Nogle gange er vi lidt hysteriske. Sådan vil jeg gerne indlede.

Jeg var på vej til at skrive noget om, at der for nylig i blogverdenen havde været gang i kopidiskussionen – især på designfronten. Men også i spørgsmålet om, om blogs kopierer idéer og koncepter fra hinanden. Men jeg gider egentlig ikke gennemgå det.

Jeg ville bare skyde ud, at nej, selvfølgelig synes jeg ikke, det er ok at hugge andres ting. Jeg synes ikke, det er i orden at printe andres tekst eller udgive andre tegning i sit navn, og jeg synes ikke, man skal kopiere en idé eller et koncept og kalde det sit eget. Overhovedet ikke.

Men når det så er sagt, synes jeg også, vi er lidt hysteriske. Og måske lidt anale (yay, det kommer til at give fede søgeord) omkring, hvad der er kopi, hvad der er rettigheder, og hvad der er originalitet. Og sådan.

Det er naivt at tro, at vi alle sidder med fuldstændige eksklusive idéer, der opstået unikt i vores hoveder, kun formfuldendt af vores hjernefolders enestående mosaik. Når jeg får en idé til en artikel, til noget, jeg vil lave i hjemmet, til aftensmad, til et blogkoncept, til tøjsammensætning, til en bog, til måde at få min kæreste til at rydde op på, så er det jo ikke noget, der er sprunget ud af min ellers helt enestående og fantastiske DNA. Jeg er påvirket af omgivelser, medier, samfundets tilstand, verden, tiden, hvad jeg læser, hvad jeg ser, hvad jeg hører, hvad folk siger, og jeg ved ikke hvad.

Og på den måde er det jo ikke så underligt, at vi indimellem er flere om at få idéen om at skrive om mandestrikkeklubber eller rage marmor en masse ind i hjemmet eller designe en betonklods med form som et hus eller lave en oversigt over ugens op- og nedture.

Jeg ved da godt, at jeg ikke er den første til at lave ugens positive og negative ting i et forsøg på at samle lidt småbidder fra den sidste tid, der ikke i sig selv kan bære et indlæg. Jeg ved godt, at andre bloggere har gjort de sidste syv dage op gennem ‘hvad har vi lært’, ‘op og ned’, søgeord, throwbacks, favoritter and whatnot  før mig, og at jeg ikke er skidemeget mere spændende eller original, fordi jeg kalder det ‘yay og nay’. Men hey (det rimer), det påstår jeg heller ikke. Men jeg synes, det er urealistisk at snakke om “nogens koncept”, hvis vi for eksempel taler om at skrive om sin uge i højdepunkter. Der er vist kun her i vores eget akvarium, hvor vi alle læser det samme, at den argumentation går an. Må ingen så skrive dagbog mere, fordi Helen Fielding gjorde det om Bridget Jones? Og må ingen lave lister, fordi det var Erlend Loe, der sidder på
 dem?

Jeg ved godt, at andre har skrevet om mænd, der strikker, eller Folkekirkens nedtur før mig. Men det betyder ikke, at der kun er plads til én artikel én gang i Danmark om det.

Jeg ved godt, at andre har designet et lille træhus med malet tag, før nogen på Finders Keepers lavede det i beton. Men det bliver sgu da svært at tage patent på husfaconen? Eller hvad?

Kopitanker, værsgo. De er ikke affødt af en kommentar eller kritik. Kun fra min egen overvejelsestank.

Og nej, jeg bliver ikke en af dem, der siger “jamen, det er da bare en ære, at nogen vil kopiere mig”, hvis det en dag sker. Det gør jeg ikke. For det er sgu også for røvsygt.
Men jeg vil nok bare lige tænke mig om en ekstra gang, før jeg går i flitsbue over, at nogen har fisket den samme halvsløje idé op fra vores fælles indtrykspool, som jeg har. Bare lige overveje egen originalitet. Med mindre nogen altså har printet min tekst med deres navn på eller sådan noget. Then we’re talking.

PS. Navnet CopyRobbie kommer fra Midtfyns ’98, hvor Robbie optrådte med Let Me Entertain You og en udgave af Back for Good, og vi kaldte ham CopyRobbie og tænkte, han aldrig blev til noget.