Selvklippet pandehår og septumpiercing ser ud til at være minimumskrav for at komme ind på en kreativ uddannelse. Eller kalder sig selv selvstændig kunstner. Eller bare hænge ud med nogle kreative typer.
Badetøfler, hiphopbukser og nylonpelse i mønstre fra dyr, der muligvis kun findes i nærheden af Tjernobyl, hjælper også på den sociale accept.
Den sociale accept er selvfølgelig bare noget, jeg har fundet på, for her er alle enestående, selvstændige lige individer, der ikke dømmer hinanden på overfladiske værdier.
Jeg ved nu, hvem det er, Vibskov sælger sit tøj til.
Skal du have sort på, skal det være i rigtig rigtig mange lag. Og helst i mange materialer. Og det skal være uformeligt. Med for eksempel helt tynde ben og 400 lag på overkroppen, så man lidt ligner en pindis. En sort pindis.
Strygejern i snor og plasticposer inden i plasictposer er også værker. På landets førende udstilling. Jeg er rummelig, men ikke så rummelig.
Du bliver nødt til at tage det med ophøjet ro og ikke flygte ud af butikken med dit middelmådige outfit flagrende efter dig, når nogen kommer helt hen til dig og hvisker “Jeg havde engang to undulater. Birte og Birger. Det er egentlig sjovt med kønsdiskriminationen i dag. Du er person nr. 1”.
Når jeg engang imellem, fx på Northside, har været en smule (dobbeltmoralsk) nedladende i forhold til provinspiger og trekantstørklæder, så ved jeg nu, hvordan den kreative septumpiercingklasse har det med mig.
— > Når alt det er sagt, så er det jo bare et uddrag af virkeligheden. Vinklet and all. Gå ind og se udstillingen. Og se Maria Bruun og Anne Dorthe Vesters fantastiske soloudstilling, FRAGMENT. Gør det.
Leave a Reply