Jeg er fældet af sygdom. Har åbenbart verdens værste immunforsvar. Der skulle i hvert fald ikke mere end et par snottede unger i ordets bogstaveligste forstand til at feje benene væk under mig, også i ordet bogstaveligste forstand.

Så jeg har barrikaderet mig (og i den forbindelse fundet ud af, at det hedder barrikadere og ikke barrikere, som jeg havde lyst til at skrive…måske min hjerne også er under angreb) i lejligheden under dynen med Gift ved førte blik, The Blacklist og Arrow. Og snotpapir og en nasal stemmeføring og øjne præcis som damen i Zymelin-reklamen.

Jeg har dog været lidt ude. I går skulle jeg til frisør og magtede ikke at aflyse, selvom jeg fortrød inderligt de uendeligt lange tre minutter, det tog at blive klippet omme på bagsiden, hvor man skal sidde med hovedet nedad. For så er der noget med tyngdekraft og snot. Som ikke er sådan helt vildt godt.
Min frisør bød mig endda på vino. Men det var alligevel mere den 90% gule klistrede masse inde i mit hoved (snot+hjerne) kunne overskue.

Så i stedet cyklede jeg hjem gennem mørke København med en 60 x 70 cm ramme oven på styret og blev passet op af Peter Kær fra Mandagschancen i et kryds, der ville vide, om det var en kæmpestor pizza. Et eller andet sted håbede jeg også lidt selv, det var det.

I dag har det mest ophidsende været en tur til Føtex, fordi Swipboks åbenbart går Nigeriabrev på dig, hvis du ikke henter din pakke tre nannosekunder efter, den er er ankommet.

Det er mærkelig det med at være syg. Fordi på den ene side kan jeg godt lidt lide det. Så kan man nemlig fuldstændig uden dårlig samvittighed lade ens liv bestå af dyne, serier og de ting, man kan bede sin kæreste hente til en. Til gengæld er jeg egentlig ret træt af at komme bagud med alt, halvarbejde på kodier, så jeg aldrig helt bliver rask, ikke have noget i køleren (og en kæreste, der åbenbart mener, han skal arbejde), og en krop, der ikke kan en skid…heller ikke de næste mange dage. Havde man da så i det mindste stadig så trivielle utilfredsstillende arbejde, man kunne melde sig syg til – det ville sgu da hjælpe lidt på det.