Distortion kan sagtens lukkes ud i en stream-of-consciousness af bare ben, hængende-over-gelænder-typer, hipstierens nye frontier, tatoveringer, høj musik, fælles bevægelser, masserne og enkelthederne, læderjakker og bølger af farverig skævhed og elementær konformitet og selvbekræftelse.

Men jeg vil nøjes med at opsummere sådan her:

Onsdag på Nørrebro:

• Det er umulig at købe kolde flaskeøl nogen steder. De smager ellers bedst.
• Der er tre lorte der, hvor vi står. Det er en ukendt og umulig koreografi at huske at undgå dem.
• En stor del af tiden handler om, hvordan det lykkes en at tisse. Vi står foran en butik. Ejeren er sød, og vi får nøglen.
• Andre spørger ikke, men sætter sig i nedgangen til butiksdøren og tisser.
• Det er svært at finde en bar. Vi finder en. De har Urquell, og vi er ikke begejstrede.
• Vi beslutter, vi skal have et stamsted.
• En fyr tilslutter sig os. Vi taler om kunsten på væggene. Hånligt. Han følger efter os, men bliver væk. Det var ikke engang med vilje.
• På Det Rene Glas har bartenderen ingen tænder, og der er sidste udskænkning og nærgående fyre.
• Ved Understellet vil “Rasmus” gerne påpege, at en af os har tre af de fire ting, han søger hos en kvinde, og samtidig invitere os til sin “bogreception” med en bog om “jura, så folk forstår det”. I et øjeblik lod jeg mig være negletekniker og lod manden snakke.
• Diligencen har lukket.
• Vi tisser i en have og tager hjem

Fredag på Vesterbro:

• Det er ikke det samme. Helt. Har aldrig fundet ud af hvorfor.
• Vi køber seks lunkne dåseøl.
• Hilser akavet på folk og hopper lidt til en DJ.
• Slanger os igennem mængden.
• Møder en pige med elgfødder.
• Sidder foran en dør, der bliver åbnet 14 gange.
• Hører Blink 182 og kan lide det.
• Siver hjemad.