Den der “læst”-funktion, ing’?! Den er lidt en twoface-ting. Det er meget rart at se, om ens kæreste har læst, at han skal huske at tage Kick-lakrids med hjem. Eller har læst, at man synes, han er hat, fordi han har efterladt en klam brugt vatpind sirligt liggende på en hylde. Eller om ens veninde har set på Facebook, at hun skal bevæge sig fra ét socialt medie til et andet for at bringe orden i skemagalaksen igen ved at berige mit liv med et marathon af krydser, der fortæller mig, på hvilke tidspunkter af året jeg er vigtig nok til at blive brugt tid på.
Altså det er bare det der med med, at man kan holde folk ansvarlige for at have læst det, iggå. At man ikke længere kan lade som om, man ikke så det og lige var i gang med en øl/fællessang/lur/fodre et barn/perleplade/pille tæer/hvadvedjeg.

Men den virker jo også bare den anden vej. Folk kan jo også se, at jeg har set noget, som jeg ikke magter at tage stilling til, eller som smadrede mit momentum, og som jeg prøver at glemme igen. Og så bliver jeg stresset over, at jeg godt ved, at folk godt ved, at jeg har set det. Det er “læst”.