Viagra

triviatirsdag: kæphøj og kålhøgen

tirsdag, juni 12, 2018 0 0

I dagens anledning tager vi lige en to for en – nemlig:

Hvorfor siger man kålhøgen eller kæphøj om en overstadig, selvsikker eller kæk person?

Svaret er lidt det samme på begge ord. Nemlig en forvanskning af dialekter.

Kål i kålhøgen har haft mange former, men det lægger sig formentlig op af ordet karl. Ligesom at en karl (eller en kal) i dag i mange jyske dialekter, inklusive hvor jeg kommer fra, hedder en kål.

Høj er formentlig (ingen ved det vist helt) pretty much what it is, altså tillægsordet høj. Altså at man er en høj karl, en fandens karl. Og har altså intet med høns at gøre. Jeg har bare altid haft et billede af noget høne i mit hovede, når jeg har sagt ordet.

Det samme gælder ved kæphøj. Her kommer kæp bare enten fra ordet kæbe eller – adledt deraf – kæft, altså høj i kæften, eller det norske kjeppe sig, at være udfordrende i sin opførsel.

Og således en form for klogere kan vi nu gå, helt kålhøgne og kæphøje, ud i tilværelsen igen.

 

kilder: kristeligt dagblad og ODS

triviatirsdag: love for nul

tirsdag, januar 30, 2018 2 0

Når vi nu er i en national tennisfeber:

Hvorfor siger man “love” om nul point i tennis?

Der er to overordnede teorier, hvor den første er mest vedholdende, men samtidig sjovt nok den, som kloge mennesker finder mindst plausibel:

  1. Første forklaring går ud på, at det engelske sprog har voldtaget det franske ord for æg, œuf, og i bestemt form l’œuf. Æg kender vi jo fra at “få æg” (altså tabe med nul point), og samtidig ligner et nul jo …et æg. Det er dog værd at bemærke, at franskmændene ikke selv bruger ægget som sportsudtryk men holder sig til nullet.
  2. Den anden teori går ud på, at det simpelthen handler om, ja, love. At man spiller for kærligheden (til spillet), og at så længe man er på nul point, er det det, det handler om, og ikke point eller penge. En lille parallelteori til denne er, at det kommer fra det hollandske “lof”, der betyder ære, og at man altså ikke spiller for at vinde.

 

triviatirsdag: hestens egen mund

onsdag, november 29, 2017 0 0

Hvorfor siger vi, at vi har hørt (eller ikke har hørt) noget fra hestens egne mund, når vi taler om noget sandt?

Der er lidt forskellige forklaringer, men udtrykket skulle være ret nyt i Danmark og først være registreret i slut 1970’erne, hvor det har fundet vej fra det engelske straight from the horse’s mouth.

Her er der to primære forklaringer på udtrykket.

  1. Man mener, det stammer fra væddeløbsbanen, hvor det klogeste er at henvende sig til fx stalddrengen eller træneren, hvis man vil have et tip om, hvilken hest der vinder et løb. Ja, man skal faktisk så tæt på hesten som muligt og altså gerne spørge hesten selv for at finde ud af, hvem der er i bedst form.
  2. Der er også en teori om, at det knytter sig til det faktum, at man ved køb af en hest altid kigger i dens mund for at sikre sig, at dens alder er, som sælger påstår.

Bonus: Væddeløbsbanen er et flittigt brugt område for sproglige metaforer, og således har vi fx “at spille på flere heste”, “at satse på den gale hest” og “en dark horse”.

triviatirsdag: ædedolk

tirsdag, november 21, 2017 0 0

Hvorfor hedder det ædedolk?

Jeg håbede lidt, vi skulle ud i en spændende fabel om glubske knive, men det er meget mere simpelt. Og lidt nordisk.

Dolk er en klodset eller ubehøvlet person. På norsk en dolk og på svensk en dalk.

Og det er heraf ædedolk kommer. Det har med tiden måske fået en lidt mindre negativ betydning end her, men det er dog stadig negativt ladet at være en ædedolk.

triviatirsdag: binde nogen noget på ærmet

tirsdag, oktober 10, 2017 2 0

Hvorfor hedder det at binde nogen noget på ærmet?

I dag betyder det at lyve, men tidligere betød det blot at minde nogen om noget. Det kommer fra tysk, faktisk fra Luthers tyske bibeloversættelse – “binde et erindringsmærke på ærmet om din venstre underarm”. Det er en oversættelse fra Femte Mosebog om De Ti Bud: “Disse bud skal du binde som et tegn om din hånd, de skal være som et erindringsmærke på din pande.”

Derfor binder jødiske mænd under bønnen læderremme om underarmen, hånden og panden. I remmene er der fastgjort strimler med bibelskriftsteder.

triviatirsdag: binge-watching

tirsdag, september 19, 2017 2 0

Hvorfor hedder det binge-watching, når man ser ti episoder af en tv-serie i træk?

Jeg kender ikke ordet og tænkte derfor på, om det var et nyt ord, der var opstået, præcis til beskrivelsen af netop det at se en masse tv-serieafsnit efter hinanden. Måske er der andre, som mig, der heller ikke vidste (og sikkert en masse, der godt vidste), at ordet faktisk er gammelt og generelt beskriver et overforbrug af noget, gerne i forbindelse med indtagelse af noget.

Ordet er helt tilbage fra 1854, og oprindeligt knyttede det sig til at drikke sig spritstiv, binge drinking, men i 1930’erne begyndte det også at dække over andre ude-af-kontrol-handlinger, fx at spise, tage stoffer eller shoppe (fx spending binge).

I 1990’erne begyndte man at bruge det om at se tv i forbindelse med dvd-bokse og tv-marathoner (ja, jeg ved godt, det er uden h, men det er virkelig ikke pænt), og i 2013 tog det så virkelig fart, da Netflix begyndte at smide hele sæsoner ud af seriefavoritter.

Det er stadig en anelse usikkert, hvad der egentlig skal til, for at man kan kalde det binge-wathching. I 2014 lavede Netflix en undersøgelse, hvor 74 procent af deltagerne definerede det som “at se 2-6 episoder af samme tv-serie i træk” (eller i ” in one sitting”).

Men det varierer og kan fx også sagtens dække over at have set 120 episoder af noget på fire uger.

Bonus: Binge kan også betyde en fest.

BonusBonus: Collins English Dictionary valgte binge-watch som årets ord i 2015.

 

triviatirsdag: brænde nogen af

tirsdag, september 5, 2017 0 0

Hvorfor snakker man om at brænde nogen af?

Udtrykket stammer fra omkring århundredeskiftet og betyder oprindeligt at få en aftale med nogen til at gå væk. Det at brænde er blevet brugt som et udtryk for det, som det egentlig også er – at få noget til at gå op i røg eller forsvinde. Tidligere har man også kunnet bruge udtrykket om at desertere. Og i dag bliver det altså mest af alt brugt om ikke at dukke op til en aftale.

 

triviatirsdag: arme riddere

tirsdag, august 29, 2017 4 0

Hvorfor hedder det arme riddere?

Altså de der frankbrødsskiver med sukker, som er stegt på panden.

I virkeligheden, og måske ikke så overraskende, var det en fattigmandsspise. Og den er opkaldt efter Jerusalems tempels arme riddere. Arme som i fattige. Der var ni kristne riddere, som i 1118 svor, at de ville forsvare Jerusalem. De boede i en afkrog af kongens palads, men levede i fattigdom af de humpler brød, de kunne tigge sig til. Deraf navnet.

Bonus: Senere blev ridderne til  den ganske storslåede Tempelherreorden.

 

triviatirsdag: onsdagssnegl

tirsdag, august 22, 2017 7 0

pic: carlascafe.dk

REDIGERET 4/9 på grund af snegleklog læser.

Jeg stødte ikke på det, før jeg flyttede til København; en onsdagssnegl. Altså den særligt høje kanelsnegl, som man enten kun kan få om onsdage eller er på tilbud om onsdagen.

Hvorfor hedder det en onsdagssnegl?

Onsdagssneglen kommer fra Bageren i Skt. Pedersstræde, som var trængt og måtte opfinde nye metoder. Det betød blandt andet Onsdagssneglen og en udkørende ellert. Året var 1990.

Et andet bageriforetagende blev til i 1988, nemlig Guldbageren. De små bagerier var under pres fra bake-off, brødproducenter og meget andet, så de gik sammen i en fælles økonomisk, kvalitetsmæssig og markedsføringsorienteret sammenslutning.

Her blev Onsdagssneglen også lanceret i løbet af 1990’erne. Og Fnuggi Brød. Men det er en anden historie. Kloge røster holder dog fast i, at Skt. Pedersstræde var først. Og det lyder også sandsynligt.

Nogle siger, at “onsdag” hænger sammen med, at det danske fodboldlandshold på det tidspunkt ofte spillede om onsdagen, og at det her blev tradition at spise en snegl til. Eller også var det sådan, Guldbageren lancerede den.

Historien er lidt blurry. Men kagen er god.

Og ja, jeg skrev jo tidligere, at vi i Nordjylland kalder det en jødekage. Det er jo ikke heeelt det samme, siger de bagerkyndige. Meeeen I’ll take any.

triviatirsdag: squash og zucchini

tirsdag, juli 25, 2017 0 0

Simple question:

Er squash og zucchini det samme?

Ja. Og courgette endda. Det er det amerikanske, italienske og franske navn for samme grøntsag (bær faktisk).

Og så ikke helt alligevel. For zucchini, courgette og sommersquash er det samme. Nemlig den aflange grøntsag med tynd grøn skræl, vi normalt køber. Men der findes også en vintersquash med tykkere skræl og en anderledes form. Oh well. Men altså overordnet: Ja.