Kødbyens nye madmarken bliver sommerens hængudsted.

Sammen med Papirøen. Når der ikke blæser.

Når jeg har set Dirty Dancing, er jeg deprimeret og småhader mit kedelige konventionelle liv og vil være skuespiller.

Når jeg har været på Statens Museum for Kunst og set “What’s happening”, vil jeg bare have levet i 60’erne i stedet.

Jeg er åbenbart romatisk nok anlagt til egentlig godt at ville opleve Dirty Dancing real life.

Og jeg er åbenbart ikke helt holdt med godt at kunne falde for mænd, der bedst kan lide mænd.

Tror ikke umiddelbart, min kæreste vinder nogen feminisme pokal efter at have set hele “What’s happening” for blot at konstatere til stuntet med den nøgne Lene Adler, der går gennem Børsen, at hun jo også er ret lækker.

At jeg vist har lært at spise kaviar.

At man godt kan se noget pænt i Rødovre. Nemlig Heerups Have med Heerup+Sylvester-udstilling.

At jeg synes, SMK trumfer Louisiana. Så meget at jeg blev nødt til at købe årskort.

At franske industrimøbler er virkelig pæne. Og virkelig dyre.

At det der konventionelle voksenarbejde er helt ok, når man bruger en dag på at researcher på ting som Penguin the Magpie og fun facts som “Verdens dyreste kamera” (det var et Leica til 20 millioner kr.)

At fiskefileter, der er paneret, aldrig aldrig aldrig bliver godt.

At jeg stadig holder lidt med Dronningen.

At ingen kommenterer det, når jeg ikke misser en eneste dag med blogindlæg i tre måneder, men nogen gør denondenlyneme, hvis jeg så gør…og det er fedt.