Man føler sig lidt ung og bohemeagtig igen, når man bor på seks kvadratmeter i sit køkken. Pt. sidder jeg fx på en stol foran ovnen med computeren i skødet. Burde måske være endnu mere boheme og sætte mig på gulvet med en notesblok og nogle kulblyanter.

Man kan med god samvittighed se Landmand søger kærlighed-maraton, da der ligesom ikke rigtig er andet at lave (jeg er alene hjemme). Det er stadig sygt pinligt. Siger det bare.

Man er næsten nødt til at spise take away. Altså bortset fra jeg har fået en fucking tre-måltider-til-to-mennesker-Aarstidernekasse leveret. Hej, se mig, jeg har slet ikke lyst til indisk (heller ikke selvom karryduften forfulgte mig hele vejen fra Bindia på Østerbro, langs søerne og til Vesterbro). Jeg vil meget hellere lave fiskesuppe. Fra bunden. Til mig selv. Og spise den samme sted, som jeg lavede den. Hvor jeg så også ser tv. Og sover.

En af de bedste ting, jeg gjorde i går, var at registrere, at gulvmanden havde taget routeren ud og stillet den i den anden ende af den stue, han skulle lave. Tror sgu, jeg var flyttet ind på Mændenes Hjem, hvis jeg både skulle sove i mit køkken og undvære internet.

Det der med at sove i gulvhøjde er bare noget, der var superfedt lige efter gym. Sådan med citater på væggen og sådan. Nu er det mere bare….lavt. Og uncomfy.