYs1rd4cx6o1_400

…svenske midsommerbilleder med blomsterkranse på Facebook

…studenter…med dythårn

…flagesalt til blødkogte æg, som smager godt, men giver fornemmelsen af, at du spiser æggeskal

…hagl

…Kåre Quists hårgrænse

…Konservativ Ungdoms valg af 2Unlimited som valgsang

triviatirsdag: syltetøj, værktøj og køretøj

tirsdag, juni 23, 2015 3 0

54c08e9f46ee359d60772ac9c3c2228d

Hvad sker der med syltetøj, værktøj, legetøj, køretøj, bentøj, fyrtøj, sølvtøj og hvad har vi?

I dag bruger man kun “tøj” om beklædning, men oprindeligt betød det “noget, der er fremstillet”, og i middelalderen fik det også betydning af “redskab” eller “udstyr”.

Altså er det et middel til befordring som i “køretøj” og “bentøj”, udstyr i “fyrtøj” og “værktøj”, en form for materiale i “sølvtøj” og “lertøj”, fremstillede ting som “syltetøj” og samlinger af gentande/materiale som “køkkentøj” og “sytøj”.

 

Bonus: Lidt uden for kategori findes “utøj”. Fedt udtryk egentlig.

kilde:ordnet.dk

ting, jeg ikke orker

mandag, juni 22, 2015 2 0

tumblr_m8cyiiQzs91rtku3eo1_500

at gøre mine fodboldstøvler rene efter en sæsonafslutning i silende regn og mudder (og det bliver jeg rigtig glad for, når vi starter op igen)

at hverken forsvare eller forklare, hvorfor jeg startede EngangVarJegDansker-hashtagget

at det skal være så uendeligt pissesvært at finde et pænt sengebord, som har opbevaringsplads (der er sgu et marked dér)

at diskutere med folk, der er et hundrede procent sikker på, at stort set alle fortryder deres tatoveringer på et tidspunkt (overvejer at gå rundt og sige det om folk med børn)

at Trendsales-brugere altid skal have syv mål på forskellige leder og kanter og et billede af det på, selvom man har et billede, hvor en model har det på – overvejer at begynde at spørge Acne og Rag and Bone, om chefen ikke lige kan prøve det på

 

skat, døden og andre sikre ting

fredag, juni 12, 2015 0 0

tumblr_static_dscf31071

Der vil altid være

…nogen, der prøver tøj med foundation og make-up, der smitter af

…mennesker, der tror, gruppearbejde eller arbejdsgrupper handler om at få uddelegeret opgaver

…ting, man skal afhente på posthuset

…folk, der siger “jeg synes bare, det er mudderkastning og nogen, der lover og lover ikke holder det” som et dække over ikke at vide noget om politik og gide sætte sig ind i det

…hystader

…de grønne æg til sidst i Haribo-posen

…tømmermænd

…brok over den danske landstræner

ting, man påstår

torsdag, juni 11, 2015 5 0

tumblr_static_347-pink-clouds-background-1438-x-945-id-156637-1280x720

vi skal love hinanden altid at se hinanden, og det er noget helt specielt, slet ikke som når alle andre siger det
(efter enhver efterskole/højskole/sprogrejse/spejderlejr/sykursus/etleellerandet)

jeg skal aaaaldrig giftes
(først som barn, hvor man bare synes, det er åndssvagt, og senere som ungdomsforsøgsanarkist, der bare synes, det er åndssvagt…og konformt og traditionelt…)

jeg bliver totalt sådan en, der giver gode gaver til niecer og nevøer, for jeg ved totalt, hvordan det er at være ung
(nej)

jeg er bare ikke løbetypen
(nej, men så kan du jo eventuelt bare være fedladen typen)

jeg kan simpelthen bare ikke lide løg, ost, kaviar, grøntsager eller sild
(you live, you learn. på nær sild)

andendagstømmermænd er bare en mental ting 
(nej)

jeg ved i hvert fald, jeg selv bliver sådan en, der får et arbejde, som jeg virkelig virkelig gerne vil stå op til hver dag – hvorfor skulle man leve anderledes?
(fordi du også gerne vil have nogle penge?)

jeg kan slet ikke overskue, at der skal være et sted på jorden, jeg ikke har besøgt
(jeg kan slet ikke overskue at besøge alle de steder…og slet ikke med seks ugers ferie)

dem, som sku’ være gået hjem

onsdag, juni 10, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-06-09 kl. 22.11.24

DF Ungdom og deres plakater

Per Christiansen…bare mens han stadig kunne

Alexandra, så hun ikke skulle høre så meget på danskerne og deres brok

Vitamin Water…bare fordi

Politi-duden fra Aallerens karneval….bare fordi han kommer til at ødelægge en ellers så god stemning med sine ellers så venligt mente tanker

DistortionDennis (eller hvad nu), der kastede op på trappen indenfor på Condesa og måtte have hjælp af en (forhenværende) date

Løkke….før den rap

Jonas fra Puls…men er han måske også egentlig det?

Mig i fredags…før jeg fik en enøre af en hjemløs og tabte den…to gange

triviatirsdag: prosit

tirsdag, juni 9, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-06-07 kl. 16.02.41

Hvorfor hedder det prosit?

Det er præsens konjunktion af prodesse, som på latin betyder ‘gavne’. Altså ‘måtte det gavne’.

Nys blev tidligere tolket som et varsel, og derfor forsøgte man med ‘prosit’ at gøre det til et godt varsel. Easy peasy.

weekenden gik med

søndag, juni 7, 2015 0 0

 

(der hænges en kende i bremsen af og til. sådan må det være)

at drikke sig fuld nok til at tisse på gaden (så kender vi Distortion igen)

at købe drinks til fyre for single-veninders skyld…og konstatere, at fyrene tog deres drinks og gik

at forsøge at bevæge sig igennem NørrebroDistortion. på cykel. uden ringklokke.image

at være lige præcis så gammel, at ChristiansborgDistortion med rene toiletter uden kø, sol, kolde øl og god plads virkelig var optur

at finde ud af, man kunne få kander med Dark and Stormy to go (to go helt ud til brostenene, hvor vi sad og var unge). fire af dem måtte man have.

at lytte til følgende ordveksling: (veninde til anstrengende fyr): “smut du en tur i kanalen”….(fyr): “gerne…hvis du bøjer dig lidt forover.”

at bede om Kim Larsen på Condesa. grydeklipsaffarvet DJ var ikke nede med det.

at smugle kande med ind på ny bodega og skænke op under bordet som en anden teenager af ovennævnte grund (vi købte altså også øl)

at blive antastet af fyr i revytøj, som præsenterede sig som Enhedslisten og senere forsøgte at udgive sig for at være Liberal Alliance og endnu senere blev bedt meget upænt om at forlade bordet, så han ikke ødelagde vores medsyngning på Flyvere i natten

at cykle foran en fuld ucykelvant turist, der væltede tre gange på 100 meter

at begive sig ud på Strøget lørdag eftermiddag og overvejer, hvor man har lagt sin hjerne, og konstatere, at man virkelig har ondt af alle de forvirrede turister, der tror, at det har noget som helst med København at gøre at stå der i kvægdrift og købe vikingehjelme og se på gøglershows

at konstatere, at det på ingen måde er fedt, når nogen i gaden afholder latterkursus. med megen genklang.

triviatirsdag: skrabeæg

tirsdag, juni 2, 2015 0 0

Skærmbillede 2015-06-01 kl. 21.33.40

Hvorfor hedder det skrabeæg?

Det hedder skrabeæg, må man formode, fordi de høns, der lægger dem, modsat burhøns, går i flok i et hus med noget sand eller tørv, de kan hakke og skrabe i. Ikke meget, bevares. Slet ikke nok. En tredjedel af deres areal for at være præcis. Og de er ni høns per kvadratmeter.

Bonus: Burhøns skulle fra 2012 have lidt bedre vilkår med en rede og et sandbad. I deres bur, vel og mærket. Men kan vi ikke bare blive enige om, at det er lige meget, om det er bur- eller skrabe – det er ikke de fedeste omstændigheder at være dyr under.

Dyrenes Beskyttelse har lavet en oversigt her. Og ellers er der noget, der hedder noget så funky som eggsite.