Føreren proklamerer ret hurtigt noget med “min mand”. Så var der ligesom ikke mere tvivl om det. Han havde også været til jobsamtale som jeg selv. For de ville nemlig gerne flytte fra Bryggen til Aarhus og stifte familie. Tilbage til det senere.

Ved siden af mig sidder en anden gut. Han er musiker. Han har ikke hørt, hvad føreren sagde om sin mand, men der går ikke længe, før jeg tænker, det måske kunne have været en åbning, hvis han havde. Altså for ham selv. Fordi han formodentlig selv havde samme præferencer.

Han laver Musik. Jeg har lidt glemt under hvilket navn. Men det var noget poppet og pudset og blødt. Som Timmy J. Eller SonnyBoy. Måske ikke det sidste. Han kalder sig freelance. Og så underviser han også lidt. Og venter på at få noget udgivet. Han er interesseret i, hvordan man egentlig gør med sådan en pressemeddelelse.

På passagersædet sidder en tredje gut. Af anden etnisk herkomst. Og helt sikkert ikke med de præferencer, som de to andre herrer har. Til gengæld ejer han det pizzasted, hvor føreren plejer at få take-out fra. Han vil også gerne til Aarhus.

Føreren og jeg snakker. Om arbejde. Om ægtefælle. Om tv-serier. Især Gift ved første blik og De uperfekte. Om at ville stifte familie, når man er to mænd. Om regbnbuebørn, og om jeg egentlig ved, hvad det er. Om et slags datingsite, hvor man kan finde en kvinde, der har lyst til at lægge krop til et barn og senere være en del af familien med to mænd. Regnbuefamilien. Om hvor inderligt svært, jeg synes, den slags dating må være, og at man skal dele værdier og kunne lide og stole på det menneske for evigt og altid. Mere end noget andet. Kan man det? Og så snakker vi om havfruebørn. Jeg fortæller om den her livspiskende blog, som måske er den, jeg ved mest fra. Udover den pige, jeg selv gik i skole med, der viste sig at være et sådan barn, endnu inden man havde et navn for det. Men det tæller vel ikke, når man ikke engang selv vidste det. Eller det gør det, men det gør ikke mig i stand til at kloge mig.
Det ved han ikke så meget om. Altså havfruebørn. Børn, der føler sig fanget i det forkerte køns krop i en meget tidlig alder. Men vi er enige om, at man tror på det. Hvis det da er noget, man overhovedet kan tillade sig at forbinde med tro.

Vi snakker om fodbold og homoer. Og musikeren vågner op. Sagde I Pan? Han finder anledningen til højt at sige, at han selv er homo. Passagersædet er stille. Det meste af vejen.

Føreren skal til Zanzibar og holde jul. Det lyder rart.

Vi slutter med ‘hav det godt’, ‘held og lykke’ og ‘jeg håber, I finder en rigtig god en at stifte familie med’. Da jeg kommer hjem får en sms med tak for tippet om De uperfekte. Han har allerede set tre afsnit.