Jeg er hjemme fra Skanderborg. Fyldt med de der øjeblikke af lykke, uoverskuelighed, sene nattetimer i fuld slinger, skrål og armen over skulderen.
Fuldstændig og komplet splittet af som altid. Ikke funktionel. Til andet end skål og host. Og selvfølgelig ramt af den sædvanlige virkelighedsdepression.
Virkeligheden kvitterer med
1) et kæmpe og meget højlydt gadeslagsmål i nat
2) en utrolig flot, men også utroligt lysende måne i nat
3) et farvel til en af de sjoveste mennesker
4) en omgang træfældning med motorsav på 400.000 dB i gården (metrostøj go home)
5) regn
6) ikke mere mælk til kaffen.
Jeg tror bare, jeg går i seng igen.
august 12, 2014
Ikke mere mælk til kaffen = godnat!
Apropos motorsav i gården så måtte jeg også tidligere på aftenen lytte til en pisseirriterende lyd fra en hvinende støvsuger, fordi en nabo tog sig den frihed at støvsuge sin bil. Først sad jeg i 7 minutter og irriterede mig grusomt over den høje, hylende lyd. Da det gik op for mig, at det tilsyneladende ikke stoppede sådan lige med det første, måtte jeg rejse mit korpus fra sofaen og lukke vinduerne. Actionpacked aften på sofaen alligevel ;)
august 12, 2014
Arhmen, det er simpelthen for meget…ligefrem at skulle rejse sig og lukke vinduer. Det må slutte. Der bør indføres regler, der tager hensyn til b-mennesker og ungdommens pinsler generelt.