Det former sig lige så stille. Tror jeg. Dørene skal nok åbne sig, og ordene blive tydeligere.
Og imens kan jeg lige nævne, at:

– jeg tror, jeg ved, hvordan min søster har den, når hun ser min veninder og mig flegne ud til 80’er-musik som var det vores kæreste minde…sådan havde jeg det i lørdags til en af de der fest-i-herskabslejlighed-på-Vesterbro-med-80-mennesker, som vi skal tale om ved fremtidens middagsbord (også selvom jeg ikke rigtig var en del af den oplevelse, men mere bare en, der stod på sidelinjen), da 10 skrigende piger, alle mindst, *sigh*, 10 år yngre end mig, fløj ud på gulvet til Spice Girls’ Wannabe.

– jeg gjorde noget lidt floskelella i dag, men godt, da jeg besluttede, at ydre skal følge indre, og det er på alle fronter tid til change, når offentlighedstilværelse snart bliver til friheds- og selvstændighedstilværelse, og derfor farvede mit hår gråt og lilla. Og lidt blåt, men det var ikke rigtig med vilje.

– jeg faktisk også ville sige noget mere, men nu skal jeg hente min veninde i lufthavnen. Hurra.